Tavse styrt i den fjerne natur

Per Kirkebys nye digtsamling Bemærkninger og noter er lige så klar, afdæmpet og ydmyg som titlen antyder.

BONUS-INFO:
Direkte til smagsprøve fra bogen

ANMELDELSE: Når pressemeddelelsen fortæller, at Per Kirkeby i sin nye bog demonterer digtformen, så kunne læsere, som ikke i forvejen kender til malerens skriftarbejde, måske få den fornemmelse, at der venter et prangende ekshibitionistisk eksperiment.

Eksperimenterende er det da også, men ikke et højtpulserende festfyrværkeri fra en forfatter, som søger at bevise sin originalitet.

Kirkeby i fortællehumør
Digtene er forsynet med forklarende noter, og det har en interessant effekt, men jeg tror først og fremmest, at den positive virkning opstår, fordi man fornemmer, at Kirkeby virkelig er i humør til at få fortalt nogle ting.

Han skriver som en mand, der har fundet sin egen måde at bevæge sig undersøgende rundt blandt tingene på. Tonen er klippefast og lige så let genkendelig som den, der summer i den jævnaldrende Peter Laugesens bøger.

Faktisk kunne man sagtens forestille sig at et af digtene var skrevet til Laugesen:

"Jeg har en ven/der skriver det samme/år efter år/det er vel i orden/ellers kommer han aldrig videre".

Tilbagevendende interesser
Der er en del fælles træk mellem de to, men Kirkeby dyrker nogle ganske specielle interesser og formår at omsætte dem i digte og noter med personlig stemme.

Geologi og forskellige aspekter af malerkunsten er felter, som med stor præcision gennemgås forfra og bagfra, igen og igen, og det er sjovt, hvordan det bliver ved med at virke, når Kirkeby gør farverne og maleriets grundmaterialer til noget, man også kan skrive om.

Præcis som hos Laugesen er udgangspunktet det samme år efter år, men nysgerrigheden er intakt, og Bemærkninger og noter er, med sin store rummelighed og farverigdom, vældigt opløftende læsning.