Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


  Af Johnny Hedegaard Madsen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Fru Nielsens verden

ANMELDELSE
Bodil Nielsen:
Fru Nielsen på sidelinien
Kr. 168,-
Tiderne Skifter
Udkom i 1999

omslag


Bodil Nielsens nye bog om Fru Nielsen får én til at svinge mellem opløftelse og irritation. På den ene side rummer den indlysende poetiske kvaliteter - og på den anden side er bogen under læsningen en flad fornemmelse. Meningen er egentlig god nok: At give et nuanceret og utraditionelt portræt af Fru Nielsen, en kvinde i 40-50erne, igennem bogens 53 digte. Vi møder hende således i mange dagligdags situationer – i badekåbe, på posthuset, til begravelse. Men optrinene er dybt farvede af Fru Nielsens fantasier, og det giver digtene et surrealistisk skær.

På idéplanet lyder det måske ikke dårligt. Men når man følger den praktiske udfoldelse på bogens sider, så er idéen ved nærmere eftertanke ikke så holdbar. Det er nemlig enerverende – ja, nærmest kedeligt – at følge Fru Nielsen mange virkelighedsplaner. På samme måde, som drømme oftest kun er spændende for den, der fortæller dem.


Irritation
Alle digtene indledes med navnet Fru Nielsen. Og det omdrejningspunkt er et symptom på, hvad der er med til at underminere bogens troværdighed. I al fald fordrejer det oplevelsen af bogens stemning til irritation. Det virker, som om Bodil Nielsen holder sin hovedperson ud i en arms længde. Som om hun bare betragter hende uden ægte indlevelse, og der opstår en utilsigtet ironisk effekt. Samtidig frustreres man på et helt andet plan over, at Fru Nielsen opfører sig som en kludedukke, der kostes rundt med af situationer. Hun finder sig helt passivt i sin skæbne. I stedet for at råbe op, gøre oprør – bare gøre noget.

Som man måske fornemmer er det stemningen, der går mig på nerverne. Fordi man ikke – selvom Fru Nielsens indre liv beskrives detaljeret – for alvor inviteres ind. Digtene bliver på overfladen. Det kan til en vis grad skyldes sproget, der består af korte staccatoagtige sansninger. Uden at turde give rigtig los og følge Fru Nielsens tanker i de yderste konsekvenser. Man får ikke den fuldt udfoldede historie, og man får heller ikke det gode poetiske digt. Digtene dejser omkuld et sted mellem prosa og poesi.


Alvor bag
Efter disse sure miner er det måske på sin plads i hurtig rækkefølge at nævne nogle af de lyspunkter, digtene også indeholder. Sprogligt er de formfuldendte, klare og direkte. De er velstrukturerede, og pointerne falder på de rigtige tidspunkter. Nogle steder ligner digtene næsten billedkunst – i deres bevidste brug af farver og fokusering på udvalgte enkeltdele i Fru Nielsens omverden. Og så fornemmes det – trods det ironiske – at der bag de enkelte digte ligger en bunke alvor.

For Bodil Nielsen har uden tvivl en masse historier og gods at drage nytte af. Grebet med at fortælle som Fru Nielsen kunne således være et raffineret psykologisk trick for at komme fri fra sin egen person og få frigivet den sproglige energi. For det er selvfølgelig oplagt at drage sammenligninger mellem Fru Nielsen og Bodil Nielsen. Men det lykkes altså ikke rigtigt. Bodil Nielsen må nok beslutte sig for, om hun vil skrive prosa eller poesi. Dernæst tage den sproglige konsekvens. Og give historien – eller sproget – en ordentlig én på tæven.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * *
* * *
* * * *
* * *
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

Tre teksteksempler:

 

Fru Nielsen har en spiral rundt om sig
Hun afstøder den
og sender den ud af vinduet
Hun sender flere
over markerne
Der står en lang række
solsortene sætter sig på dem og synger
det bliver lyst

Spiralerne fortsætter ind i granskoven
og med en svag knitren over heden til gravhøjen

Den sidste er på højen i det våde græs
Hun lytter til fuglene
så henter hun spiralerne hjem
som en elastik

Syv solsorte skælder ud
mens de letter

 


Fru Nielsen ser soldaterne ride nordpå
De er middelalderlige og trætte
og gemmer sig bag hætterne
for en kold støvregn

Hun er en af de kvinder
og fryser om sine fødder
Hun har en kniv i ærmet
til løjtnanten
for de snit hun har på lårene
for guldhjertet i skeden

Han skal bare blive træt nok
så vil han ikke se hendes skygge i nat

 


Fru Nielsen får en let død
Morfin ind i rygmarven
Hun har katten ovenpå dynen

Egentlig troede hun aldrig rigtig på privatlivet
og erotikken er også død nu

Hun siger til sønnen
hvis han ikke er ordentlig
og sørger for at komme op om morgenen
vil hun stå op af graven og ruske i ham
Det skal du ikke ønske dig
siger hun

Hendes datter vil snart have et barn
Det bliver en pige siger Fru Nielsen
Glæd dig

Der er et testamente
Giv min veninde katten
hun trænger til den
Smid min aske i Østerå uden at nogen ser det
Sæt urnen på kirkegården
Og gå ud og få jer en god middag


Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]