Jakob Ejersbos roman Eksil er det første af hele tre efterladte værker fra hans hånd. Vi følger en ung pige med et udtalt kaos i sit liv.

ANMELDELSE: Handlingen er hensat til Tanzania i midten af 80'erne. En scene, hvor korruption, fattigdom og konflikter danner bagtæppe for en ung engelsk piges liv. Et Tanzania, som Ejersbo selv boede i under dele af sin opvækst, mens hans far arbejdede for Danida.

Romanen rummer basalt set den samme psykologiske konflikt, som Ejersbo foldede ud i Nordkraft. Den 15-årige Samantha har en fraværende far, der dyrker skumle forretninger, og en mor, der mest af alt dyrker gin og tonic i store mængder.

Det bliver en opvækst, der på ingen måde ender fornuftigt. Det meste af den er Samantha overladt til sig selv. Enten på kostskolen, som hun foragter, eller i en endeløs række af vilde fester og kærlighedsløse forhold.

Dømt til at gå galt
Samantha opdager, at hun som kvinde, har en vis magt over drengene i sin nærhed. Men desværre går det hele tiden galt for hende. Det ender med både voldtægt og abort.

Og som læser har man ofte lyst til at give hende en ordentlig opsang. Hun forstår nemlig ikke den selvdestruktion, som hun er ved at arve fra sine forældre. I bedste freudianske stil forelsker hun sig i den meget ældre Victor, som principielt er en kopi af faderen. Det er naturligvis dømt til at gå galt.

Det går bedre for søsteren, der vælger sig en stabil mand og et stabilt liv. Men det formår Samantha desværre aldrig. Som hendes ven, danskeren Christian, udtrykker det, så er det eneste fortrin, hun formår at bruge, hendes krop. Hovedet har hun ikke styr på.

Det afrikanske kaos
Samantha er bogens fortæller – så man lever sig ind i hendes perspektiv og får sympati for hende. Og Ejersbo viser den samme knivskarpe sans for både dialog og drive i fortællingen, som man allerede kender ham for. Men der er også plads til lyde og lugte, der bringer én ind midt i det afrikanske kaos.

Netop dette afrikanske kaos fungerer fint som en spejling af Samanthas kaotiske indre. Hun er vokset op i det men alligevel til en vis grad beskyttet i de hvides kvarterer bag vagtmænd og hegn. Tragisk nok er det også frygten for at forlade Afrika, der virkelig gør ondt på hende. Hun er fanget i både sit eget indre og Tanzanias ydre kaos.

Portræt af det moderne menneske
Tanzania fungerer nok som bagtæppe, men Ejersbo er ikke ude på at fortælle en historie om ulandenes problemer. Selvom de ligger der, og hans sympatier skinner klart igennem. Historien om den industrialiserede verdens udbytning og manglende medmenneskelige engagement i kontinentet er ikke det primære ærinde.

Ejersbo giver i stedet et portræt af det moderne hjemløse menneske, der er splittet mellem kulturer, men alligevel lever i dem.

Som i Nordkrafts billedsprog spiller hundene også i Eksil en rolle. Et par stykker bliver slået ihjel, da de angriber, men alligevel vinder de til sidst. Det ville dog afsløre for meget af romanens handling at gå yderligere ind i det.

God og medrivende fortælling
Først og fremmest er der tale om en god og medrivende fortælling, som sætter nogle almenmenneskelige udfordringer på spidsen. Samantha finder aldrig rigtigt ud af, hvem hun er. Men man kan godt blive lidt klogere på sig selv i selskab med Eksil.

Det har været nærliggende at drage sammenligningerne til Nordkraft, men Eksil er faktisk en rigtig god bog i egen ret. Den viser med al tydelighed, at vi mistede en stor dansk forfatter den 10. juli 2008.