Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 3.2.2008
[Opdateret d. 3.2.2008]

ANMELDELSE
Karin Alvtegen:
Skygge
Kriminalroman
[Oversat af Mone Hvass]
320 sider
Kr. 249,-
Tiderne Skifter
Udkommet 9. november 2007

 

Af
Ulf Joel Jensen




Omslag til bogen

Karin Alvtegen
Er født 1965 – og en af de mest læste forfattere i Skandinavien.

Hendes nye roman, Skygge, udkommer i et førsteoplag på intet mindre end 150.000 eksemplarer i hjemlandet Sverige – og den seneste, Skam, er trykt i mere end 250.000 eksemplarer på svensk.

Hun har bl.a. modtaget Glasnøglen for årets bedste skandinaviske kriminalroman for Savnet i 2002. Savnet er filmatiseret i 2004 med britiske skuespillere.

At skrive fjerner melankolien
"Jeg kommer af med min melankoli ved at skrive. Maj Sjöwall, som er min gode ven, skriver også mørke bøger, selv om hun er et muntert menneske. Hun tror, vi er modsætninger til komikerne, som tit har det svært med sig selv privat, men kan få alle til at le, når de er på scenen. Jeg tror, jeg bliver klogere, hver gang jeg skriver."
Citat: Karin Alvtegen i interview med Else Cornelius [Berlingske Tidende, 30. november 2007]



*

RELEVANTE LINKS:

Besøg Karin Alvtegens officielle hjemmeside...

Læs hele Berlingske Tidendes interview med Karin Alvtegen i forbindelse med udgivelsen af Skygge...

bibliotek.dk kan du bestille en dvd-udgave med filmatiseringen af Karin Alvtegens Savnet...


 

På lykkens skyggeside

Alvtegens femte roman er et studie i ulykke, smerter og fortrængninger. Godt skruet sammen, mesterligt fortalt og stærkt ubehagelig læsning.

ANMELDELSE: Svenske Karin Alvtegens femte roman, Skygge, er et velskrevet psykologisk drama af rang. En medrivende beretning om begær, magt og fortielser. Om svigt, om løgn og om en række voldsomt uheldige sammenfald.

Den svenske nations litterære stolthed Axel Regnefeldt, som for år tilbage modtog Nobelprisen i litteratur, ligger passivt hen på et plejehjem, lam og uden talens brug efter en hjerneblødning. Hans søn Jan-Erik varetager nu den litterære arv og turnerer landet rundt med beretninger om farens forfatterskab. Jan-Erik residerer i et aldeles kuldsejlet ægteskab, som i virkeligheden, viser det sig, minder en del om forældrenes.

Han er stærkt alkoholiseret, sandsynligvis også en uerkendt "sexaholic" – og et helt andet sted i samme by bor en ung mand med store, uforløste kunstneriske ambitioner. Da en ældre kvinde dør, ensom og uden pårørende, mødes fortid og nutid, had og jalousi, og alle romanens forskellige skæbner langsomt hinanden.

Mere end anbefalelsesværdig
Og der er vi fremme ved noget essentielt i forhold til Skygge: Det er mere en skæbnehistorie end en egentlig krimi. Forlaget lancerer ganske vist bogen som en "endnu en sindssygt spændende pageturner" af en "psykologisk thriller". Og vist er den god, endda rigtig god. Vist er den velskrevet og indsigtsfuld, men den er i min bog hverken en pageturner eller sindssygt spændende.

Med Skygge understreger Alvtegen sin position som den psykologiske smertes mester i Skandinavien. Den er absolut læseværdig – en oplevelse af de sjældne. Ikke en bog, man bliver i godt humør af, men en bog, der bare bliver bedre, som den skrider frem. Hermed anbefalet – og mere til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[ t o p ]       [ h j e m ]