Vor anmelder bryder sig ikke om det erotiske univers, som Lotte Garbers maler op. Det er rendyrket lir, der mangler troværdighed og følelse.

ANMELDELSE: Det vrimler med trusseløse kvinder og mystiske let antændelige fremmede i Lotte Garbers’ Prøverummet, en novellesamling, der bærer undertitlen erotiske fantasier for kvinder.

Her er klirrende krystallysekroner, smalben og smældende stiletter, silke, satin og kølende champagne, når vi da ikke netop befinder os i et yogalokale, hvor den hængerøvsbehængte og sortpelsede lærer giver privatundervisning i en type øvelser, vi i hvert fald ikke lærte på mit yogakursus forrige år.

Satin, lak og spejle
Som undertitlen siger, er her naturligvis tale om fantasier, og fantasien har som bekendt vide rammer.

Alligevel er der helt grundlæggende nogle ting, der støder mig i Garbers’ fantastiske univers: Karaktererne er flade og skabelonagtige, settingen oftest præget af konforme udstyrsstykker (som om satin, lak, spejle og guldrammer skulle være særligt befordrende for kønsdriften) og handlingsgangen i hver enkelt fortælling klichétung og dybt forudsigelig.

Dertil kommer, at den sunde fornuft er efterladt i garderoben sammen med præservativerne, og at begivenhederne ganske savner fundering i virkelighedens verden.

Usandsynlig handling
Fantasi eller ej: Når jeg læser erotisk litteratur, vil jeg gerne sidde med en fornemmelse af, at handlingen i det mindste var teoretisk mulig. Den fornemmelse har jeg ikke her. Selv kunne jeg fx aldrig finde på at dyrke (ubeskyttet) sex med en vildt fremmed i en hotelelevator, uanset hvor smukt hans silkerevers skinnede om kap med hans smalle øjne eller at lade en ekspeditrice befamle mig i et prøverum, selvom hendes brystvorter strittede aldrig så voldsomt under hendes lette påklædning.

Men det er måske mig, der er for gammeldags og følsom midt i en tid, hvor unge mænd og kvinder konkurrerer om at udstille mest muligt af sig selv og deres seksualitet i programmer som Paradise Hotel, i en tid, hvor erotikmesser er en event, man bør have besøgt minimum en gang i sit liv, og hvor swingerlivet øjensynlig er noget, adskillige midaldrende par har forsøgt sig med.

Ikke kun for kvinder
At Garbers’ erotiske noveller primært skulle henvende sig til kvinder, kan jeg ikke umiddelbart se.

Jeg gætter på, at det skyldes den gældende teori om, at mænd er mere til billeder og mindre til ord i så henseende. Der er ellers billeder nok i Prøverummet – også af den mere hardcore slags.

At Garbers så vælger at bruge det mere stuerene begreb ”lem” frem for at skrive ”pik” og så fremdeles ændrer ikke på den sag. Personligt forbinder jeg så i øvrigt erotik med noget antydet og med en spænding, der er forbundet med følelser. Men vil ellers lade diskussionen om forskelle og ligheder mellem begreberne erotik og pornografi ligge i denne omgang.

Prøverummets erotiske univers er ikke et univers, jeg bryder mig om at færdes i. Det mangler følsomhed, hengivenhed, troværdighed og ikke mindst inderlighed.

Bornerthed?
I pressemeddelelsen, som fulgte med mit anmeldereksemplar af værket, skriver Garbers, at hun ”har skrevet denne bog for at komme bornertheden overfor sex til livs”. Men som antydet, mener jeg ikke, at seksuel bornerthed er noget overvældende problem i dagens Danmark – og hvis Garbers med bornerthed tænker på den blufærdighed og sensitivitet, vi dog endnu er nogle få, der mener, bør omgive seksualiteten, så er jeg bange for, at Garbers ikke får greb om sin målgruppe.

På forfatterens hjemmeside er baggrunden for Prøverummet da også lidt anderledes beskrevet. Her fremgår det, at forlaget Pretty Ink har opfordret hende til at skrive en række erotiske noveller, da erotikken alligevel ofte spiller en væsentlig rolle i hendes bøger.

Nå ja, man får, hvad man er villig til at betale for, siges det. Hos Garbers og Pretty Ink kan man så få for hundredeoghalvtreds kroners rendyrket lir.