Norske Gunnar Staalesen er tilbage på detektivsporet efter sin udflugt til den historiske roman med den imposante og omfangsrige Bergentrilogi. Og igen-igen hedder hovedpersonen Varg Veum, og igen-igen klarer han lige nøjagtig ærterne i den nye roman, Ansigt til ansigt. Og igen-igen er romanen absolut et nærmere bekendtskab værd.

ANMELDELSE: Oh yeah...

I regn og rusk, i et bjerg af arbejdsopgaver og potentielt forhøjet blodtryk som følge af alt for meget job, i et efterår der ellers er præget af mere højpandende, litterært ambitiøse spændingsbøger er der noget primitivt tilfredsstillende i at lade sig synke hen i noget så old school som en "whodunnit" med en på overfladen ganske vist norsk – men i sin sjæl ikke bare amerikansk, men faktisk los angelesk – privatdetektiv i hovedrollen.

Oven i købet en gammel kending: Vi taler en ny krimi fra norske Gunnar Staalesen med Varg Veum i hovedrollen. Oh yeah... For nu at fuldende billedet på tilsneget frikvarter skænker jeg mig en solid whisky og forsvinder helt fra virkelighedens triste grå for at dykke ned i en parallelverden, trist, grå, regnfuld og noir-noir-noir.

A rainy afternoon
Veum får denne gang besøg af en død mand. Helt bogstaveligt: Romanens første sætning lyder "Der sad en død mand i mit venteværelse" – og det bliver afsættet til en herlig omgang mystik, flere (selv-)mord – både fra fortiden og i nutiden – erotiske og politiske forviklinger.

Det er sort – og det er norsk. I hvert fald i glimt. Og det er indiskutabelt stort indenfor sin genre. Der er måske ikke den store dybde, der er måske ikke den voldsomme filosofi, det er måske heller ikke de største læresætninger, man kan drage ud af Gunnar Staalesens bøger – men det er heller ikke ambitionen.

Ambitionen er snarere at give et godt alternativ til en regnvejrseftermiddag på caféen, foran fjerneren, på surf på nettet, i biffen eller noget lignende. Og den kamp vinder Staalesen hver gang. I hvert fald i min stue. Og det med flere længder.

Ansigt til ansigt er Staalesens niende bog i serien om privatdetektiven Varg Veum, men nye læsere kan problemfrit starte her. Og bør gøre det. Den er hæsblæsende godt skrevet.