|
|
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
| M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
|
INTERVIEW
Af ![]() Omslag til Brad Kelln's første thriller
* RELEVANTE LINKS:
|
TEMA-optakt "det fremmede": »Du kan aldrig vide, hvem der er psykopat. Nye statistikker anslår, at mellem tre og ti ud af 100 er psykopater«, siger den canadiske krimiforfatter og patolog Brad Kelln. Psykopater udfører uforståelige handlinger. De står som fremmede elementer i en verden bestående af 'normale' mennesker med sociale relationer. Nogle skriver om dem, men få vælger at lade helten være en psykopat. Den canadiske forfatter og patolog Brad Kelln har valgt en psykopat som hovedperson i sine to romaner Lost Sanity (2001), og Method of Madness (2002). Anti-helten Psykopater er rene i deres handlinger forstået på den måde, at de kun handler ud fra egne mål og vil gøre, hvad det skal være for at udføre dem.
Hvorfor er det interessant at bruge en psykopat som hovedperson? De 'mørke temaer' har altid interesseret mig mest. Der er også en større interesse for The bad guy end den gode helt. The bad guy er ikke så bundet af moral og gængse konventioner. Det er interessant, at The bad guy simpelthen kan slippe af sted med flere ting. Det er alt sammen illustreret i min hovedperson Dr. Michael Wenton. Endnu mere interessant er det at tvinge bad guy karakteren til at være en helt. Det giver ham langt større magt til at udføre jobbet. En psykopat, der prøver at fange kriminelle er et godt eksempel. Hvis du har en psykopat, der jager den kriminelle, vil han udføre sit job mere effektivt end andre. Han vil være i stand til at matche den kriminelles handlingsmønster trin for trin. Det er det grundlæggende princip bag min hovedperson Dr. Michael Wenton. På den ene side er Wenton den person, som politiet helst vil have hjælp fra, når de står overfor en kriminel, og på den anden side vil næsten alle, der er i nærheden af Wenton blive såret i en eller anden grad nogle endda fysisk. Han er ikke en fyr, du har lyst til at komme i konflikt med, ligegyldigt hvilken side af loven, du befinder dig på! En af os
En psykopat kan sagtens være en succesfuld direktør, en ornitolog eller din nabo. Kriminelle handlinger er dog ofte en del af en psykopats handlemønster, men i det øjeblik den kriminelle handling kan føre til frihedsberøvelse, kan det være nok til at afholde psykopaten fra at udføre kriminelle handlinger. Deres udgangspunkt er at undgå at påføre sig selv lidelser egeninteresse er kernen i psykopatens opførsel. De er narcissistiske, og tillægger sig selv en større værdi end andre mennesker. Der har været sager, hvor psykopaten i bogstaveligste forstand så sine ofre som værende insekter, han kunne knuse på sin vej. Er der noget rent fysisk, der adskiller psykopaten fra andre mennesker? |