Den sjove vej mod hvor som helst

Ildfisken har fået ny redaktion og serverer i første nummer en gang sprudlende rodsammen.

TIDSSKRIFT: Det nye dobbeltnummer af litteraturtidsskriftet Ildfisken er et sprudlende rodsammen af seriøse, men først og fremmest sjove, gale, vilde fabulerende digte, prosa, filosofi, et enkelt interview og en masse jeg-ska'-gi'-dig-ska'-jeg, der syder og bobler som en vaskeægte heksegryde.

Et af de festligste indslag er da også Harald Voetmann Christiansens oversættelse af et uddrag fra Henricus Institor og Jacob Sprengers pseudovidenskabelige Malleus Maleficarum [:Heksehammeren], hvor man kan finde svar på det væsentlige spørgsmål, om hekse kan skabe den illusion, "at det mandlige lem forekommer fuldstændigt afskåret fra kroppen?"

I svaret hedder det sig, at hekse er "i stand til at indføre et stykke glat legeme med hudens almindelige farve imellem det sanseapparat, der hører til hænder og øjne, og offerets virkelige legeme, så offeret ikke selv er i stand til at se andet end et stykke glat legeme, hvis overflade ikke er brudt af noget lem."...

Traditionen føres videre
Ildfisken har tradition for at bringe grundige forfatterportrætter og interviews. Dén tradition bæres videre af den nye redaktion, der – som et af de mere seriøse indslag – bringer et interview med digteren Mette Moestrup. Dog er det ikke mere seriøst, end at interviewerne Mads Eslund og Anders Abildgaard Nielsen på et tidspunkt ungdommeligt skriver "Boomerang eller spejl!" for at vende et spørgsmål tilbage mod hende, som hun selv har stillet og afvist som respons på et af deres. Læreren på Forfatterskolen giver med udgangspunkt i teksten Primitivt, privat udførlige svar på en lille håndfuld tilsvarende udførlige spørgsmål om hendes måde at arbejde på, om skriveregler, leveregler generelt og alt muligt andet.

Blandt indholdet i den hele 176 sider lange udgivelse kan i øvrigt nævnes Desiderius Erasmus af Rotterdams dialog om At have det skidt, cand.theol. H.P. Skaarups Idealogien – et Menneskes Ideal (Ægtefælle) matematisk udregnet, tre små uregerlige stykker prosa af Birgit Munch – der bl.a. bruger det imponerende udtryk "Lukketidspanikstepdanserrødhætte-post-eller-kolera-penduleringspjerrotmordet" – og sidst men ikke mindst, to små vanligt voldelige historier af Preben Major Sørensen.

Svenske Fredrik Nyberg breder sig over 20 sider med sin biografiske digtsuite Agat og oliven, der handler om Per Osbeck, naturforskeren Carl Von Linnés lærling, og om forfatterens egen morfar Axel Abring – og så netop om meget andet og mere end dem. Nyberg synes elegant og komplekst at skrive sig op imod – eller i en digterisk forlængelse af – Linnés "naturalhistoria", hvor alle dyr, planter og mineraler blev systematiseret og klassificeret. Suiten er også en tribute til forskeren, der fejrer 300 års fødselsdag næste år.

Og så er der selvfølgelig også Kasper Nørgaard Thomsen, hvis dobbeltroman Malonecity snart udkommer på forlaget Anblik. Han er repræsenteret med et uddrag, og den grundige, meningsladede journalistisk-essayistiske prosa om bl.a. The Pogues, Debussy, Jean Genet, Lorca, Berlin og den "afhændede imperialisme, som holder om verden, som om verden er en blomst, man nænsomt kan plante i urtepotten" tegner lovende.

Dobbeltnummeret rundes af med en stemningsfuld og gribende "mixtum compositum", der både er koncert, udstilling og forestilling, forfattet af den afdøde Tor Ulven. Jeg citerer her en tekst i dens helhed:

Mere markant linje
Ildfisken har fået nyt look og er ankommet i en ualmindeligt underholdende version, spraglet, vild og med et solidt tekstudvalg. Men man kan godt savne en mere markant, målrettet redaktionel linje.

Redaktionen lover, at de fremover vil bringe flere og længere bidrag samt mere udenlandsk stof, men hverken lederen eller teksterne synes helt at kunne fortælle, hvor den nye redaktion egentlig har i sinde at bære læserne hen. Hvis ikke kursen bare er sat mod hvor som helst.