ARTIKEL
om haikudigtning

Hun har studeret haiku i Tokyo og deltaget i forskellige konferencer om haiku i Japan og England.

I 2001 udgav hun haiku-samlingen Stunder på forfatterforlaget Attika som indeholder 42 haiku-digte, der hovedsageligt fanger øjeblikke - stunder - af glædesglimt ved vand og strand:

Små piger

Havet er køligt
To lattermilde tøser
Graver i sandet

Elskeren

Blommesyltetøj
Som dine læbers kærtegn
Sursød i smagen

Hanne Hansen har også udgivet to haiku-samlinger på www.net-bogklubben.dk Det er gratis at læse bøgerne igennem inden man køber dem.

Haiku, den oprindeligt japanske digtform, er blevet meget udbredt i den engelsksprogede verden, selvom nogle kendere mener, at haiku ikke kan forstås eller skabes af mennesker uden for den japanske kulturkreds. Andre kendere mener, som jeg, at det kan være en genvej til viden om netop denne kultur.

I Danmark blev haiku almindelig kendt, da Hans-Jørgen Nielsens "Haiku" udkom i 1963 med dens udmærkede introduktion. I dag skriver masser af skoleelever haiku som en del af deres undervisning i lyrik. Jeg vil, på baggrund af Harold G. Hendersons Haiku in English, gøre rede for, hvad man forstår ved begrebet og hvorledes det videregives.

Den bedste måde at lære det japanske haiku at kende på er at læse dem på originalsproget. Det er ikke mange danskere forundt, men en del kan læse dem på engelsk. Da er R.H. Blyth's Haiku at anbefale - ellers er man stort set henvist til Hans-Jørgen Nielsens Haiku, og han har ikke henholdt sig til de regler, man normalt iagttager i Japan.

Sådan er reglerne
Regel nummer 1 er: at haiku består af 17 stavelser fordelt på tre linier, så første og sidste linie består af 5 stavelser og den mellemste af 7. Nummer 2 er: at det i det mindste skal indeholde nogen reference til naturen (mere end den menneskelige natur). Nummer 3 er: at der skal henvises til en speciel begivenhed (d.v.s. ikke være en generalisation), og nummer 4 er: at denne begivenhed præsenteres, som om den foregik nu og ikke i fortiden.

Men ingen af reglerne følges slavisk, og de udgør i sig selv ikke en fuldgyldig definition af haiku. Et tidligt haiku lyder f.eks. sådan:

Blomstrende træer   5
På Yoshinos bakker   6
Målløs beundring    5

Dette er skrevet af Teishitsu (1609-73) og er et eksempel på, at regel nummer 1 ikke altid følges. En så kendt digter som Basho (1644-94) skriver:

En hel familie
Hvidhårede med stokke
På kirkegården

Dette haiku indeholder ikke på dansk nogen angivelse af årstiden, men udfra forståelsen af, at ikke kun individer og familier skal dø, men alle ting dør, kobles man til naturen.

Onitsura (1660-1738) skrev et digt, der tilsyneladende ikke fulgte regel 3 og 4:

Jeg ser blomstringen
Så spredes kronbladene
Og det er forbi

Men dette er ikke en generalisation. Det er digteren, som i et givet øjeblik beundrer kirsebærtræerne. Endvidere må man oversætte det rent verbalt upræcise på engelsk med nutid på dansk. Et haiku kan udfra et andet synspunkt beskrives som gengivelsen af et følelsesmæssigt nu, i hvilket det menneskelige natur på en eller anden måde er forbundet med den omgivende natur. Digtet bør kunne læses flere gange. Så meget om det japanske haiku.

Det engelske haiku
På engelsk såvel som på dansk kan en opbygning af haiku på tre linier med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser anbefales. Derimod bør en fast rytme og rim undgås. En reference til naturen er nødvendig, ligesom reference til en speciel begivenhed.

At digtet skal være i nutid, efterleves ikke af alle, men det gengiver digterens følelser lettere. Det skulle gerne være sådan, at haikuet ikke kun lader læseren erfare digterens følelser, men åbner en dør, hvorigennem læseren erfarer sine egne følelser.

Princippet er enkelthed
Når man skal skrive eller undervise i at skrive haiku på dansk, bør man huske R.H. Blyth's ord: haiku er en finger, som peger på månen, men hvis der er en smuk ring på fingeren, ser vi ikke det, som den peger på. Det grundlæggende princip er altså enkelthed.

For børns vedkommende kan man starte med at forklare den ydre form (5-7-5) og måske nøjes med at sige, at haiku har noget med natur at gøre. I begyndelsen kan man endvidere give dem bundne opgaver, så de skriver over opgivne emner. Når de så har fået en fornemmelse for haiku, kan man anbefale dem at have en lille lommebog på sig og notere naturoplevelser ned. Derved vil regel 3 om, at det skal være en begivenhed, og 4 om, at det skal foregå nu, lettere opfyldes.

En anden mulighed er at lade dem tegne billeder og skrive haiku til dem. Voksne begyndere kan selv følge samme fremgangsmåder, og det er ikke nogen dårlig idé at øve sig hver dag. En voksen begynder, V. Lie, skriver:

Siddende på hug
Et solbrændt barn og en frø
Glor på hinanden

De haiku, som er brugt i artiklen, har jeg oversat fra engelsk. Jeg tillader mig at afslutte med et haiku, som jeg selv har skrevet på dansk, og som kunne bruges som en model på et traditionelt haiku:

Føllet hviler sig
Døden en dag nærmere
Kroppen i græsset