Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

af
Johnny Hedegaard Madsen

5/12-2000

 

 

Noten - kultursidernes lille guldæg

At skrive en god note er en kunst, der kræver lige dele akkuratesse, sproglig præcision og kreativitet.

Der synes at være en slags lov, der siger, at jo mere lokal og lille en ting er, desto mere optager den sindene. Dette paradoksale træk klæber sig således også til de bittesmå - næsten lakoniske - meddelelser, der ligger spredt udover avisernes kultursider: noterne.

Men hvad betyder egentlig ordet "note" og det beslægtede "notits"? Ja, ifølge Dansk Sprognævn betyder det henholdsvis "tegn, mærke" og "kundskab, underretning". Begge ordene stammer fra latin - ordet notits har dog lige været en tur gennem det tyske sprogs vridemaskine bagefter.

Noterne finder man i de fleste større dagblade og en række tidsskrifter. Mange steder er de en fast ingrediens, en genre, på linje med anmeldelser, feature-artikler, portrætter, interviews og andet kulturstof. En del aviser har ligefrem indført faste spalter til noterne. Dette gælder f.eks. Politiken, Information og Aktuelt.

De sidste to dagblade har begge indført faste noter inden for det foregående år. Aktuelts Mikala Rørbech siger:
- Noterne blev indført på kultursiderne for ca. et halvt år siden. Bl.a. som en mulighed for at nævne de ting, som vi ikke når at lave decideret selvstændig journalistisk på.

Og noget kunne altså tyde på, at noten - på trods af dens næsten minimalistiske stil - er ret så levedygtig. Måske ligefrem en moderne genre, der kan tale til tidens hurtige tempo. Man vil have de hårde kolde facts serveret hurtigst - og lettest - muligt.


Notens fordel
Det kunne måske friste nogle til lidt dyster tidskritik, at noten vinder frem. På bekostning af fordybelsen. Men noten både kræver og gør noget ved sin læser.

En lille bognyhed i en note, kan nogle gange få læseren til f.eks. at opsøge den omtalte bog, fordi nysgerrigheden er vakt og kræver at blive stillet. Den gode note fungerer som en henvisning til det sted, hvor læserne kan fordybe deres kundskab.

Andre gange, så gør noten dét ved læseren, at han - næsten ufrivilligt - modtager oplysninger om en ting eller et emne, som vedkommende ellers ikke ville have gidet skænke en tanke. Noten er så kort, og tonen kan være så tilpas drilsk, at læseren slet ikke når at opdage, at indholdet faktisk keder ham, før den er læst.

Ofte bruges noterne til at bløde de længere artikler op, at skabe variation i læsebilledet. De kan også virke som små, glitrende blikfang, der drager læseren ind, varmer ham op - og måske får ham til at gå i gang med en af de længere og mere indholdsrige artikler, der - formodentligt ganske strategisk - står i nærheden. I den forstand kunne man næsten kalde noterne for lokkemad.


Notens sprog
Der kan ikke gives nogle retningslinjer for, hvordan sproget i en god note skal være. Tit er det en fordel, at det - af pladshensyn - er præcist og økonomisk. Men det kan også være kreativt. Det kan nogle gange hæve en note fra at være et stykke hurtig journalistik - til næsten at blive et stykke kunst - at den får det helt rigtige tillægsord. Eller et personligt tvist. Anmelder og passioneret noteskriver i Ekstra Bladet, John Chr. Jørgensen siger:
- Jeg placerer ofte smådrillerier i mine noter. Og jeg NYDER at skrive dem. Der er en særlig æstetisk tilfredsstillelse ved at servere nyheder i den knappest mulige finurlige form.

Selvom noten pr. definition er ultra-kort, - nogle siger højst 60-80 ord - og dermed letlæst, så kan også ét eller to små ord som overskrift få noten til at blive yderligere fængende. Et par simple eksempler kunne være af Gregers Dirckinck-Holmfeld, der i sine "kulturglimt" i Ekstra Bladet har bragt følgende overskrifter "Èt fedt" og "På druk". De er simple på grænsen til det anonyme. Men mon ikke de fleste ville læse dem, hvis deres øjne snublede over dem?

Noten kan nogle gange ligefrem være båret af sproget. Hvem kender ikke det at høre en rammende bemærkning? Står dén bemærkning i en note, kan det være det, der holder noten "åndende". Sproget kan også være selve indholdet i en note. F.eks. har Politikens note-spalte i bogtillægget - med det snurrige navn "Læst og fast" - bragt en serie om slangudtryk fundet på Internettet. F.eks. denne af Karsten R.S. Ifversen:

www.slang.dk
Sidste sproglige snavs fra Politikens slangordbog:
En morfar: en lur; "jeg nupper lige en morfar". (Stina Christiansen)
Etværelsesmed låg: en kiste (Steffen Enemark)


Den gode note
Der er i og for sig ikke nogen begrænsninger på de emner noten kan tage op. Ofte er den ubevidste forventning til note-genren, at den er kort og fakta-orienteret. Men som beskrevet ovenfor er mulighederne mange.

Een ting kan man dog sige. Og det er, at den skal holde vand. Når pladsen er så trang, er det vigtigt at oplysningerne i en note er både tjekket og gennemtjekket. Titlen på en omtalt bogen skal være rigtig, så en interesseret læser kan finde frem til den.

Om begrebet "den gode note" siger de forskellige personer fra kulturredaktionerne følgende:
John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet:
- For mig er en god note et stykke regulær oplysning i underholdende form. Ofte har den form af en lokkende nyhed med et lille svirp med halen. Aktuelts kulturredaktør Carsten Jensen: - En god note er mange ting: En lille kulturpolitisk nyhed, en nyhed fra et af fagområderne - film, litteratur o.s.v., en interessant person-ting - udnævnelse, pris m.m. Og det kan også være den ultrakorte omtale af arrangementer, udstillinger, teaterstykker m.m., som vi ellers ikke ville dække.

Lars Henrik Aagaard, kulturredaktør på Berlingske Tidende, siger:
- Ikke for inferiørt, gerne underholdende, overraskende, faktaorienteret. Ofte finder kulturpriser vej til notespalterne. Og endelig siger Rasmus Rosenmeier - fra Ritzaus Bureau, der er ophavsmændene til mange af avisernes kulturnoter:
- Grundlæggende skal en god note indeholde det samme som en god historie. Altså indeholde noget, der vil interessere folk.


En notes tilblivelse
Lad os se på en helt konkret note. I Ekstra Bladet, søndag den 21. maj, 2000 stod følgende note:

EVENTYR-BRYST
H.C. Andersen skrev godt og vel 150 eventyr. Forlaget Sesam har samlet dem alle i en 1180 siders tyk indbundet billigbog til kun 290 kroner. Litteraten Finn Klysner har tilrettelagt udgaven og forsynet den med nyttige noter. Kolossen prydes af Wilhelm Pedersens og Lorenz Frølich´originale og aldrig overgåede illustrationer. Og så indledes den med en halvtreds sider lang introduktion ved Johannes Møllehave, som kan berette, at Svend Åge Madsen engang ved et oplæsningsarrangement i Paris blev spurgt, hvor han havde sin fabuleringsevne fra. Madsen svarede med et smil, at den havde han fået ind med modermælken, for i Danmark har alle mødre mælk i det ene bryst og H. C. Andersens eventyr i det andet bryst.

John Chr. Jørgensen kommenterer baggrunden for noten "Eventyr-bryst" - og dens opbygning:
- I eksemplet lokker rubrikken husarerne ind. Derefter får de lidt aktuelt motiveret litterær lærdom. Og til sidst indløses så de forventninger, rubrikken har skabt. - Set fra redaktørens synsvinkel sparer noten plads. For læseren sparer den tid. I mit eksempel sparer noten en anmeldelse - som avisen aldrig ville have haft mulighed for at bringe, siger han. Og tilføjer:
- Den gode redaktion underbygger noten visuelt. "Eventyr-bryst" blev bragt med et foto af Johannes Møllehave i fuld figur (dog påklædt!) på en badestrand...


Nye noter
Der hersker bred enighed fra de forskellige kultur-redaktioner om, at noten er noget af det mest læste i avisen. Nærmest på linje med lokalstof. Og der kommer langt flere reaktioner fra læserne på en note end andet stof.
John Chr. Jørgensen siger:
- Jeg får hyppigere reaktioner på noter end på anmeldelser. Og især hvis det er lykkedes mig at fremkalde et smil.
Fra Informations kulturredaktør Christian Lund lyder det:
- Vi ved, at kulturnoterne er noget læserne er meget glad for, uden at vi har nogle præcise tal på det. Men tit ringer en læser ind og vil have flere oplysninger om noget, som har stået i en note.
Aktuelts Carsten Jensen er enig:
- Vi har ingen deciderede tal for læserfrekvensen, men erfaringerne viser, at note-stof er godt stof, fordi det er let at orientere sig på mange områder på kort tid...

Notens popularitet hænger sikkert også tæt sammen med det stigende udbud af kulturelle tilbud - og umuligheden af at dække dem alle. Men en note er der altid overskud til at lave. Noten passer også med tidens tendens i øvrigt - at de er hurtige at læse og kan læses mens man lige snupper en kop kaffe og skimmer avisens øvrige nyheder. Men det er en genre, der sagtens kunne tåle lidt mere opmærksomhed og nogle personer, der ville prøve at eksperimentere lidt med dens forholdvis snævre rammer.

Man kunne f.eks. forestille sig, at noten nærmede sig det lille mini-interview - noget lignende vox pop´en. Man ringer en person op og får en hurtig kommentar om et emne. Den kunne også nærme sig det lille læserbrev - af den slags kommentarer, der nogle gange er på Ekstra Bladets side 2, hvor de drilsk og sarkastisk kommenterer folks gøren og laden. Men det er – med et slidt udtryk – kun fantasien, der egentlig sætter grænserne.

Internettets fremstormen har på de fleste kulturredaktioner inden for de sidste år fået en ny slags noter til at dukke op. Små noter, der f.eks. fortæller om, hvor og hvordan man kan finde en bestemt hjemmeside. I noteformen kan en hjemmeside, der er et mere flygtigt og uhåndterbart medium end f.eks. en bog, hurtig få lidt opmærksomhed. Også på den måde viser det sig, at der stadig er udvikling - og brug for - note-genren.

Det siges at 20% af en bogs salg kan henføres til en anmeldelse. Måske kommer noten - uden at nogen egentlig ved det - op på siden af anmeldelsen. Den får faktisk folk til at læse bøger eller gå på udstilling. Den person, der falder over en givtig oplysning i noteform er nok ikke uenig i, at noten - nogle gange - kan vise sig at være kultursidernes lille guldæg!

 

[ t o p ]       [ h j e m ]