To be or not to be

Ib Lucas har skrevet en charmerende kriminalroman i konspirationsteoriernes tegn: Hvem var Tycho Brahes ukendte søn..?

ANMELDELSE: Charmant. Efter grundige overvejelser er det ordet, jeg ender på, når jeg skal beskrive Ib Lucas' krimi Manden på tapetet. Den er et charmant lille stykke. Veldrejet, velskrevet, velkomponeret. Vel Ultra.

Jeg kunne også have nøjedes med at kalde den charmerende, men charmant indeholder lige præcis den der operette-agtige distance, som jeg ikke kan sige mig fri for at have overfor bogen. Dens kvaliteter til trods.

Ludomani og impotens
Scenen er nutidsdanmark: En lektor i noget så gammeldags og på-vej-ud som latin holder et foredrag om Tycho Brahe, opsøges af en smuk, yngre – og vældigt indladende – kvinde, som vil engagere ham til et forskningsprojekt. En hidtil ukendt observationsprotokol af Tycho Brahe er nemlig dukket op – og pigens hovedrige farmand vil gerne have verificeret dennes ægthed, inden han poster millioner af kroner i retningen af sælgeren.

Vores lektorhelt, komplet udstyret med impotens, brun fløjlsjakke, platonisk forhold til hustruen og højt abstraktionsniveau, er nu ikke meget for opgaven. Den unge kvinde, javel, det er en anden sag. Men hele historien med konsulentløn og verificeringsopgave – næh, må vi så bede om en kop te og lidt shagtobak…

En rask anklage fra rektor om sexchikane senere hopper han alligevel ombord på galejen.

I mellemtiden – et andet sted i Storkøbenhavn: Her sidder vores helts gode ven og spiller hele sin formue op i et ubegribeligt ludomanisk casinoridt. Hans løsning på dét problem er at sætte et originalt Tycho Brahe værk til salg på nettet. Bogen er ganske vist ikke hans, men det Kongelige Biblioteks, men pengenød er pengenød, så…

William Brahe..?
Herfra strammes skruen. Vores helt er håbløst forblændet af datteren, den hovedrige farmand er gavmildheden selv, turen går til Prag, datteren viser hud og det hele er i virkeligheden ren dur.

Men i mellemtiden – stadig i Storkøbenhavn: Vennen har fået stjålet sin bog af ukendte gerningsmænd. Han begynder at se mønstre, hvor andre ser tilfældigheder og falder tilsyneladende længere og længere bort i vanvittig paranoia.

Eller hvad? Er han nu paranoid? Eller er det datteren og faderen, der orkestrerer det hele? Lokker hun vores lektor med sin krop, så han kaster sig ud i faderens forskningsprojekt? Til hvilket formål? Er det dem, der står bag indbruddet i lektorens hjem? Og tyveriet af vennens bog? Er det modgift, den hovedrige farmand gemmer i sine skuffer – og hvad med chaufføren med tatoveringer i nakken… Kan man stole på ham?

Sideløbende med dette spor, udfolder Ib Lucas også et andet, hvor lektoren forsker i Tycho Brahes liv og levned. Den superoverraskende konklusion hér bliver, at Tycho i virkeligheden er farmand til ingen ringere end en vis hr. Rystespyd [Shakespeare, red.]

…Som jeg siger: Charmant. Kulørt, musikalsk, velgennemført og forfriskende som isterningernes rislen i glasset en varm sensommerdag. Og som sådan en stor anbefaling værd.