Forfatteren Vagn Steen, der kendte syredigteren Johannes L. Madsen, giver her en kærlig velkomst til den samlede udgave af JLM's svært opdrivelige værker.

Der er 945 sider (brutto 958). Det meste forfatterens tekst, men også de nødvendige oplysninger og udgivelsesprincipper -- og frasortering. 785 gram.
    I dag skal jeg glæde mig over den store bog, senere skal jeg samle nogle breve og erindringer.

Jeg glæder mig over det smukke omslag som forfatterens søn har bygget på bog- og digttitler skilt af grønne linjer, det skal ikke ha' overtryk, så selve bogens titel er en rød etikette der er klistret på. Jeg glæder mig over den konsekvente komposition. Og over at vi kan følge Johs. L. Madsens vitale forløb fra konkret lyrik gennem Nedspildt spruttende af syre, over kollektiv fællesudfoldelse til mystik og besynderlige kronikker som aviserne ikke optog -- og som måske ikke findes mere. Og jeg har stor forventningsglæde: jeg tror at den stærke hånd i Madsens sprog vil virke som en uafviselig inspiration for mange. Der er fremtid i hans stærke nutid.
    Slå op rundt om i bogen og spring-læs. Hver bid har noget. Mit eksemplar falder op på side 633:

            FIRE SPØRGSMAL VED
            SYVARMET LYSESTAGE

            hvor får I hver lian
            som snor sig?
            hvorledes planter ilden
            sine rødder?
            hvilken holder bærer
            lysestagens kronblade?
            hvordan vrider flammer
            deres hofter?

Og side 43:

            st r

Hvordan læser I det? Vil I putte en vokal ind? O som gi'r stor? Å som gi'r står? Personligt tror jeg på 'stir' -- for hullet fik 1965-læseren til at sætte øjnene på stilke. Men der står ikke stir men st r, og jeg skal ikke kredse om et i ind som den eneste mulighed. Tomrummet er åbent for andre bud, inklusive sig selv. Og senere side 136 ta'r han ideen op i 'Vokalskifte-digt' med netop i som den afrundende mulighed.

Mange ting af Johannes L. Madsen findes kun i meget få eksemplarer -- og ikke på de biblioteker der er pligtaflevering til. Det er frydefuldt at hans første publikation 20 opdigte nu kan se-læses af alle. En lille note: de er trykt efter mit eksemplar, og jeg kan ikke garantere for at de ligger i den originale rækkefølge -- men hvem kender den i dag?
    Jeg er ved at tro at rækkefølgen i op-digtene er rigtig her. For det foregående digt er:

             DE        LT

Her er der tale om et andet tomrum, andre muligheder (som der arbejdes videre med side 159). Ordets indre dynamik får form. Digtet er 'rent', uden henvisning til nogen ydre eller indre verden hos forfatteren -- men får det måske hos læseren. Glæd jer!

Og det er også godt at den hele samling han indskrev på min digtsamling Skriv selv's hvide dertil indrettede blade, ikke indlemmes, og heller ikke hans retoucher af mine digte i riv selv. De er, skriver redaktionen, 'tæt knyttede til værksituationen'. Og til formatet og bøgernes specifikke funktion, kan jeg tilføje. Her er der en overraskelse, noget der mig bekendt er det første i sin art i Danmark. Det har læserne til gode til senere, jeg håber det bliver udgivet separat.

Et par inadvertenser (som de lærde kalder det): side 928 nævnes det at udfyldningen af min digtsamling Skriv selv er 'delvis' -- nej, der er skrevet på alle 64 sider. Og side 939 smutter ordet 'blindgyder' ind om konkretismen. Den er nok ingen blindgyde, sådan som konkret billedkunst heller ikke er -- undtagen for læsere der forventer at det ikke-forestillende skal forestille noget, at det udsagnsfri skal levere udsagn. 'Da keine Spur Abstraktion in dieser Kunst vorliegt, nennen wir sie konkrete Kunst. Die Arbeiten der konkreten Kunst sollten nicht die Unterschrift ihres Autors tragen,' sagde Hans Arp. Anmelderen i Politiken [Niels Lyngsø, red.] synes Madsen har brugt konkretismen til 'harm- og indholdsløse ordlege' -- han synes ikke at vide at konkret kunst principielt er harmfri og indholdsfri -- men at der er en tilskuer eller læser foran værket der kan skabe sine egen følelser og sit eget indhold. De minisystemer der arbejdes med, kan føres videre og knyttes til læserens ydre og indre verden. Og det forstår elever bedre end forsigtige lærere -- lad Johs. L. Madsens digte komme ud i undervisning og udfolde deres inspirationskraft.
    Læs i den store bog, stop nu og da op -- og skriv selv!