Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 

Af Johnny Hedegaard
Madsen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Sprogsvinger af dansk nåde
 

ANMELDELSE
F.P. Jac:
Fugl.føniks.ajour
119 sider
Kr. 198,-
 
Misfat, 2. udg. 136 sider
Kr. 99,-
Borgen.
Udkom i november, 1999

omslagomslag


Den skrivende skypumpe F.P. Jac udgiver sin afskedshilsen til 90'erne. Fugl.føniks.ajour hedder disse deliristisk dalrende digte. Og for at sikre at denne sinkadus af en bog virkelig vælter anmelderen ned af stolen, så følger 2. udgaven af Misfat, 80'ernes velkomst-fanfare fra Jac, lige i hælene. En dobbeltudgivelse. Ikke hver dag den slags kommer flyvende fra poesiens budbringere.

Er fugl.føniks.ajour så en kælen kylling - eller en høg? Det kommer vist an på, hvilken dag man møder ham. Digterfuglen skuer tilbage over tiden, der er gået. Erindrer. Tænker efter. Han kommer ind på forfatter-kollegerne - pjalteskryderne af Guds øjenkatar. På anmelderne - fodssålssnobberne. På at have pisset et par kummer blod. På tekster, der står stille - er der mon nødvendighed nok? På kaffe og skarpe lysninger. På papirer på angst og ansvar. Siger at han er blevet voksen i sit eget gehør.

Hans sprog er stadig god brændevin brygget på kolliderende ordsammenstilinger, personlige dialekter - næsten som de jydske dialektdigtere, Schade-charme, friskfyrs-frækkerter, lokums-lyrik og selvforbrændende energi. Men emnerne han tager op, måden han betragter dem på er nok blevet anderledes. Stemningen præges af angerfuldhed, vilje til at starte på ny - jævnligt afbrudt af en hold-kæft-hvor-har-der-alligevel-været-gang-i-den skryden.

I den yngre alders Misfat skrev han hvor tit, han længtes efter det store ragnarok der vælter ugens dage, og at der er brug for en ny basis af fugl fønix. I 'fugl.føniks.ajour' er det som om ragnarokken har været der, og nu kommer tømmermændene. Også helt bogstaveligt.

Ind i mellem de 119 siders forholdsvis nøgterne - så nøgtern som nu en sprogsvinger af dansk nåde kan blive - digte fra en mand, der har set døden i øjnene, så er der de smukkeste kærlighedbesyngelser. Hvem andre end Jac kunne finde på ordene hjertetykkert af en kæreste?

Når nu Jac river døren op til sine inderste, kvalfulde rum, så må jeg hellere gøre gengæld. Med bævende mund indrømmer jeg: det kan tælles på een hånd, de bøger jeg har læst færdige af Jac. Jeg svimler og svæver over hans sprogbegejstringer. Men det er svært at klare i metermål. Det er heller ikke ilde at have lidt til alle ugens gode dage. At starte dem med en Jac'sk opkvikker. At slutte dem med en Jac'sk godnat-griner.

Fra Jacs anmeldelser i Ekstra Bladet har jeg lært, at det er snyd at ændre et eneste komma i anmelder-udgydelserne. Det prøver jeg så at lade være med. Tak for endnu en tur i sprog-gyngen. Jac er en mand, der også har andet end sprog at byde på. Han tænker og føler. Det bliver tydeligt i fugl.føniks.ajour.

Og fuglen - rejser den sig fra asken? Jeg tror det. Samlingen slutter med et rigtigt muntert drille-digt til hans forlægger, der fedter for en prosaaftale. Jac lover ham en flaskepost i bibelstørrelse. Alt ender som det skal med kontanter, smørrebrød og et bullent hovede under skrivebordet: Der er lagt an til et nyt digt fra lyrikkens arrogantier!


fugl.føniks.ajour

Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * * *
* * * *
* * * * *
* * *
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

To teksteksempler:

 

Derfor elsker jeg søvnen

Jeg har det bedst lige når jeg vågner,
disse fem minutters vildelse og mellemtilstandssødme.
Men det er kun et spjæt med tungen,
så sejler lyst ind på sorgen, disse hundredvis af brægende bøger.
Denne lille opvågningssky af barnlig ansvarsløshed,
ja, frihed og latterlighed, nej nej, luftlethed for pokker,
åh dog du gæve vildfarne søvn.
Jeg har det bedst lige når jeg vågner,
men så slipper drømmen op, og posten falder i gangen.

Skorstene af skyldig nabooverklasse,
men vinduet går skjult på klem,
træets gnister oplyser mine næsebor.
her ved os sejles der ikke jalousi,
men senere vil røgen nå vores terrasse og min elskede.
Hun spiser fra morgenstunden, og det er og bliver en uskik,
men jeg gemmer baconskrækken bag en avis.
Senere spreder hun kønsoptakt fra et skumbad,
så lister jeg bort af min tidlige ungdommelige skam.

Det bliver vist en lang dag,
fuglen er begyndt at kræve sin ret igen,
det må være retfærdighedens almanak.
Selv om sneen kan drille, så er det sgu postmoderne forår.
og min radiomonolog er begyndt at vågne.

 

 

En almindelig dag ved avis-opgang

Digterbænken står stadig i det grønne græs,
som vågede den over søvnen.
Her sad Føniks engang med sin sprogbank,
altid alene og tørskoet, i et rutestop ud og op.

Nu kunne han se den fra luften,
mættes af den fra et hjørne, sørge med dens udsyn.
Et nyt klientel havde nu besat netop midterbænken,
den der mestrede flest årlige solskinstimer.

Han havde hørt om spottelse og hans udebliven,
men overlod det nu til en karakter af andres tid.
Fuglen er fløjet stod der tuschet på bænken,
når Føniks i tusmørket nikkede ned til sit kapitel.

Selvfølgelig var han da en arrogantier,
men roen og duft af benzin havde givet ham så mange ord.
Og han var ikke et selskabsmenneske i sit arbejde,
han krævede diskeretion på sin langside.

Men nu kunne han da syne bænken i en sæsons historie,
for man havde vel sit sprog af smidighed og spydighed.


Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]