Den har 53 år på bagen. Er solgt i millionoplag over hele verden, og det er 51 år siden, at Gyldendal første gang udgav en dansk oversættelse af J. D. Salingers klassiker "The Catcher in the Rye". Og nu kommer den så igen.

ANMELDELSE: Nu ku' man rejse spørgsmålet om, hvorfor nogen gider spilde krudt, papir og tryksværte på en genoversættelse af J. D. Salingers "The Catcher in the Rye". Specielt når man vælger at oversætte titlen direkte til det bovlamme og på grænsen til uforståelige "Griberen i rugen".

Jeg mener – nok er det en uafrystelig klassiker af en bog. Og nok har man valgt den gamle Alphahan i vor hjemlige litterære Zoo, Klaus Rifbjerg, til at genfordanske bogen. Men vi har den jo allerede. Oversat af Vibeke Cerri tilbage i 50'erne.

Mening i galskaben
Og ved første øjekast er der vel reelt ikke sket det store. Jo, jo – vi er blevet dus med hovedpersonen Holden Caulfield, og et eller andet sted er det vel også som om, at tonen er blevet lidt friskere og mere læsevenlig. Up-to-date. Selvom der ved Gud ikke er meget street-slang i den gamle Alphahan. Omvendt har det vel næppe heller været intentionen at modernisere dette brag af en bog – al den stund, at Alphahannen har valgt den bøvede, danske titel for at holde sig "så tæt til det originale forlæg som muligt".

Men – men – men.

Når man så trænger lidt ind i teksten og krydslæser op mod den gamle version, så begynder der at komme mening i galskaben. Altså den gamle oversættelse er temmelig forstyrrende sine steder (fx oversættes lesbiske med – og hold nu rigtig godt fast – bøsserinder! Det er sandt – se selv citaterne i venstre spalte).

Og når man tænker på, at bogen allerede er blevet genoversat tre gange til hollandsk, og der pågår lange, lærde diskussioner om, hvorvidt Holden nu tiltaler sin læser "du", "De" eller "I", så er der måske en eller anden form for rimelighed i også at tage den 50 år gamle danske oversættelse op til revision.

"You"
Sjovt nok har Alphahannen i sin oversættelse lagt sig fast på, at Holden tiltaler sin læser "du". Det virker da også sådan lidt tilbagelænet og meget Holden Caulfieldsk – og er uomtvisteligt mere korrekt end den gamle oversættelses "De". Men der synes faktisk at være størst international opbakning til et "I". Angiveligt fordi man mener at kunne udlede af små hints i teksten, fx til sidst i romanen hvor Holden ærgrer sig over, at han nu har fortalt sin historie til så mange, at han tiltaler hele sin gruppe af læsere – og ikke fx (som andre har foreslået) sin psykolog.

Avra for Lavra.

Sikke meget at gøre ud af et enkelt ord. "You". Men nu er det heller ikke hvilket som helst ord. Dels kan det jo betyde en række forskellige ting på forskellige sprog (på dansk nøjes vi så med tre muligheder, mens andre sprog er belemret med helt op til fire-fem mulige oversættelser). Dels er det romanens andet ord – og dels er det sigende for hele bogens intime stemning, hvor læseren konstant bliver tiltalt af Holden Caulfields fortællerstemme.

Og – genoversættelse eller ej – så er det som nævnt i starten et uafrysteligt brag af en klassiker, der er blevet pudset af. Holdt over for den gamle oversættelse, så løfter Alphahannen faktisk bogen. Men bedst er vel stadigvæk Salingers egne ord. Uanset hvilken version, man vælger – om det så måtte være en af de mange hollandske – så er beskeden. Læs den. Genlæs den. Og igen. Det er en af den slags bøger, der kun kan læses for sjældent.