Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Offentliggjort d. 10.9.2003
[Opdateret d. 8.10.2007]

INTERVIEW
med Lars Kjædegaard om romanen Israel Falk

 

Af
Ulf Joel Jensen




Den omtalte bog:

Omslag til bogen

Lars Kjædegaard:
Israel Falk
Roman
264 sider
Kr. 299,-
Lindhardt og Ringhof
Udkommet sommer 2003


*

RELEVANTE LINKS:

Læs Senturas KÆMPE-interview i 5 dele med Kjædegaard fra 2002 om alt fra depressioner til tanker om thriller-genren

Besøg Kjædegaards side på Forfatternet, hvorfra interviewet bringer enkelte citater


 

Tilbage til samfundet

Selvom Lars Kjædegaard ikke vil udelukke, at hans næste bog bliver en thriller, har en af landets få rendyrkede thrillerforfattere vendt mord, blod og gys ryggen i sin nyeste roman, Israel Falk. I stedet er hans læsere blevet præsenteret for en både opbyggelig og nedtonet roman om at finde sig selv gennem at acceptere det fremmede.

Det er sgu blevet svært at hamle op med virkeligheden, når man skriver om psykopater.

Sådan lyder Lars Kjædegaards første reaktion på spørgsmålet om, hvorfor hans tiende bog er den første siden debuten i 1981 uden spændings-, thriller- eller krimielementer. Eller dvs. egentlig starter han interviewet lidt mere defensivt:

– Jeg ville gerne … Altså, jeg startede med at skrive bogens begyndelse, scenen hvor Georg Tahlby må opgive at gennemføre samlejet med Elise. Fra det punkt udviklede jeg bogens figurer og handlingen hen ad vejen. På forhånd ved jeg aldrig, hvor jeg ender, når jeg går i gang med en bog.

I denne omgang endte det altså med et radikalt genreskift for Kjædegaard – en bog renset for psykopater og andre træk fra thrilleren. Og ud over udfordringen i at skrive efter "nye regler" anfører den 48-årige forfatter også en anden grund til de nye toner: Alderen.

– Måske har det noget med min alder at gøre. Det er ikke – der er af masser af vold i verden, så hvorfor skrive mere? I thrilleren er volden oftest det fede, og jeg synes egentlig ikke, vold er så fedt. Så vil jeg hellere skrive om nogle lidt mindre ekspressive ting, som til gengæld er relevante. Måske er Israel Falk bare et udtryk for, at livet sagtens kan være både interessant og fyldt med problemer – uden at der er nogen, der er onde mod andre.

Sine meningers mand
Den udeblevne galning med øksen er måske nok det mest iøjnefaldende men absolut ikke det eneste nye i Kjædegaards tiende bog. For fire år siden sagde Lars Kjædegaard til Forfatternet:

– Jeg ser det at skrive som en fuldstændig spontan aktivitet. Jeg mener ikke noget med det, jeg vil ikke noget med det, jeg har ingen intention – andet end at skrive. (…) Verdens tilstand har ikke nogen betydning for det, jeg skriver. Jeg skriver ren fiktion. Jeg har min egen mening om, hvad der foregår visse steder, men jeg tror ikke, min mening om den slags interesserer andre.

I dag er holdningen revurderet til noget nær det stik modsatte:

– Hvorfor skulle jeg ikke sige min mening om samfundet og livet i almindelighed? Jeg mener, hvorfor ikke sige, hvad man mener, hvis man er disponeret for det?

I tråd med dette vedgår Lars Kjædegaard også gerne, at hans bog på ét plan kan læses som en kommentar til samfundsdebatten og den politiske stemning i øjeblikket. I bogen forsøger de centrale figurer at komme til forståelse med sig selv. Eller at få øje på sig selv, som Kjædegaard udtrykker det. Og vejen til denne selvforståelse ligger i en proces, hvor de hver især finder modet til at forstå det fremmede.

Danskernes små sko
– På nogle områder går vi altså i meget små sko i Danmark. Vi er både smålige og sentimentale i indvandrerdiskussionen. Vi har grebet det helt forkert an fra starten, og det har gjort den aktuelle diskussion, hvor vi snakker race og politisk ståsted og forestiller os, at vi kan vælge det multietniske samfund til eller fra, fuldstændig irrelevant. For det første er det multietniske samfund en realitet og har været det i århundreder. Og for det andet handler det ikke om race – det handler om mennesker og deres personlige og kulturelle baggrund.

Titelfiguren i Kjædegaards bog, Israel Falk, er en aldrende jødisk mand, som har overlevet et ophold i koncentrationslejr under krigen. Han hedder Israel, har et ortodoks skæg og en dramatisk og udpræget jødisk historie – men derudover lever han et helt almindeligt dansk liv i Helsingør. Diskussionerne om, hvad der er kosher, og hvad der ikke er, afgøres fx oftest af, hvad der er praktisk, og hvad der i øvrigt smager bedst.

Og det er et bevidst paradoks, Lars Kjædegaard har tegnet op: Udefra ligner Israel Falk en meget jødisk figur – men indeni er han ligeså almindelig eller ligeså speciel som alle mulige andre. Han er helt sin egen og så i øvrigt "tilfældigvis" jøde.

– I virkeligheden er der mange paralleller mellem muslimernes integration i det danske samfund i dag og jødernes situation for 3-400 år siden. De var også en minoritet, som havde en problematisk indgang til det danske samfund. Vi havde brug for deres kvalifikationer og tillod nogle få af dem at flytte ind i vores byer, hvor de generelt blev modtaget med forbehold og frygt. Og måske derfor blev de kun langsomt – men ikke desto mindre uundgåeligt – integreret i vores samfund.

– I dag regner man med at 200.000 danskere (blandt dem Kjædegaard selv, red.) har jødiske aner – og det er da temmelig mange. De er bare ikke særligt synlige i hverdagen, og de stjal ikke vores penge, de nedlagde ikke kirken og rendte ikke af med alle vores piger… De blev helt almindelige danskere.

[ t o p ]       [ h j e m ]