Sentura - Simon Fruelund: Planer for sommeren

M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k

Publiceret år 2002
[Opdateret d. 9.8.2006]

ANMELDELSE
Simon Fruelund:
Planer for sommeren
Noveller m.m.
144 sider
Kr. 198,-
Gyldendal
Udkommet april 2002

Af
Michael Balle Jensen

"Realismen er en svær genre at skrive i. Stoffet er så hverdagsagtigt og trivielt, at man må arbejde med en speciel form, der gør, at det ikke bliver løst og fladt. I min første bog kom jeg til at presse realismen ud i det næsten symbolistiske, sådan at man kom til at læse metaforer ind i det rent beskrivende. Men det blev jeg først opmærksom på ved udgivelsen, da en af mine venner forærede mig en førsteudgave af Martin A. Hansens Agerhønen. Og da blev jeg ærlig talt lidt bekymret, fordi det er sådan nogle religiøst tonede, næsten symbolistiske noveller.
I Planer for sommeren er jeg nok snarere på vej i retning af noget absurd eller sært. Jeg oplever den nye bog som mere stemningsbåret end egentlig plotbaseret. Det handler ikke altid om at nå frem til en løsning. Bogen er både lettere i tonen og mere alvorlig på en gang."

"Litteraturen må godt kradse lidt. Den må godt være vedkommende, og de to ting er tit det samme. Spørgsmålet er så, hvordan man skildrer det alvorlige. Gode skuespillere hvisker som regel mere, end de råber. Det er lidt den samme teknik, jeg bruger. Når jeg nærmer mig det smertefulde, vælger jeg instinktivt at skrue lidt ned i stedet for at skrue op. Måske af nænsomhed over for personerne, måske fordi jeg er nervøs og skeptisk over for store ord. Situationens alvor skal helst forplante sig til læseren. Bliver man engageret, når det hele bliver sagt, eller bliver man det, når man selv skal finde ud af noget? Fortællingens hemmelighed bliver ens egen hemmelighed, hvis man skal bruge sit eget følelsesmæssige apparat for at forstå, hvad der er på spil."

Citater: Simon Fruelund (interview i Information 17. april 2002)

En vrimmel af vinkler

Simon Fruelund har med Planer for sommeren skabt en ganske helstøbt samling af små tekster.

"Ved du at der findes forskellige virkeligheder?" spørger fortælleren i Fanbrev. Det lyder unægtelig temmelig mystisk. Men vi er hverken i eventyrland eller kvantefysikken hos Simon Fruelund.

Til gengæld er vi i selskab med en dygtig håndværker, der lader sine teksters virkelighed spejle i indlagte fortællinger, eller lader virkeligheden filtreres af de forskellige synsvinkler i den enkelte tekst.

Planer for sommeren er delt op i tre dele, hvor de to sidste hver i sær udgøres af de længere fortællinger Der sidder en mand i bussen og titelnovellen Planer for sommeren.

Den første del består af 14 kortere tekster. Et fællestræk for dem er, hvad man kunne kalde for en litterær selvfordobling.

Indledningen er et afsæt
Den første tekst, Brevveksling, illustrerer dette fint. En ældre mand skriver et brev til en ungdomsveninde. For at komme i gang omskaber han virkelighedens kedelige støvregnsdag til højstemt litterær fiktion:

»"Det regner" skrev jeg, "jeg sidder her ved vinduet, og det regner. Jeg ser på vandet der driver ned ad ruden, og forestiller mig at jeg sidder på bunden af et stort hav." / Jeg synes det var en god indledning; den kunne føre til hvad som helst.«

At verden uden for vinduet er knap så højstemt er ikke så vigtigt. Det vigtige er udsagnet om, at en god stilistisk indledning, er afsættet for alting. Den gode indledning, der kan føre til hvad som helst. Hermed er temaet slået an. I den første tekst møder tekstens virkelighed, tekstens fiktion.

I den næste tekst, Den rigtige verden, er det tekstens virkelighed, der mødes og spejler sig i to indlagte fortællinger. En lille dreng stabler brænde, tidligt om morgenen, sammen med en af faderens kollegaer, som overnattede på sofaen. De fortæller hinanden uhyggelige historier, der står i grel kontrast til tekstens "rigtige verden" og giver den et nyt skær.

Udeladelser skaber dybde
I Et opkald er det en manglende historie, der skaber kontrasten til indholdet. En blikkenslager hjælper en veritabel femme fatale med at tø nogle rør op. Kvindens mand forsvinder, uden at vi ved hvorfor eller hvordan, men fortællingen slutter med antydninger af en underliggende historie om både utroskab og mord.

Således er der generelt tale om, at flere fortællinger griber ind i hinanden i hver eneste af Simon Fruelunds tekster. Enten fordi der i fortællingerne er andre indlagte fortællinger, der kan bruges til at projicere og øge forståelsen. Eller fordi Simon Fruelund vælger synvinkler, der ser verden på en anden måde, end læseren gør.

Simon Fruelunds fortællere er fra alle livets aldre og af begge køn. Dermed får han også mange forskellige vinkler på fortællingerne.

Tag til eksempel Min sommerferie, hvor en temmelig overfladisk teenagepige fortæller om sine oplevelser. Pigen oplevelser står ikke mål med de mange indviklede forhold, som de andre personer i teksten oplever: Et skilmissedrama, en ungdomsforelskelse, konflikten med religiøsitet.

I disse historier er det netop det udeladte, som giver dybde.

Mosaik-oplevelser
I anden del af novellesamlingen bliver verden opløst i en mangfoldighed af virkeligheder og synsvinkler. Der sidder en mand i bussen er en mosaik af en lang række passagerers oplevelse af livet, som udfoldes i takt med, at de står af og på linje 6. Der er sågar en nær-døds-oplevelse indlagt.

I titelfortællingen Planer for sommeren er det ikke en ny synsvinkel eller virkelighed, der bryder ind, men selve fortællingens nutid, der bliver en rammehistorie om fortællerens hægen ved fortidens historier om sygdom, død og forfald. Derfor titlen: for den kan læses som fortællingen om frygten for døden, og hvordan den forhindrer den midaldrende fortæller i at lægge planer for livets sommer.

Den simple historie
Simon Fruelunds bog rummer megen god, basal fortælling. Men bedst er teksterne, der har den simple historie at fortælle.

Fx en fortælling som Personlige, hvor drengen Jakob saboterer sin enlige mors planer om at finde en ny mand. Eller fortællingen i Riverdance, hvor en ellers trofast hustru beslutter sig for at leve op til ægtemandens ubegrundede mistanke om utroskab.

Fruelunds bog er litterær lag på lag. Dygtigt skruet sammen og en æstetisk nydelse. Men mange af teksterne tenderer desværre den ældre mands brev fra Brevveksling, nemlig stiløvelsen, hvor betydningen og budskabet ender med kun at blive stilen og fortælleteknikken i sig selv.

Det er nemlig ganske få steder, hvor Fruelunds tekster faktisk siger noget substantielt om den verden, vi lever i. Inderst inde ved vi jo godt, at virkeligheden kan ses fra mange vinkler.

[ t o p ] [ h j e m ]