Pablo Llambías har remixet Suzanne Brøggers klassiske essaysamling. Hatten af for en original idé, men den holder ikke helt rytmen.

ANMELDELSE: Pablo Llambías har lavet et decideret remix af Suzanne Brøggers essaysamling fra 1975 Kærlighedens veje og vildveje. Han har simpelthen taget den gamle feministklassiker og genudgivet den med sine egne større og mindre omskrivninger. Layoutet er bibeholdt fra originaludgaven og forsiden prydes af et portrætfotografi, hvor Llambías har iklædt sig det samme dametøj, som Brøgger havde på til fotoet i 1975.

Brøggers bog handlede om at sætte ord på forandringer og forandringsbehov i forhold til samtidens kønsroller. Der var ingen tvivl om, at hendes sigte var samfundsforandringer gennem debat. Det var et udadvendt projekt. Og bogen fik da også stor gennemslagskraft.

Indadvendt tone
Den samme gennemslagskraft vil Llambías remix af bogen næppe få. For han har erstattet det samfundsengagerede med en særdeles indadvendt tone, hvor den sproglige leg med fortællernes skrøbelige kønsidentiteter pensles ud.

Bedst er det, når Llambías overrasker læseren ved fx at skifte kønnet ud på hovedpersonerne. Der står hun, hvor man forventer han. Samtidigt skaber han også på Brøggers baggrund nogle underholdende og groteske figurer, som fx en ældre syerske, der bramfrit fortæller om et storforbrug af mænd, hvor man forventede at møde en snerpet gammeljomfru.

Men hovedpointen, at kønsidentiteten er flydende og formbar, minder denne læser lidt for meget om en træt pointe fra 80’erne.

Original idé
Det er ret sjovt til tider, men mere er det altså heller ikke.

Selv om det er en særdeles original idé, som man må tage hatten af for. Men danse til remixet. Det har det slet ikke rytmen til.