I dag og i morgen er en moderne og elementært underholdende, bredt anlagt kollektivroman med en bismag af triviallitteratur. Den kunne have vundet ved en større stilistisk bearbejdning

ANMELDELSE: Der er ikke megen sprogfest eller stilistisk og kompositorisk elegance i øvrigt at komme efter i Henriette Rostrups roman I dag og i morgen.

Jeg mener nok, at en litterat som hun, der vel må have lært et og andet om litterære virkemidler, skulle kunne have kælet lidt mere for detaljerne, og at det ville have løftet den ellers udmærkede fortælling om skæbner i dagens Danmark op i et noget højere leje.

Kollektiv samtidsroman
I dag og i morgen er en kollektivroman, der bestræber sig på også at signalere samtidsroman. Det sidste sker primært gennem de nyhedsbulletiner fra den virkelige verden, der indskrives i romanen undervejs, men som – så vidt jeg har kunnet detektere – ikke kædes sammen med værkets historier i øvrigt, bortset fra i et enkelt tilfælde hen imod bogens slutning.

Man kan naturligvis vælge at se dette som et bevidst greb, der skal vise, hvor lidt den almene danskers tilværelse synes at være influeret af verdensbegivenhederne – og det er velsagtens hensigten fra forfatterens side. Alligevel irriterer det mig og får mig til at stille det spørgsmål, om hun ikke ikke lige så vel kunne have udeladt disse opremsninger af internationalt nyhedsstof, der kommer til at hænge og flagre uhjælpeligt som løbesedler med uvedkommende informationer.

Formår at fænge
Når jeg ser bort fra sådanne irritationsmomenter, må jeg dog indrømme, at selvom Rostrups roman er lidt vel længe om at fænge, så er det netop, hvad den gør, når man har kæmpet sig gennem de første 60-70 sider.

Min metaforik om at fænge henviser til den brand i fortællingen, der indleder værket, og som bliver brugt til at introducere læseren for en række af de karakterer, hvis kærlighedsliv, kriminelle handlinger, løgne, bedrag, selvbedrag, ulykkestilfælde og selvmord man følger gennem knap et år.

Kort opsummeret lyder handlingens fletværk: Det unge forældrepar Marie og Jasper har et mat – og udmattende – forhold, som for alvor begynder at knage i fugerne, da Marie tiltrækkes af en medkursist på sit kursus i fransk for begyndere. Morten er den unge studerende, som forelsker sig i Line, der samtidig efterstræbes af en politimand, som viser sig at være mere end almindeligt flosset i kanten.

Fru Carstensen, en ældre og lettere dement kvinde, bliver frastjålet hele sin opsparing, og parret med den dyre, hvide sofa, Allan og Monika, ryger ud i massive problemer på grund af de hemmeligheder, Allan ikke kan fortælle Monika om.

Jetset og dem på bænken
Rostrup skriver om både jetset, småborgerskab og dem nederst i hierarkiet, som må nøjes med en bænk i parken. Kedeligt er det bestemt ikke, men måske nok en smule for skarpt trukket op i sin typificering af de forskellige socialgrupper.

Man kunne næsten have Rostrup mistænkt for, under skrivningen, at have siddet med en finger i en sociologibog om forskellige segmenter, hvis oplysninger hun vist har taget lidt for bogstaveligt.