Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 6.4.2004
[Opdateret d. 14.9.2006]

ANMELDELSE
Pia Tafdrup:
Hengivelsen
Roman
184 sider
Kr. 225,-
Gyldendal
Udkommet 6. april 2004

 

Af
Ulf Joel Jensen



 
Omslag til bogen

Pia Tafdrup
er f. 1952

"Jeg fornemmede et væld af kræfter, jeg ikke har kunnet slippe ud i digtene. Misforstå det ikke: det er altafgørende at skrive, men der findes stof, jeg ikke kan benytte i digtene. Denne sprængning erfarede jeg, da jeg sad med det sidst skrevne digt i Hvalerne i Paris: "Sacrifier", som blev til i maj 2001. Jeg mærkede klart, at nu var jeg fremme ved noget, der ikke kunne rummes i digtets form."

"Den elskende er fuld af tillid og risikerer alt. Sårbarheden er ekstrem i hengivelsen, hvor tiden hører op og rummet åbner sig. Bogen tematiserer mindst lige så stærkt hengivelsen til skriften. At give sig hen og at skabe er uløseligt forbundet."
Citater: Pia Tafdrup i interview på Gyldendal.dk 2004

Tafdrup.com
Pia Tafdrups nye officielle hjemmeside. Meget stringent og med fokus på faktuelle oplysninger. Biografi, bibliografi, liste over oplæsninger, oversættelser, bidrag til antologier osv. Men også et par små klip af Cæcilia Holbek Triers portrætfilm fra 2003, Tusindfødt og Søren Ulrik Thomsens fotos af forfatterinden.
www.tafdrup.com



*

RELEVANTE LINKS:

Tafdrup.com – Pia Tafdrups officielle hjemmeside...

Læs Senturas anmeldelse af Tafdrups seneste digtsamling Hvalerne i Paris [Gyldendal, 2002] – læs også et par digte fra bogen...

Læs Senturas anmeldelse af Digte 1989-98 [Gyldendal, 2001], sidste bind i den tredelte genudgivelse af Pia Tafdrups stort set samlede lyriske værker...

Læs Cimemazone.dk's anmeldelse af Cæcilia Holbek Triers Tusindfødt om Pia Tafdrup, der kom i 2003 – citater og billeder fra filmen...

Filmen Tusindfødt om Pia Tafdrup kan lånes gratis via bibliotek.dk...

En masse faktuelle oplysninger om Pia Tafdrup hos litteraturpriser.dk...

Læs Mai Misfeldts portræt af Pia Tafdrup i Dansk Kvindebiografisk Leksikon...


 

Kærlighed på fransk:
Sacrifier

Hengivelsen. Det er titlen på Pia Tafdrups romandebut. I virkeligheden skulle den vist
Foto: Cato Lein
Den smukke forfatterinde. Foto: Gyldendal.dk
Den smukke forfatterinde
helst have haft en fransk titel, men den er jo for pokker dansk… Og god. Og fransk. På en måde…

ANMELDELSE: Jeg har en lille, grøn bog i min reol. Helt undselig og vanskelig overhovedet at få øje på mellem alle de andre, store og tykke bøger. Alligevel er det en af de få bøger, jeg har købt på udseendet alene. Den lå i et antikvariats udsalgskasse til en flad femmer for mange år siden, indbundet i blødt, grønt læder. Meget tynd bog, ingenting på omslaget andet end forfatter og titel i øverste højre hjørne på forsiden: Vercors / Havets stilhed.

Jeg anede ikke, hvem Vercors var, eller hvad han stod for. Til gengæld var der noget med sammenstødet mellem selve bogens absolut uprætentiøse fremtræden og så den fornemme indbinding i ægte læder med guldtryk. Jeg smed en femmer, drog hjem med bogen, og da jeg på en uge havde læst den fem-syv gange, gik det op for mig, hvorfor den tidligere ejer havde valgt at indbinde den: Det er en bog, man slider på.

Hengivelse og opofrelse
Men det her skulle jo handle om Pia Tafdrups romandebut snarere end om en gammel franskmand under pseudonym (bag navnet gemmer sig Jean Bruller). Grunden til, jeg starter hos Vercors Havets stilhed, er, at de to bøger på flere måder minder mig om hinanden. Tafdrups er ganske vist ikke specielt uprætentiøs med et smuk og iøjnefaldende omslag, hvor to vindeltrapper snor sig ind i hinanden.

Men den er ligeså gådefuld og vanskelig at afkode ud fra omslaget alene som den lille, grønne bog. Og når man læser i den, er sproget – i lighed med Vercors – på én gang klinisk præcis og sært drømmende. Handlingen ligeså nedtonet men eksplosiv. Personerne agerer ligeså behersket og civiliseret og alligevel med napalm i årerne…

Havets stilhed bliver refereret til som en roman om modstandskampen i Frankrig – men for mig har det altid været en roman om kærlighed. Ubetinget og umulig kærlighed. Og på samme måde med Hengivelsen: I et mikroforord gør Tafdrup opmærksom på, at på fransk dækker ordet "sacrifier" over både hengivelse og opofrelse, og man fornemmer, at bogen i virkeligheden skulle have haft den franske titel.

Spændt til bristepunktet
Måske er det den franske ordforklaring, der får mig til at tænke i frankofile baner. Men for mig er der noget netop fransk over Tafdrups slentren gennem sproget. Måske er det Vercors skyld – for han gør det samme. Tilsyneladende lidt tilfældigt og forsøgende-sig-frem – men i virkeligheden uhyre præcist og skarpskåret. Måske hænger det sammen med, at Tafdrup er lyriker: Hun kender sine virkemidler ud og ind. Kender sproget til bunds. Og det kan være med til at skabe denne sære læseoplevelse af et lidt for kontrolleret sprog, som på samme tid er spændt til bristepunktet.

Der er noget kammerspil over bogen – alle andre end de to centrale personer får lov til at stå som grove skitser til bipersoner, og de to hovedpersoner tegnes gennem deres dialog og kvindens indre dialog. Undertiden bliver det hele næsten for meget, for tæt og for klaustrofobisk og man må op og have luft. Se noget andet, læse noget andet – tale med nogen.

Uanset hvad, så kan bogen varmt anbefales. I modsætning til Vercors Havets stilhed er Hengivelsen ikke en roman, man læser fem-syv gange på den første uge. Man er måske snarere tæt på fem-syv dage om at læse den en enkelt gang. Men udbyttet står mål med indsatsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[ t o p ]       [ h j e m ]