Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


 

Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Knæk-kvæk

ANMELDELSE
Søren K. Lauridsen:
Hyperlinks til et døende gudebillede
– 35 digte på vej til det tredje årtusinde.
72 sider
kr. 152,-
Attika
Udkom forår 2000

omslag


Trætheden begynder at melde sig.

Mange bøger er gledet gennem mine hænder i denne maraton – og nu begynder tidligere dispositioner også at få indflydelse på de bøger, jeg sidder tilbage med. Med Søren K. Lauridsens 'Hyperlinks til et døende gudebillede' på mit skrivebord, mærker jeg fx fortrydelsen over, at min kære medløber i det, der nu forekommer som tidernes morgen, fik overdraget Bo Hr. Hansens knækprosa-samling 'knæk.idiot.eik'

For Lauridsen-bogen er nemlig et eksemplar af selvsamme litterært truede og mærkværdigt knækkende genre, blot væsentligt dårligere. To knækprosa-bøger indenfor samme år… Og jeg som troede, at de døde definitivt på grænsen til firserne. Hvem skulle have troet det? Den rædselsfulde retro-ånd er over os. Selv i poesien. Og så melder dilemmaet sig: Hvad stiller man dog op med sådan en poesi-dinosaur?

Jeg trækker i arbejdstøjet, spidser blyanten og lader min uvilje mod knækprosaen gå ud over Lauridsen. For man skal være en knæk-fetichist af en anden verden, hvis man for alvor skal sætte pris på disse enkle erindringsdetaljer, som i bogen bliver spredt ud over det ganske, danske landskab. Og jeg indrømmer blankt - i bedste bekendelsestradition - at jeg ikke kan være med her.

Sproget forekommer mig dødt og uinspireret - indholdet er meningsløst privat. OK, man kan argumentere for, at bogen giver et subjektivt øjebliksbillede af Danmark i anden halvdel af det forgangne århundrede, og at dét skulle være en form for kvalitet... Titlen antyder en slags gøren status; vi tæller i samarbejde kassen op her på grænsen til det næste årtusinde, hvor vi har afskaffet guderne og erstattet dem med elektroniske ikoner, vi kan hyperlinke til.

Men alene min mikro-analyse af titlen efterlader mig med en gabende tom fornemmelse. Akkurat som når Søren K. Lauridsen fortæller om sin barndoms traktorer i Midtjylland og småfilosoferer lidt over harer, bredbåndsnet og ISDN-forbindelserne begravet i den vestjyske sandjord. Jeg kan ganske enkelt ikke hidse mig op over en konstatering af, at postkasserne er på retur til fordel for e-mails... Jeg ved heller ikke, om dét er meningen – eller hvad der i det hele taget er meningen med disse upoetiske hyperlinks.

Det her er ikke nogen særlig vellykket bog. Det er en bog, der gerne vil handle om det moderne samfund og lægge spor ud til det fremtidige - men det moderne i denne samling er det så som så med. For mig virker den mest som et kvækkende knæk eller et knækkende kvæk fra et forlængst glemt årti.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* *
* *
*
0
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

To teksteksempler:

 

 

Min barndoms traktor i Hoven

en gang da jeg kørte igennem Hoven
så jeg en traktor fra min barndom
en Massey Ferguson
samme model som dengang i
50erne i det landlige Vestjylland

den holdt udenfor kirken i Hoven
i byens eneste gadekryds
lige ved åen der løber langsomt
forbi dambrugene hvor fiskene
stadig står stille og vejrer
det iltholdige morgenvand

den traktor i Hoven fik mig til
at tænke på en af de karle der
dengang tjente på den gård
hvor jeg var udset til at være barn
han flyttede senere til Hoven
og etablerede sig som landmand
og her dyrkede han jorden som
landmænd jo gør og måske
dyrker han den stadig

for Hoven ligger midt i Jylland
midt i det danske landbrugsland
der hvor det gode jord langsomt
bliver til sand – der hvor jorden
ikke altid er hjemme – som de siger
der på egnen

Hoven er en lille by med brugs
og nogle få huse hvoraf de fleste
er gamle og vest for byen
ligger plantagerne og giver læ
mod den stride vestenvind men
i Hoven begynder også markerne og
bakkerne og øst på og nord
for byen står heden stadig brun
og truende mens det er mod syd
at landbrugsjorden er bedst

Hoven ligger i Egvad kommune
og man sælger især
sandjordskartofler i den by

 

 

Klitter med vindue

å hvor jeg dog kender den udsigt
klitterne, det skrå sollys mod vest,
når solnedgangen nærmer sig,
kun sneen er der i dag til at forstyrre
det kendte billede

langt borte høres som på sommerdage
skud fra hjemmeværnets øvelsesterræn
voldsomme skud, der sætter sig i sindet
i den klare luft, der står helt stille
uden følelser

eller de syv paraboler jeg kan se fra
det her vindue med den her udsigt
helt rolige paraboler med deres forbindelser
til verdensrummet deres utrolige billeddannelser
på alles nethinder

eller de tolv postkasser der nu ikke mere
rummer informationer der er værd at tale om
for informationen ligger i nettet, som ligger
ydmygt i jorden eller i luften cyberspace i
klitterne skjult og alligevel åbent

eller den ene hare der hopper rundt derude
i et forgæves forsøg på at finde lidt spiseligt
mellem snemasserne og postkasserne og parabolerne
og cyberspace mens den med lodrette ører synes
at opfange alle signaler


 

Intro

Anmeldelser

 

[ t o p ]       [ h j e m ]