ANMELDELSE: Livet er facetteret og én skæbne kan som en fint sleben krystal funkle i mange kulører. Det er Olgas personlige fortælling i Janina Katz' nye roman, Længsel på bestilling, et glimrende eksempel på.

Titlen er sært prosaisk og tør, ikke mindst sat op imod den sensualitet, der i et nærmest sprogløst rum udspiller sig mellem den aldrende Olga og hendes 27 år yngre elsker, Sammy.

Men realiteten udenfor romanen kører jo heller ikke jævnt i ét spor, og den ene virkelighedsdimension føjer sig ikke altid harmonisk til den anden, så hvorfor skulle forfatteren – eller bogens fortæller, Olga – forsøge at bilde os dét ind?

Et godt bekendtskab
Børnebogsforfatteren Olga er – i lighed med Katz selv – polsk jøde og til daglig bosat i København. Men vi lærer hende først og fremmest at kende under hendes gentagne rejser til Israel, hvor hun søger sig selv og sine rødder både i det land, hvis navn må have en særlig forjættende klang for enhver af jødisk oprindelse, og i sit eget indre.

Olga er et bekendtskab, man kun kan glæde sig over at gøre, for hun er en lidenskabelig kvinde med dybde og intelligens, og hendes omgangskreds er både mangeartet, farverig og til tider barokt komisk.

Skønheden i sproget
Beskrivelserne af Olgas forhold til Sammy frembyder eksempler på noget af den fineste erotiske litteratur, jeg har læst.

Det skyldes dels Janina Katz' sans for skønheden i sproget, dels hendes evne til at lade erotikken springe frem i glimtende lyspunkter undervejs i fortællingen.

Og så præsterer forfatteren det nærmest umulige: At skildre et umage forhold, som de fleste ville finde usmageligt, så enhver forstår og accepterer, at sanseligheden er intakt i mennesket livet igennem, og at lyst og kærlighed er hævet over almindelige konventioner.

Også om venskaber
Men Længsel på bestilling handler om andet end erotik.

Den handler også om livslange venskaber, om skabelse, om længslen efter et sted at høre til, om at forstå sit ophav og dermed blive klogere på egen identitet – og om et land og et folk, som er mere myte end realitet, hvilket spejles i Olgas forhold til de karakterer, hun har skabt i sine fortællinger for børn.

Alt dette væver Janina Katz – i skikkelse af Olga – sammen i en vidunderligt langsom og dragende fortælling (med selvbiografiske undertoner?), der netop med sin særegne blanding af sanselighed og intellektualisme forekommer, i hvert fald mig, umiskendeligt jødisk, renlivet og usentimental.