Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Lone Hørslev:
Et digt, som at prøve at huske, er en bevægelse med hele kroppen
Digte
8 sider
Kr. 20,-
Adresssens forlag
Udkommet november 2003

[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Lone Hørslev



Omslag til bogen

"Når jeg sidder og skriver, sidder jeg og læser og lytter op for at kunne placere linjeskiftene. Denne gang har jeg ikke kun arbejdet med rytmen i det enkelte digt, men med rytmen i hele samlingen. I 'Tak' arbejdede jeg tematisk. Det har jeg også gjort denne gang, men jeg har set meget på, hvordan de enkelte afsnit bevæger sig rytmisk i forhold til hinanden. Noget er uptempo, noget er mere dæmpet."

»Jeg bruger mange biografiske træk. Mit navn Lone. Jeg bor på 4. sal på Frederiksberg. Det står i et digt. Jeg føler ikke behov for at retouchere noget; for mig er det altid fiktion«.

Citater: Lone Hørslev i forbindelse med udgivelsen af sin digtsamling Ærgerligt, ærgerligt [interview i Politiken, 4. oktober 2003]


*

RELEVANTE LINKS:

Læs Senturas anmeldelse af Lone Hørslevs digtsamling Ærgerligt, ærgerligt – også digteksempler og andre spændende Hørslev-links

 

Teksteksempel

4 år. Thisted:

Min far vrisser eller snerrer
aldrig, han er ikke en gnaven mand. Når vejret er til det, skovler han sne.
                                                              Vi er så heldige, vi har
ung pige i huset, vi har tøj med store blomster på, hund. Undskyld. Kat. Sneen hvivler
rundt i gadelampens lys som
myggene om sommeren og min far står med skovlen og siger: Kom, Lone! Han
rækker hånden ud, han kaster med nakken som om han forsøger at sluge en tablet. Dét med
tabletten tænkte jeg ikke på lige i situationen, jeg siger det bare, så du bedre
kan se sceneriet for dig -             Jeg har så få ord
til min rådighed, forstår du, og nøjes
helst med at græde eller nikke eller grine. Jeg stikker min tommeltot op i næsen og prøver
at regne ud hvad mennesker omkring mig forventer, jeg ved ikke hvorfor
                          men jeg har altid været sådan et behagesygt barn. Eller 'jeg'
er måske så meget sagt, jeg
har ingen anelse om kagedåsens indhold endnu. Jeg
smiler altid fra øre til øre når nogen siger "hotdog" eller cirkus" og
straks kommer jeg løbende når en eller anden
rækker hånden ud imod mig og siger "Kom". Når en eller anden kaster med nakken
som forsøgte han at sluge en tablet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]