Læs Senturas interview med Knud Steffen Nielsen fra 2006...

Knud Steffen Nielsen fortsætter ca. der, hvor han slap med sin sidste digtsamling.

BONUS-INFO:
Direkte til smagsprøve fra bogen

ANMELDELSE: Udgangspunktet er det samme. Det handler meget om sådan noget med at tænke over tingene. Det kan nærmest ligne en hobby hos denne digter at gruble og pludre, men han vil også gerne vise os noget.

Kommentator i problemer
Der er meget at tage fat på i bogen. Visse passager kan ligne kommentarer til fx politikeres bevægelser, men hver gang der rettes en kritik, så kommer kommentatoren også selv i problemer.

Der ligger et stort problem i at stille noget op i sproget mod noget andet i sproget, og der ligger i det hele taget et meget stort problem i at skulle forklare noget som helst.

Pludselige punchlines
Det er dér indholdet igen og igen suges ud af digtene, og de kommer til at stå tilbage som stadigt vibrerende bevægelser med forsvindende aftryk efter forsøg på at sige noget.

Ind imellem virker det som om, han falder i staver ved tasterne, og en del af de 80 siders tekst i denne samling kan høres som en sær løs summen. Men der gælder det om at holde sig i et eller andet mellemrum som læser, så man er klar, når digtet pludselig ryster en fantastisk punchline af sig.

Helhedsregistrering
Der kan opnås en vis spændstighed i forbindelse med de mislykkede forsøg på at forklare. Det er som om, han er interesseret i at se de knæk der kommer, når han prøver på noget.

Som jeg oplever det, så er der tale om en slags heldhedsregistrering. Det er jo ikke læserbreve eller kamptaler, han skriver. Der er nærmere tale om gentagende forsøg på at holde sig opmærksom i sproget.

Som hans andre samlinger er Det gør ikke rigtig ondt på fisk godt læsestof.