K?rligheden som drivkraft

Henriette E. M?llers nye roman er en fin fort?lling om modne kvinder, k?rlighed og afsavn, der giver sin kvindelige l?ser stof til selvevaluering. Sproget fylder dog rigeligt i forhold til fort?llingen.

ANMELDELSE: Hun kan noget med sproget, denne gentagne monotoni. Det kan Henriette E. M?ller. Hun kan gentage ordene. Det er Henriette, hun gentager ordene, ordene bliver stilen, og stilen indfanger sin l?ser.

De indledende linjer her illustrerer Henriette E. M?llers helt specielle sproglige stil. Det er stilsikkert, eksperimenterende og nyskabende, en slags poetisk prosa med kanter, der kan fange stemninger – og v?kke dem igen hos l?seren.

I debutromanen Jelne fra 2007 fungerede disse sproglige kreationer meget fint, men i forfatterens roman nummer to, Kaiser, bliver de brugt for ivrigt og insisterende, og sproget bliver en tand for p?tr?ngende i forhold til fort?llingen.

Store f?lelser
Kaiser handler om tre generationer af kvinder: barnebarnet Ida, hendes mor Agnete og hendes mor igen Ebba. De er alle tre samlet ved morfaren Albert Kaisers d?dsleje, og i deres egne tilbageblik og i deres liv her og nu f?lger vi de tre kvinders liv og sk?bne.

Fort?llingens drivkraft er de tre kvinders k?rlighedsliv og utroskab. De kender alle til utroskaben, og de er alle tre d?rlige til at h?ndtere den. Netop i bryderiet med de store f?lelser og tabet af k?rlighed er det, at vi skal vi finde romanens v?sentligste pointe, nemlig vigtigheden af at tage ansvar for sig selv og for andre.

Som i Jelne befinder vi os alts? igen i et fintf?lende univers fyldt med kvinder og stille f?rden. Ogs? omdrejningspunktet er bekendt: en ung kvinde, denne gang Ida, der skal finde sig selv og sin rolle i livet. I Kaiser bliver der dog trukket lange historiske linjer tilbage til de tidligere generationer, og det er ikke nogen d?rlig id?, for det rykker for en stund fokus v?k fra det banale.

Kvindelig selvevaluering
De tematiske gentagelser og den intensiverede brug af den poetiske prosa kunne godt give l?seren en fornemmelse af for meget gentagelse i forhold til debutromanen. Men alligevel sluger man det, nok is?r fordi den appellerer meget tydeligt til sin kvindelige l?ser.

Vi kvinder kan lide at sv?lge i damebladenes evige historier om den komplekse k?rlighed, og vi sluger socialrealisme, som var det vitaminpiller. Vi identificerer os med bogens personer og evaluerer samtidig vores eget liv.

Det kan dog af og til ogs? blive for meget. Der sniger sig en depressionslignende tilstand ind p? l?seren, og man har lyst til at r?be: "S? g?r dog noget, tag dig sammen!". Man har lyst til at bryde m?nstret, f? personerne til at handle. Det skal ikke v?re s? s?rgeligt.

Henriette E. M?ller skriver indtagende og dybdef?lende om sine personer, de kunne v?re n?re venner eller familiemedlemmer, s? virkelige fremst?r de. Hun er b?de sproglig st?rk og en fort?llingens kvinde. Men jeg kunne alligevel godt t?nke mig at se hende folde sig ud i noget andet og st?rre i den n?ste roman Breitling Avenger Replica .