Menneskeligt sygehusmiljø

ANMELDELSE: Hvorfor dør så mange raske mennesker af hjertestop på et svensk sygehus?

Det begynder kriminalkommissær Axberg og hans gode ven lægen Erik Jensen efterhånden at spørge sig selv og hinanden om. Og dermed begiver de sig ind i opklaringen af en lang række mystiske mord, hvor morderen bl.a. stjæler offerets ur.

Velorganiseret struktur
Dødens pendul svinger hurtigere, samtidig med at plottet virker bedre og bedre, efterhånden som historien skrider fremad. Romanen har en tydelig realistisk dimension, fordi Moström selv er uddannet læge og dermed i høj grad bringer liv, død og ulykke meget håndgribeligt på banen.

På raffineret vis evner forfatteren at strukturere og organisere sit stof på en effektiv måde, han går lige til det yderste af spændingsfeltet uden at udvande plottet. Samtidig løfter han pointerne om livets skrøbelighed op på et rart menneskeligt niveau.

Maskulin balancegang
Særlig i kriminalromaner har forfatterens sprog stor betydning for troværdigheden af plot og historie, fordi læseren møder genren med en forventning om et realistisk univers. Læseren skal hænge på, og her kandiderer Moström helt klart til toppen. Han skriver med en tiltalende maskulin ro, en tålmodighed og en præcisering. Af sådant råstof skabes såvel gode detektiver som kriminalforfattere.

På trods af oversættelsen fra svensk fornemmer læseren fra første side et sprog, der glider, og som er tilpas detaljeret – og flot tidssvarende. Oversætteren Henriette Houth har på fin vis fundet Moströms velafbalancerede sprog og dermed bevaret essensen af en glimrende kriminalroman.