Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


 

Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Dem man stikker sig på

ANMELDELSE
 
Marina Cecilie Roné:
Kaktushænder
42 sider
kr. 158,-
Lindhardt & Ringhof
Udkom april 2000

Marina Cecilie Roné debuterer som lyriker med samlingen 'Kaktushænder'. Og selvom bogen er en god oplevelse, som er meget eksklusivt og moderne sat op; selvom den indeholder en række fine og spinkle tekster, som næsten kan gå i stykker af, at man læser dem, så efterlader den mig alligevel med en lidt for ligegyldig smag i munden.

Det er rejsen fra barn til voksen til gammel, som står i centrum af 'Kaktushænder'. Et af de bedste digte er det først citerede nedenfor, og det demonstrerer samtidig også svagheden ved denne samling: Digtene er sprogligt raffinerede og stilfulde, men alligevel bliver de lidt for ferske i længden. Det bliver for privat. Billedet af den lille pige på bagtrappen er smukt og rørende, men det trænger aldrig helt ind under huden på mig.

Bogen er præget af en ikke særlig lykkelig barndom og en lidt for ublid overgang til voksenlivet. Det er en samlig, som er fuld af fortrydelser. Den tegner et liv levet med kaktushænder; den slags man stikker sig på. Hænder der muligvis rækker ud - men stikker. Hænder der vil tørre tårerne bort fra øjnene - men i stedet flår ansigtet til blods. Kan man forestille sig noget mindre gæstfrit? Selv når morskaben og de sjove billeder får plads i bogen, sker det som en intens og bitter bemærkning til et ondt liv, der ikke er børns uskyld værdig.

For den lydhøre læser af 'Kaktushænder' er der mange sproglige oplevelser at hente. Bogen er holdt i en dæmpet og bevidst underspillet, rolig tone, der mere antyder end udpensler. Men har man øje for det bagvedliggende, ser man, at der er overordentligt store følelser på spil.

Der er en voldsom længsel, en stor ensomhed og basis for næsten enorme livskriser i Marina Cecilies Ronés digte. Men selvom den slags traditionelt er godt stof, så bliver det næsten for meget af det gode - eller måske af det onde. Jeg bliver mættet med uretfærdigheder - og det ender med at vande hele bogen ud.

Desværre. For glimtvis lader bogen ane, at Roné har et overordentligt stort lyrisk potentiale.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * *
* * *
* * * * *
* *
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

Tre teksteksempler:

 

 

Jeg holdt vejret
for at dø den nat

På trappeopgangen
mellem dørmåtter
og et enkelt par træsko
vi kaldte tvillingerne
viste forræderiet sig

Den dinglende pære
i loftet nægtede
at vise fødder vej
ud af barndommen

Således strandet
i anden sals højde
blev jeg fundet
og fulgt tilbage
til en seng der
var underligt kort

 

   

Det var et simpelt spørgsmål
om hvad klokken var og
jeg kunne ikke svare pigen
ved stoppestedet hvor gerne
jeg end ville gøre uret om
så manglede det en viser
den store fortravlede havde
jeg møjsommeligt pillet ud
en dag min tid var omme

 

 

Tredje gang jeg
ringede bedemanden
op og aflyste min
begravelse bad han
mig finde en anden
leverandør

Men samme dag
satte frosten ind
og knækkede
spaden midt
i et stik
der ville ikke blive
flere begravelser
af levende i år.


 

Intro

Anmeldelser

 

[ t o p ]       [ h j e m ]