Kvinden
(Marietta tror jeg hun hed)
havde en blød kusse
der lugtede af den olie
jeg smurte båndsaven i skuret med

Barnet vi fik
satte jeg ud i skoven
for at dø den død
der nu engang tilkom ham

Da han var ti år gammel
var jeg stadig i stand til
at holde om hans ankel med min venstre hånd

Sådan en søn ønskede jeg ikke
skulle ære mit svinske minde

*

Hvis du forventer
en flot indsigt eller
en kvik bemærkning
i slutningen af dette digt
bliver du skuffet
for måden dette digt
slutter på
er så morbid
at jeg vælger
at skåne
dit afskårne øje og øre

*

Om de dyr der optræder
i min bevidsthed
har jeg udover deres fravær
af legemsdele
intet at berette

Om manden jeg myrdede
uden anden årsag
end at se døden udfolde sig
kan jeg kun berette
at han bar en besynderlig hat
af den art kunstnere
går med i mangel på talent

Hvis ikke retten af samme årsag
afstår fra at straffe mig
vil horder af beklædte dyr
hjemsøge deres søvn

Dette er et løfte
kun særligt udvalgte
formår at indfri

*

Det var ikke så meget det der
med drømmene om de sorte skibe
der åd himlen og månen
der lyste som et hoved fuld af vand

ej heller ormene
du stædigt påstod
holdt din paryk
af hestehår og visne tidsler
fri for skadedyr

men når du spørger så klagende
at selv de skabede katte
du slynger omkring dig som en kappe
hyler op som et middelmådigt bordel
mener jeg svaret er givet

*

Kvinder, ild og farlige ting

Der findes blod
der findes flammer
så meget ved vi
Vi ved også
at i gamle dage
blev man fortæret af evig ild
når man afgik ved døden
Endelig og som det sidste
så ved vi
at intet er mere dødbringende
end kvinder på en meter og toogtres
især hvis de har runde hofter
og bløde brune øjne

*

1. September 2006.

Vedrørende klagen over min person sidste weekend. Om ikke andet er jeg i det mindste ærlig (så meget kan du vel indrømme). Javel, jeg tog din kone og brændte dit hus ned til grunden og jo, du har ret: jeg befamlede din søn, og slog Ricko ihjel med min græsslåmaskine. Men – og det er et vigtigt men. Jeg har ikke på noget tidspunkt talt bag om din ryg, og ligegyldigt hvad du siger så har jeg ikke sendt dig onde, blå øjne sådan som du fejlagtigt hævder i dit læserbrev i Dagbladet af den 23. august 2006.

Med (u)venlig hilsen, Jørgen Plesner, Gyvelvænget.