En sært blandet bog, hvor spænding, akademiske intriger og metafiktion forsøger at gå op i en højere enhed. Ikke særlig vellykket, mener vores anmelder.

ANMELDELSE: Nogle gange må man stoppe det ned i halsen på folk, hvis de skal have smag for den gode litteratur, udtrykte en af mine kollegaer forleden.

Kristian Himmelstrups tredje roman Angelinas røv vil rigtigt mange ting. På en gang er den en campus novel, et stykke Dan Brown-konspiration, en kriminalroman, en roadmovie og et stykke metafiktion. Og lad det være sagt med det samme. Det er for meget.

Min kollegas katakrese illustrerer sådan se godt, hvad Angelinas røv gør. Den vil være så god, at den desværre får halsen til at snøre sig sammen. Der er for meget i retten. Den er blevet uspiselig. Man kunne ønske, at Himmelstrup havde lyttet til tidens forskellige stjernekokke. God mad er gode råvarer, tilberedt med inderlighed og i uprætentiøse retter, hvor smagen kommer frem.

De gode råvarer
Himmelstrup har sådan set de gode råvarer.

Hans hovedperson er dansk gæsteprofessor ved det germanske institut på et universitet i Texas. Her lægges der op til masser af interessante konflikter og akademiske særlinge, sådan som man kender det fra de bedste campus novels. Alt fra rivalisering mellem kollegaer, til skjult had og misundelse over anklager for sexchikane til utroskab og intriger.

Men Himmelstrup stopper ikke her. For der tilsættes en god portion Dan Brown med et mystisk nazistisk broderskab – eller måske nærmere et søsterskab – og et hemmeligt arkiv med stof til at ødelægge folks karriere og liv. Læg dertil en kritisk holdning over for det amerikanske samfund.

Og ja – der er også elementet af roadmovie, hvor bogens fortæller drøner rundt i Ford Mustang fra 1967 uden top sammen med en kvinde, der trods lidt for mange kilo på røven, både deler fornavn og udseende med Angelina Jolie.

Det hele pakkes tilmed ind i et tykt lag af metafiktion.

I bogen fortælles om en bog, som faktisk viser sig at være bogens fortælling. Bevares, metafiktion kan da være kunstnerisk interessant, men det gør samtidigt, at bogens andet ærinde: at være en spændende fortælling, bliver temmelig udkogt. Man får simpelthen ikke lov til at være til stede i beretningen og leve sig ind i karakterer og plot.

Mærkværdig blanding
"Hvorfor skal alting ødelægges?", sagde min far tit, i de år min bror og jeg boede hjemme. To teenagedrenge er måske ikke de mest forsigtige eksistenser i verden. Og slet ikke når der skulle bruges værktøj og den slags ting. Men han mente det godt. Han ville bare lære os, at tingene skulle være i orden.

Det samme må man desværre også sige om Angelinas røv, der både vil være spændingsroman, metafiktion, samtidskommentar og adskillige andre ting på én gang. Hvorfor skal alle de gode ansatser i romanen ødelægges?

En spændingsroman må gerne være elementært spændende. En campus novel må gerne give et billede af nogle menneskelige konflikter og problematikker. En kriminalhistorie skal helst opbygge handlingen til en form for payout, hvor brikker falder bare nogenlunde på plads.

Den mærkværdige blanding hos Himmelstrup gør det ikke for mig. Men jeg er måske også bare en sur, efterhånden midaldrende gymnasielærer med indædt had til metafiktion.