"Jeg var blevet arbejdsdreng og havde ikke nogen kontakt til kulturen […]. Men jeg havde læst Spørge-Jørgen og historien om Ask Burlefots bedrifter og kvaler i Mykles flotte roman, Sangen om den røde rubin. Inger [Johs. L. Madsens moder, Inger Lund] blev stiktosset da hun opdagede mig med den. Så kom jeg på drengehjem, derefter to år i ungdomsfængsel […]. Hold kæft hvor jeg læste! Men jeg var ikke færdig med at lave knæk og havde ikke mistet interessen for kombinationslåse hvilket alt sammen førte mig til et statsfængsel med udvidede studier i litteratur […].

Vagn Steen så med det samme at jeg var digter, men jeg vidste ikke nok om strukturerne […]. Vagn fyldte på og fik mig præsenteret i sine små skrifter. Jeg var selvfølgelig blevet digter under alle omstændigheder - man ved det med sig selv […] og når jeg gik på heden der omkransede fængslet, så jeg ikke længere nogen grund til at være bandit, træt af kombinationslåse og skærebrændere, det hele vejede som 10 kg ild med våde gnister".

Citat: Johannes L. Madsen i samtale med Ulrik Gräs [Ordsværd støbt i lys, Bogens verden 4/ 1990, genoptrykt i efterskriften Johannes L. Madsen samlede.]

Uddrag fra JLM – Johannes L. Madsen samlede

    piftende heftigt i slurer
tungen omkring på trillende gummi
      i en mundhule fyldt med
    løsrevne strømme æltende rundt
      i fløjtende hjul som flænges
       ritzende op flænges gummi
    og hvisler heftigt fastspændt
       til bunden med blik
        i snurrende spoler og
 men løsrevet laprende
       på sine lavmælte fødder
      af gummi suger tungen sig
  fast med gurglende hinsides
        spyt og eftertrykkelig ind
    med regntunge buldrende op
         i en prikdans hugget
 skævt i dertil med heftigt stop
    og midt i forvandlingen
     mellem en fraregnet
      mundfuld piftende gummi
  blandet med blik af en lydløst
   ritzende spole på tungen