M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

Sandheder og løgne

ANMELDELSE
Ernest Hemingway: "Sandt ved daggry"
Roman
371 sider
Kr. 248,-
Lindhardt & Ringhof

Der synes at være to overordnede måder at anmelde Ernest Hemingway på. Én, hvor man lægger stor vægt på forfatterens eget liv, hans tidligere bøger og måske også skæver en smule til det meget dårlige forhold, der var mellem Hemingway og litteraturkritikerne, da han levede. Og så en anden, hvor man nøjes med at notere sig, at det er Hemingway, der står bag den aktuelle udgivelse for derefter at beskæftige sig med bogen selv.
Den første metode har specielt i USA resulteret i en række elendige anmeldelser af stort set alle Hemingway-udgivelser siden "Over floden - ind i skovene" fra 1950. Metoden taget i betragtning er der måske ikke så meget at sige til det. Med det liv Hemingway førte, med alle de broer han brændte, med alle de mennesker han fornærmede og ikke mindst med den produktion han havde bag sig, så vil det være svært at høste roser.

Hemingway gjorde sig til uvenner med stort set alt og alle indenfor den litterære verden, mens han levede - og lavede endda særdeles ondskabsfulde vittigheder om de litterære kritikere. Og endelig kan det være svært at overgå sig selv, når ens tidlige værker anses for nogle af de betydeligste i den amerikanske litteratur.

Derfor forekommer det mere givende, at forsøge at se bort fra den tonstunge historie, som navnet Hemingway gemmer på - og i stedet koncentrere sig om "Sandt ved daggry", som er blevet titlen på det sidste efterladte Hemingway-manuskript, der er udgivet på alverdens sprog samtidig i en ca. halveret udgave i forhold til det oprindelige materiale.
I forordet understreges det, at der er tale om en roman; et stykke fiktion - selvom hovedpersonerne i romanen hedder Ernest Hemingway og miss Mary Welsh (navnet på Hemingways 4. hustru), ligesom alle de øvrige karakterer også kan genfindes i virkeligheden, og selve handlingen ligger meget tæt op af virkelige begivenheder. Det kan altså være svært at læse "Sandt ved daggry" som et stykke fiktion - men der er ingen tvivl om, at det er som sådan, at bogen har sin egentlige styrke.

Handlingen udspiller sig på den afrikanske slette, hvor miss Mary forsøger at dræbe en løve på den "rigtige" måde. Sideløbende med dette spor i historien er der et andet, hvor Hemingway har forelsket sig i en indfødt kvinde, Debba - vel at mærke med miss Marys vidende. Derudover er der flere løse handlingstråde, bl.a. om Mau-Mau stammens oprør, en leopardjagt, religiøse og seksuelle overvejelser og meget underspillede kærlighedshistorier personerne imellem.

"Sandt ved daggry" bærer præg af at være et lidt ufærdigt produkt. Handlingen hænger ganske vist fint sammen, men bogen ville have haft stor gavn af at blive strammet gevaldigt op af Papa Hemingway himself, så nogle af de forskellige elementer i historien kunne være blevet udbygget eller yderligere nedtonet. Man savner i hvert fald i momenter den karakteristiske Hemingway'ske stramhed og blik for det centrale i bogen. Men dette afsavn tilskriver jeg udelukkende det faktum, at Hemingway ikke fik lejlighed til at gøre sit værk færdigt.
Til gengæld kan man glæde sig over, at romanen er rig på Hemingways dæmpede tonefald. Ingen kunne som han gøre rede for så meget med så få ord. Det stiller krav til læseren; man skal være vågen og opmærksom på nuancerne i sproget - men til gengæld er belønningen oftest overmåde stor. Selvom det måske kun ses i glimt i "Sandt ved daggry", så bør ingen efter endt læsning være i tvivl om, at Hemingway var en litterær kapacitet i absolut særklasse.

Bogen er et langt stykke hen ad vejen en følsom, klog og sansende beskrivelse af splittelsen mellem to samfund; i dette tilfælde det hvide og det sorte i 50'ernes hendøende Safari-afrika. Fortælleren tilhører indiskutabelt gruppen af Afrikas chefer, herremænd og kolonister, men han nærer en ægte og meget stor beundring for og fascination af sine "undersåtter"; de indfødte jægeres på én gang langt simplere og mere facetterede livsstil. Det kan måske lyde en smule passé her på grænsen til det nye årtusinde, og det er da også helt sikkert, at historien ville have været mere kontroversiel og provokerende i sin samtid, men selv i dag er bogen ganske relevant. Dels er den ualmindeligt velskrevet - og dels er menneskets fundamentale rodløshed vel ikke ligefrem blevet mindre i de sidste fyrre år?

Selvom "Sandt ved daggry" er den mindst gode Hemingway-udgivelse til dato, selvom bogen sikkert vil bære ved til hans kritikeres bål, og selvom den måske endda vil sætte hans litteratur yderligere i skyggen af det liv, han levede, så er det en berettiget udgivelse. Det er en bog, som jeg meget nødig ville have været foruden.

[ h j e m ]