![]() |
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
Publiceret d. 21.6.2007 [Opdateret d. 21.6.2007]
ANMELDELSE
Af
* RELEVANTE LINKS:
|
Kølig krimiret Der er for mange spring, for mange bipersoner og for meget sex og sprut… Man skulle ikke tro det, men for meget af det gode i en krimi er for meget. Jesper Lemmichs debut er en kulørt omgang rod. ANMELDELSE: Hvis der fandtes et danmarksmesterskab i tilløb, så ville krimidebutant Jesper Lemmich står stærkt i favoritfeltet. I Den tabte by bruger han således lidt mere end 50 sider på at ridse et videnskabeligt miljø, en dansk baggrund, nogle seksuelle underpræstationer, et seriøst alkoholmisbrug og et nørrebrosk lokalmiljø op. Der er ikke ret meget af det, som egentlig bliver brugt til noget særligt videre frem det seksuelle, det videnskabelige og det alkoholiserede går ganske vist igen i resten af romanen, men det vigtigste efter side 50-60 stykker er næsten, at vi nu omsider er havnet i Sydamerika, hvor det egentlige plot skal udspille sig. Små skridt frem Men så bruger den gode Lemmich endnu engang 50-60 sider på at etablere sin hovedperson, den stærkt alkoholiserede og knap så libidøse Josef, i de nye omgivelser. Han møder lidt blandede bolsjer fra bipersongalleriet heriblandt en pensioneret fremmedlegionær, en ordentlig flok backpackers og lidt forskelligt fra et semiprostitueret miljø. Og så tager vi ellers endnu et lille skridt frem i handlingen og det er sådan set melodien videre frem mod klimaks. Som man måske kan fornemme går det lidt vel langsomt med lidt vel mange udflugter på tværs af handlingen. Der er lidt vel mange tilfældige møder og bruges lidt vel meget krudt på disse skæve udflugter. Det krydres så med lidt vel kedelig pseudovidenskabelig snik-snak, lidt rigeligt lange referater og sågar citater fra videnskabelige artikler og resultatet er en regnvåd og halvkølig krimiret, der aldrig rigtig løfter sig. Man kunne ønske sig, at Lemmich havde holdt scenen lidt mindre. Sparet på bipersonerne og de alkoholiske og seksuelle eskapader. I det hele taget gjort sin bog mindre kompliceret og så måske koncentreret sig lidt mere om sit sprog. For kernen i historien, som er noget med noget fusk i den videnskabelige verden, Aids-forskning og stakkels indianere, som kan ofres i det store spil, er sådan set rigelig dramatisk og interessant til at kunne føde en langt bedre og sprogligt meget strammere krimi end den her. |