Vi bringer her de tre bidrag, som redaktionen har besluttet sig for at præmiere med en bog i konkurrencen Mit bedste læsested.
   Men vi fik rigtig mange gode, stemningsfulde og fantasifulde bidrag og bringer derfor samtidigt en lille håndfuld af de øvrige tekster, vi også faldt for.

VINDER #1
Sofa med lyd af fyrrenåle
På en sofa, der ikke mere er iblandt os, kan jeg læse, til jeg segner. Huset den stod i, er jeg ligeglad med, men sofaen, hjørnesofaen, der havde fået hjemmesyet blomstret betræk

"Hvis man læste Anders And, kunne man ligge på ryggen..."

for at dække de mørkebrune hynder, den var mit bedste læsested, og jeg kan lugte storm og høre fyrrenåle falde til jorden, når jeg længes allermest efter den. Hvis man læste Anders And, kunne man ligge på ryggen, vende hjørnepuden og forme sofaen, så den underbyggede hele ens udstrakte krop. Og hvis man læste Orm og tyr, kunne man sidde i hjørnet under lampen, med bøjede ben, og løfte blikket ud mod havet, hver gang man bladrede. Jeg demonstrerer endnu mod dens bortgang ved at nægte mig selv åndelig føde.

Julie Egemar

VINDER #2
Kirkegårdsbænken

Klik for større billede

Her forstyrrer underboerne ikke

fører ingen højspændte samtaler
eller pludselige bor

ugeneret
læser jeg om alt det
de ved er forgæves

harernes travlhed og
græsset der gror

Bjarne Skov

VINDER #3
Læseheste læser også i galop
På det superbrede bagsæde af en Austin Maxi hele vejen op gennem Sverige i 1977, eller i en vakkelvorn køjeseng på et studenterherberg i Paris. I det første tilfælde blev jeg ikke en gang køresyg, og i Paris læste jeg en meget sær og syret roman, hvis titel og forfatter jeg har glemt (!), men læseoplevelsen glemmer jeg aldrig.
    Som rigtig teenager-læsehest kunne jeg finde

"Jeg ville vel se verden bevæge sig forbi, mens jeg læste."

på at sætte mig i forhaven under birketræet og læse i min bog, selvom baghaven var langt hyggeligere og fredeligere. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg ville vel se verden bevæge sig forbi, mens jeg læste. Nu var der godt nok ikke så meget gang i den på parcelhusvejen, og situationen blev da også bedre, da jeg kunne begynde at sidde på café forskellige steder i Europa og læse.
    Med årene og voksenlivet har læsestederne ændret karakter. De er nok blevet mere traditionelle: foran brændeovnen, i sengen. Men faktisk falder jeg bare i søvn der. Så hellere et sted, hvor der foregår lidt, eller hvor der er noget pænt at kigge på.
    Rigtige læseheste har mange mindeværdige læsesteder. Og nej: De glemmer ikke altid, hvad de læser!

Kirsten Nørgaard

Stilhed for stavelsestælleren
Mit yndlingslæsested er det højre sofahjørne under vinduet med det gode lys fra det verdenshjørne hvor solen går

"Poesi for øjet og pop eller pastoralsymfonier for øret..."

ned – i sommerhalvåret; i vintertiden er det lige ved pejsen, for da er solen jo gået længe før arbejdstids ophør. Poesi for øjet og pop eller pastoralsymfonier for øret, det er sådan set lige meget, for de er inkommensurable faktorer, så stilhed i stuen, venligst, om jeg må be', stilhed for stavelsestælleren.

Søren Sørensen

Dybt og blødt på sæde 42H
Jeg sidder et sted i luftrummet mellem Frankfurt og Athen. Placeret dybt og blødt på sæde 42H i et Lufthansa fly tager jeg min bog frem. Lynhurtigt forsvinder alt omkring mig. Jeg befinder

"Jeg befinder mig med ét i det københavnske natteliv..."

mig med ét i det københavnske natteliv, hvor jeg er vidne til et brutalt mord. "Nu lander vi snart", sagde min veninde, og jeg tænkte "næste stop: skadestuen". I ambulancen er jeg lige ved siden af den myrdede og hans ven. Udrykningskøretøjet kører med fuld udrykning og stander foran hospita... En dyb doong-lyd river mig væk fra hospitalsindgangen, og minder mig om at spænde mit sikkerhedsbælte. Lidt senere rejser jeg mig fra 42H, og min veninde og jeg stiger ud i den mørke nat – vel at mærke i Athen.

Nanna Bøgesvang Olesen

Bogstaverne omkring mig
Der, hvor afstanden mellem øje og bogstav optimalt sublimerer betydningen i interaktionen øje, bogstav, nerve, synapser, der, hvor maven krølles sammen

"...når jeg går, står, ligger, kravler, mellem bogstaverne..."

i latter, gråd, medfølelse, antipati, der, hvor bogstavernes entydige rækkefølge tegner billeder, lyde, dufte, fornemmelser, der, hvor bogstaverne forlader sit liv som blæk på papir og bliver levende – Der er mit bedste læsested – for når jeg går, står, ligger, kravler, mellem bogstaverne omkring mig, overalt, hvor de ligger på lur, der springer de mod mig, og jeg kan kun holde øjet åbent og sluge dem, bid for bid, og overvældes af deres budskab – Mit bedste læsested er alle de steder bogstaverne er og kun venter på at jeg kommer forbi.

Viktor Emmanuel Oskar Jonathan Ommelsted

Med earplugs i øregangene
Mine øjne scanner febrilsk ord for ord, mens kun de blide centrifugalpåvirkninger af og til fortæller mig, om bussen drejer. Med earplugs dybt i øregangene, og volumen på 15, dundrer

"...et firedimensionalt sansningsbillede projekterer sig..."

beats og soloer gennem mit hoved og blander sig med ordene, så et firedimensionalt sansningsbillede projekterer sig på indersiden af min forstand. Alt imens den overhængende fare for at bussen stopper, og jeg skal af, bliver mere og mere overskygget af bogen. Kun bogstaver og ord betyder noget. Verden passerer forbi. Sted er irrelevant. Tid bliver relativt. Hvem ved, hvad der er sket, når jeg dykker op af bogens altopslugende dyb?

Hans Ramsgaard Møller

Det stille samvær
Fra jeg var helt lille, har jeg siddet med hovedet begravet i bøgerne, og jeg elsker den forunderlige og unikke verden, som hver bog indeholder. Jeg har altid foretrukket

"...hans er oftest noget magisk og science fiction, hvorimod jeg hælder til 1800-tallets romantik..."

ensomheden, når jeg læste, så jeg kunne nyde fornemmelsen af langsomt at blive suget mere og mere ind i denne anden verden. Men nu foretrækker jeg det stille samvær med min 10-årige lillebror, når vi smider os i hver sin ende af sofaen med hver sin bog – hans er oftest noget magisk og science fiction, hvorimod jeg hælder til 1800-tallets romantik. Når vi ligger der med fødderne mod hinanden, og roen har sænket sig, står verden stille. Det eneste der høres, er vores åndedræt, sidernes knitren og af og til et lille udbrud, når indlevelsen er på sit højeste…

Pia Bundgaard

Læsning er en samtale
Efter at vi er flyttet, er jeg begyndt at kigge op. Jeg ligger i sengen med to puder i nakken og kigger skiftevis ned i bogen og op og ud af vinduet. Det er en ny vane, og den er ikke dårlig. Hvis det er lyst, dvæler mit blik

"Jeg ligger i sengen med to puder i nakken..."

ved trækronen. Hvis det er mørkt, søger det som en lyskegle manden i opgangen overfor. Han sidder foran en overfyldt reol og skriver på en bærbar. Trækronen får mig til at pausere og øge opmærksomheden. Manden derimod får mig til at hige. Læsning er som bekendt en samtale, og i samtalen leder vi efter en ven. Jeg øver mig, som du sikkert kan høre, i at lytte og reagere helt oprigtigt, bruge min taletur og smile varmt. Det går bedre og bedre. Og jo, han kigger også op og ud.

Sally Storm