ANMELDELSE
Jeff Matthews: Halality
Roman
214 sider
Kr. 269,-
Rosinante
2001

I Halality er stereotyperne tegnet op med fed sprittusch, og genkendelsen er klar hos læseren. Ligefrem at kalde bogen en generationsroman er dog at tage munden for fuld.

Phoenisis lever det vilde liv på de smarte klubber med de lækre piger. Han har succes, stil og andelsbolig. En kæreste, der er lidt for dum, men lækker. Og en bedste ven der forstår ham. Illusionen sprænges imidlertid med et: På vej hjem fra byen stoppes de to venner, Phoenisis og Procyon, af en flok andengenerations-indvandrere. Inden nogen når at råbe "meningsløs vold", ligger vennen Procyon dræbt og med håret fanget i Scalas snurrende rulletrapper… Som i enhver god actionfilm er pulsen oppe fra starten i Jeff Matthews' debutroman, Halality.

Efter denne voldsomme start kunne bogen nemt have udviklet sig til en historie om hævn og uretfærdighed.
Men det gør den heldigvis ikke. Phoenisis' manglende reaktion på vennens død er gribende. Meningsløsheden synes at have fået overtaget. Phoenisis tumler snart handlingslammet gennem det, der er tilbage af hans liv. Hans identitet smuldrer langsomt: kæresten går, de holder op med at ringe fra jobbet, sexlivet er ikke-eksisterende og mobiltelefonens batteri løber tør.

Filmisk dynamik
Halality opretholder – selvom Phoenisis er desperat og sølle – en humoristisk fremtoning. Den skabes ikke mindst i den dynamik, der er i den uafladelige vekslen – eller snarere "klip" – mellem handlingen og de kommentarer til handlingen, der udgør Phoenisis' tanker undervejs.
Som læser smittes man af den rastløse energi, som denne opbygning skaber, tempoet går i blodet, og man drives til at læse videre.

Sproget er fyldt med indforståede forkortelser og udtryk, citater og brudstykker fra sange. Navne og stednavne er i enkelte tilfælde i overensstemmelse med virkeligheden, men de fleste navne henviser til skuespillere eller film som fx 'Eventyret om ringen'. Referencen til film forstærkes også ved at bogen har "rulletekster".

Nutidens unge
Halality underholder altså sin læser. Alligevel føler man sig efter læsningen lettere utilfredsstillet. Forklaringen kunne være, at vigtige emner som fremmedhad, ensomhed og desperation blot konstateres, men uden nogen konsekvens. Hovedpersonen er for svag en karakter til at reagere på de uretfærdigheder, der omgærder ham.

Bogen virker som et forsøg på at skitsere nutidens unge ved at vise deres tanker og handlinger – frem for at prøve at forklare. Der er paralleller til Bret Easton Ellis' udpenslede ondskab i 'American Psycho' eller den alt i alt frastødende hovedperson i Irvine Welsh's 'Filth'. Men bogens tempomættede form er også dens svage side, fordi den eksisterer på bekostning af en egentlig historie og et klimaks. Det høje tempo er konstant og malende og ender med at blive statisk. Her er et lille eksempel:
"Strobolys sixty beats per second "Optur!" "Årgh! Hende gad jeg godt vokse i munden på!" "Dobbelt Dack Janiels!" "Ibiza! Tre uger!" "Shame on them!" "E?""

Som ung genkender man glimtvis problemstillinger og følelser, men ligefrem at give Halality betegnelsen generationsroman - dét ville være at tage munden for fuld. Hertil er personerne for éndimensionelle, historien for urealistisk og tempoet alt, alt for overdrevent.