Bondsk på en fed måde

Jacob Berner Moe sætter provinsen på landkortet. Hans første roman gør ligefrem én stolt af at være jyde, mener vor anmelder.

ANMELDELSE: I Vandel sker der ingenting. Ingenting.

Hovedpersonen i Jacob Berner Moes debutroman Vandel, Lea Brix, er en frustreret hjemmegående husmor, der får tiden til at gå med at stjæle varer i den lokale købmandsbutik.

Men pludselig sker der noget. En ukendt mand sætter en seddel op, hvor han søger en elskerinde og brugsuddeleren Christian, der samtidig har et godt øje til Lea, beslutter sig for at konfrontere hende med de mange tyverier.

Forsikringspenge og butikstyveri
Langsomt udvikler sig et plot, der efterhånden tager fart. Manden med sedlen hedder Bo, en ungdommelig, midaldrende mand, der imidlertid bærer på en hemmelighed: Han har kræft.

Lea kontakter Bo og sammen med Christian bliver de involveret i en plan om at brænde brugsen ned for på den måde at score forsikringspengene. Kun ved at være med i planen kan Lea undgå at blive angivet af Christian for butikstyveri.

Inden det kommer så vidt sker der dog en masse ting. Man hører om Christians alkoholiske kone Lis, der senere får en dramatisk druknedød og får besøg af den storbysmarte bror Leif og et galleri af farverige karakterer.

Vi kan bøje eller knække
En af de mere minderige personer i romanen er den gamle Anna, der er som en blanding af storbyen og landet. En klog kone i træsko, der læser Information. Anna bliver med sine djærve kommentarer et slags filosofisk tyngdepunkt.

Især følgende sentens står som en god opsummering af romanens problematik: "Vi mennesker er jo ligesom halmstrå. Vi lever kun for en kort periode. Og mens vi lever, står vi og svajer i vinden. Det bliver vi nødt til, ellers knækker vi. Sådan er det: Vi kan vælge at bøje eller knække".

Omvendt roadmovie
Vandel handler om en række mennesker, der alle på hver deres måde er ved at knække, og hvad de gør for at blive ved med at bøje. Lea, Bo og Christian har alle en drøm om at slippe væk, men bogens budskab bliver, paradoksalt nok, at lykken ikke altid ligger i at slippe væk, men måske snarere i at tilpasse sig tingenes vilkår.

Brugsuddeleren Christian ender som den eneste med at tage væk til Brasilien, men af de tre virker netop han mest uforløst. Bo vælger at konfrontere sig med dødens vilkår og koncentrerer sig om at sikre sin datters fremtid. og Lea Brix accepterer efterhånden det sted, hun lever, da hun i løbet af romanen begynder at se Vandel med nye, positive øjne.

Romanen er derfor en slags omvendt roadmovie opsummeret af Leas ord, der står som bogens sidste: "Vi skal hjem."

Stolt af at være jyde
Med Vandel skriver Jacob Berner Moe sig ind kongerækken af hjemstavnslitteratur, der sætter provinsen på landkortet, og det gør han fejende flot.

Moe er ikke nogen stor sprogkunstner, men en stor fortæller, der har noget på hjerte. En smuk blanding af Tarantino og Pontoppidan.

Der er fart over feltet, når Moe fortæller, og det er måske det allermest imponerende: at Moe kan få røven af Jylland til at virke som verdens navle, og at han kan behandle sit stof med både humor og alvor. Man bliver kort sagt stolt af at være jyde, når man læser denne roman. Den er bondsk på den fede måde og en formidabel røvtur på første klasse.