Af
Kristian Kristiansen

"Jeg læser ikke selv krimier og den slags. Hvis jeg skal oversætte en bog, skal det være en bog, der kan få mig til at spidse øren. Den holdning har da kostet mig mange bibliotekspenge, men den har også givet mig en profil, hvis en oversætter overhovedet har sådan en, men jeg er da stolt over at have oversat folk som Canetti, Ekelöf og Musil."

"… det mest tilfredsstillende er at finde noget frem, som ikke en sjæl har hørt om. Det var på den måde, jeg fik Canetti ud på Arena. Jeg havde selv hørt om ham i en radioudsendelse i 1960'erne, og allerede dengang havde jeg denne centrifugale kraft til at bevæge mig væk fra klassikerne."

Citat: Karsten Sand Iversen i interview (Politiken 2002)

RELEVANTE LINKS:

Besøg selv STANDarts hjemmeside og søg dig frem til en masse af Karsten Sand Iversens klummer

Læs hele Politikens interview med Karsten Sand Iversen

Læs Arild Batzers - fra Batzer & co - personlige beretning om glæder og strabadser ved forlæggerbrancen

Karsten Sand Iversens klummer vækker appetit på nye forfatterskaber

Forlæggeren har fået dén glimrende (og til dels også dristige) idé at udgive en række af Karsten Sand Iversens klummer fra litteraturmagasinet STANDart - i revideret og ajourført form. Denne højt berømmede og respekterede klumme startede i 1995 som en enkelt spalte og er med tiden vokset til at optage to hele sider.

Som titlen antyder, er der tale om forfattere, hvis værker har været henvist til en mere upåagtet tilværelse. De udgør de forbindelser, der udgår fra den etablerede kanon - Homer, Cervantes, Shakespeare, Montaigne m.fl. - og som i sig selv er udgangspunkt for alternative kraftcentre.

De færreste er oversat
Tidsmæssigt befinder vi os i 1900-tallet; geografisk i Central- og Østeuropa. Det er en turbulent periode, hvor nationalstaten er under pres, og to verdenskrige, Holocaust og zionismens fremkomst er vigtige aktører på scenen. Disse katastrofe-sammenhænge indgår på forskellig vis i de 14 præsenterede forfatteres værker; de færreste er oversat til dansk, men de fleste vil dog lige akkurat kende Bruno Schulz, Milena Jesenská og Ivan Cankar.

Men Abraham Ben Yitzhak, Florjan Lipus, Alexandru Vona, Jiri Weil og Isak Samokovlija? Jeg kendte dem ikke, men disse og andre "litteraturhistorier" er nu blevet en del af min bevidsthed. Og min appetit er vakt.

En rejse gennem arkiver
Karsten Sand Iversen beskriver Østeuropas åbning som "en opdagelsesrejse gennem arkiver og gemmer som indgår i en stadig revision og udvidelse af historieskrivningen" (s. 89). Denne opdagelsesrejse er bogens egentlige projekt. Flere af disse apokryfe lystlæsninger er samtidig orienteringer i jødisk diaspora og historie; interessant er fx beretningen om Nobelpris-modtageren Isaac Bashevis Singers søster, Hinde Esther Kretman og hendes oprør mod det snævre rabbinske regelsæt..

Udførlig litteraturliste
Til gavn og glæde for netop de, der har lyst til at gå på videre opdagelse, har forfatteren gavmildt forsynet hvert essay med en kort litteraturliste. Et udførligt personnavne-register er al ære værd, men det er næsten FOR udførligt. I stedet kunne man passende have indekseret nogle af bogens gennemgående stednavne.

Dette skal være min eneste anke. Ellers er der kun grund til at kippe med flaget. Det er vidunderligt og dybt berigende at blive ført ved hånden af en så belæst mand som Karsten Sand Iversen. Til sammenligning må man ty til navne som Paul V. Rubow, Poul Borum og Klaus Rifbjerg, hvor de er bedst.

Litteratur-arkæologi på højeste plan. Af hjertet tak.