Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 31.3.2005
[Opdateret d. 27.3.2008]

ANMELDELSE
Eske K. Mathiesen:
Eske – Forsamlet poesi 1969-2004
[Red. Lars Bukdahl og Christian Dorph]
Efterskrift af Erik Skyum-Nielsen
407 sider
Kr. 229,-
Udkommet 28. marts 2005


Mere Eske?
Tidsskriftet Ildfisken udsendte d. 29. april 2005 et særnummer om Eske K. Mathiesen. Det indeholdt bl.a. et langt interview med forfatteren.

 

Af
Kirsten Haagensen




Omslag til bogen
Eske K. Mathiesen er fra den sønderjydske marsk, født i Sønderborg 1944. Han debuterede i Hvedekorn nr. 4 i 1969. Hans første skønlitterære bog udkom i 1974 og hed Forårsrejsen [privat tryk].
Hans bibliografi er enorm og består af alt fra børnebøger til kunstkritik og de omkring 20 digtsamlinger, plus det løse, der er med i Eske – Forsamlet poesi. Eske K. Mathiesen er oprindeligt uddannet folkemindeforsker – fik sin mag.art. i 1971 – og det har præget hans forfatterskab en del.
I 2002 blev han tildelt livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.

Trendy?
"Skønt holdnings- og erfaringsmæssigt typisk for sin generation – født 1944 er han, indiskutabelt, en 68er! – indtager Eske Kaufmann Mathiesen en marginal særstilling i dansk poesi. Kan hænde det er af den grund, at der i den nyeste udgave af Danske digtere i det 20. århundrede (bd. 1-3, 2000-02) ikke blev plads til noget portræt af netop ham. Flere mindre ånder og langt mindre litterære talenter skulle beskrives fyldigt, men denne lydhøre, altid indtryksåbne, verdenssultne, menneskekloge poet blev åbenbart ikke fundet tilstrækkelig "radikal"? Eller måske har man ikke ment, at han var rigtig trendy, så længe han ret ubesværet holdt fast i, fra sin outsiderposition, at kredse om tingenes midte og tale ind i læserens hjerte – og vel at mærke både have en politisk og en kunsterisk hensigt med det."
Citat: Erik Skyum-Nielsen i efterskriftet til Eske – Forsamlet poesi 1969-2004

Senturas Evighedskalender
Eske K. Mathiesen har bidraget til Sentura #19 – Evighedskalender med en tekst om tallet 9. En fræk lille sag, der bl.a. inkluderer en nymfoman massemorderske og en nihalet kat.
Læs mere om Sentura #19 – Evighedskalender

Foto: Kay Haagensen

Snapshot af Eske K. Mathiesen - i selskab med Nina Søs Vinther - under en oplæsning af Senturas kommunal-encyklopædi ved BogForum 2004. Klik for at se en munter billedreportage fra arrangementet.
SILDEN OG VIKINGEN: Snapshot af Eske K. Mathiesen – i selskab med forfatteren Nina Søs Vinther – under en oplæsning af Senturas kommunal-encyklopædi ved BogForum 2004.
Se en munter billedreportage fra arrangementet



*

RELEVANTE LINKS:

Hos forlaget Arena kan du få mere at vide om Eske – Forsamlet poesi 1969-2004. Læs fx et digt om en snegl eller bestil bogen og få tilsendt den portofrit...

Læs et ultrakort digt fra Eske K. Mathisens digtsamling Kæpheste [Gullanders Bogtrykkeri, 2003] på Senturas lyrikliste – også andre links...

Læs et digt om en ugle fra Eske K. Mathiesens digtsamling Udsigt fra et muldvarpeskud [Clausens Kunsthandel, 2004] på Senturas lyrikliste – også andre links...

Eske K. Mathiesen skrev om både fiktive og faktiske kommuner til Senturas kommunal-encyklopædi. Læs hans bidrag om Ryslinge, der sandelig er "betydelig mere end et bremsespor i et par fynske underbukser"...

Hør en radiomontage, hvor Eske K. Mathiesen læser op af sit bidrag om kommunen Suselykke til Senturas kommunal-encyklopædi ...

Læs lidt mere om Eske K. Mathiesen hos litteraturpriser.dk – fx gode henvisninger til litterære opslagsværker...


 

Ekset med Eske

Endelig en bog af Eske K. Mathiesen der er nem at finde i boghandelen. Slut med små underfundige og eksklusive forlag. Eske indtager med sin samlede vægtfylde langt om længe en synlig plads blandt de store, hvor han hele tiden har hørt til.

ANMELDELSE: "Velkommen til Eskes univers" synes der at stå på den indbydende, lette og luftigt layoutede bog med titlen Eske – Forsamlet poesi 1969-2004.

Med fare for at anvende en kun alt for oplagt sammenligning, må det gøres klart, at læseren med denne bog pludselig ser sig selv med en æske af poesi i hånden. For Eske er en æske, hvori der ligger meget fine digte fra en beskeden, overset og fabelagtig digter, der har skrevet så meget i så mange år, at et moderne menneske kan få dårlig samvittighed over ikke at kende mere af det.

Når man åbner bogen, er det som at forsvinde ind i Pandoras æske, eller det er som at blive trukket ind i en verden af babuskaer, ind i de store maver – den ene efter den anden – på disse udgaver af en rund, stærk og trivelig russisk bedstemor.

Strittende idéer
Eske går poesien og dens genrer i møde med idéerne strittende i mange retninger. Genremæssigt sværmer han blandt andet til folkedigtningen, epigrammerne og andre digteformer og havner på den måde i en blanding af digteri og fortællende prosa – og selvfølgelig er det hele udført med et fantastisk øre for musikalitet.

Som digter er Eske sit univers. Han drager på listefødder sin læser med ind i de utallige naturbeskrivelser, fabler og ikke mindst i fantasien, hvor dyrene taler og opfører sig som mennesker burde, når de er gode mennesker.

Alt sammen er enkelt og sirligt nedskrevet på den gamle skrivemaskine. Man ser det for sig, ligesom man ser marsken, den yndige skov og fuglene. Dér sidder Eske foran skrivemaskinens taster, beredt med farvebånd til alle årene.

Gærdesmutter og erotik
Fuglen er en gennemgående skikkelse, og dyrene yndede figurer i de små eventyr og historier. Men der er plads til så meget i Eskes poesi, og det gælder alle årene. Eske er på en gang alt det en digter skal være: Politisk, kunstnerisk og filosofisk. Som Erik Skym-Nielsen skriver i sit efterskrift til bogen: "Hans [Eskes, red.] digtning er yderligt verdensvendt og på samme tid inderligt svøbt om sig selv. Han er 'global' som kun få, men også stedsbunden, 'lokal'."

Vi er snart i den danske natur sammen med gærdesmutten, snart i Aberdeen i et hus af regn. Og skifter så pludselig til en filosofisk verden som i digtet Samtalen [fra Fuglevarsler, 1986]: "Samtalen forløber/med samme varsomhed/som den,/hvormed støvregnen/skyller jorden af de små kartofler,/ingen gad samle op./Hen under aften/ligger de i tusmørket/og lyser." Her er stemningen mindre skør eventyrlig, mere seriøs og overvejende.

Linjen er den samme, men der ses bestemt også en udvikling gennem årene. Læseren mærker klart tilstedeværelsen af naturelskeren, der begyndte i det unge, romantiske og fantastiske og siden rejste gennem det realistiske til det absurde og erotiske.

Men er der da slet ikke noget ved Eske, som man ikke kan lide? Man kan være uenig i den socialistiske politiske overbevisning, i 68'ernes dagsorden, i det romantiske livssyn. Og man kan holde så meget af byen, at musvitten, lærken og agerhumlen er noget fjerne i forhold til den realistiske hverdag blandt biler og brosten.

Men alligevel er det jo det, vi alle mangler, det vi søger og savner. Det er jo dér, vi gerne vil hen! Og så er det dejligt at have en digter, der kan fortælle én, at det er der, at det stadig findes tæt på, og at man bare skal gå derhen.



* * *

Teksteksempler


1.

Tidlig om morgenen,
når skarnbasserne har fortalt hinanden
om nattens drømme,
laver de kæpheste af tankestregerne
til deres børn.

[Fra Kæpheste, Gullanders Bogtrykkeri, 2004]

2.

Oh, tænker mudderrejen febrilsk:
Var der blot en hul tand
i munden, et sted jeg kunne krybe ind
og gemme mig, indrette mig, begynde
på et nyt og mere nyttigt liv, stifte familie,
få orden på økonomien, Eller i det mindste
få et par dages respit!
Blot en time!
Ti minutter!
Hjælp!

[Fra Digte fra marsken, Gullanders Bogtrykkeri, 2002]

3.

Stoffer gir den gas!

Stoffer har boret sin knallert og scoret en
pudelhund udenfor van Hauen, mens dullen var
inde efter et halvt lystmaltet. Pudelhunden
sidder i papkassen bagpå, mens Stoffer gir den
gas ud ad Strandvejen. Det varer ikke længe,
så kan han øjne Bellevue, og bagefter kommer
Dyrehavens kølighed. Ah! Stoffer har det godt,
og pudelhunden har aldrig haft det bedre. Den
har nemlig fået en motoriseret plasticsild at
lege med, men passer fandme på ikke at pisse
på den bog, som Stoffer har med i kassen. Det er
en fræk bog, med en dame i bikini udenpå, den er
eddermame fræk den bog, Stoffer godter sig.
Plasticsilden er også boret og fiser rundt i
papkassen med 38 i timen og dykkerbriller på.

[Fra Uglemærker, Arena, 2001]

4.

Gedekiddet

Har sat mig på bænken
under figentræet med de brede, tungede skygger.
Gedekiddet hopper op på mit skød,
klovene er skarpe, men
det lægger sig straks til rette og stikker
sit hoved ind under min jakke.
Det leder efter en pattevorte, kan jeg mærke,
jeg har imidlertid ikke meget at byde på,
det bider lidt i en tør knap,
falder så i søvn, dog ikke mere end at
der står en ganske smal sprække åben
mellem øjenlågene;
et kid skal have lys til sine drømme.

[Fra Den blå kyst, Gullanders Bogtrykkeri, 1998]

5.

Pindsvin

Ved Hverrige, nord for Kerteminde, lever et pindsvin, som har ualmindelig lange ben, og meget flotte ben, hvilket det i høj grad er klar over. Hver gang nogen kommer forbi pindsvinets hule, springer det frem og viser ben, ganske uhæmmet.
   Gad vide om dette pyntesvin ikke også får sine pinde poleret et eller andet sted? De skinner i alle tilfælde, som om de lige var pudset med brun skosværte. Om sommeren går det forfængelige pindsvin gerne op til parkeringspladsen ved skoven og lader som om det studerer de forskellige bilmærker; men i virkeligheden spejler det sig i nakken.

[Fra Brøndums Encyklopædi, Brøndum/Aschehoug, 1994]

6.

Regn

Kære skildpadde
nu er jeg regn
og banker så stille jeg kan
på dit skjold
jeg vil spørge: hvor længe er mit liv?
Er jeg en forbigående
byge? Eller
langvarende grøderegn?
– Svar mig hurtigt,
skildpadde! For se! Det lysner allerede
derhenne!

[Fra Ti ting, Hvedekorn 1, 1979]

7.

Den nysgerrige fugl

Er døden andet
end den lille dør hvormed
hjertet befrir sig
for mange års indelukket
luft? Det åbner døren,
lader solen
løbe frit ind i alle
skjulte kroge, og på
dørtrinet vipper en
grå fugl nysgerrigt
med halen

[Fra Gule bjælder, Swing, 1978]

8.

Tulipan
Er ikke for øjet tulipanen
som et glas iskoldt vand
for ganen?

Skydetelts-blomst
Vil du have bare piger –
når du skyder – eller blomster
af papir?

Solsikke
Hvem er det, der nikker?
Kan det være andet
en solsikker?

[Fra Blomstergåder og Dyrerim, Eget forlag, 1975]

9.

Hvor store er husdyrene?
Kometer: Så lang
Hestmeter: Så lang
Katmeter: Så lang
Hundmeter: Så lang
Grismeter: Så lang
Gedmeter: Så lang

[Fra Hvedekorn, uden årstal]

[ t o p ]       [ h j e m ]