Sentura - Thomas Bredsdorff: Oplysningen - alt hvad De behøver vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation

M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k

Publiceret d. 31.10.2004
[Opdateret d. 31.10.2004]

ANMELDELSE
Thomas Bredsdorff:
Oplysningen –
alt hvad De behøver vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation
Litteraturhistorie
225 sider
Kr. ca. 199,-
Gyldendal
Udkommet 4. oktober 2004

Af
Bue Peiter Peitersen

Thomas Bredsdorff [f. 1937]. Professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet 1978-2004. Kulturskribent ved Politiken fra 1965. Har bl.a. skrevet følgende bøger om 1700-tallet: Digternes natur [Gyldendal 1976] og Den brogede oplysning [Gyldendal 2003] samt redigeret udvalget af Den radikale Holberg [Rosinante 1984].

Fakta om oplysningen. Med oplysningstiden blev der for alvor sat skub i den proces, som førte til skabelsen af den moderne verden. Derfor er det ofte denne periode, der henvises til, når samfundsdebattørerne skal finde ophavet til de positive og negative ting, som karakteriserer nutiden:
"Vi prøver fortsat at løse problemerne ved det moderne, urbane, industrielle samfund som oplysningen var jordemoder til. Og i disse bestræbelser trækker vi hovedsagelig på de teknikker for social analyse, de humanistiske værdier og den videnskabelige ekspertise som filosofferne avlede. I dag er og forbliver vi børn af oplysningen."
Citat: Roy Porter i The Enlightenment [fra Macmillan Press 1990 her citeret fra Mads Julius Elf & Lasse Horne Kjældgaard Oplysningstiden – før og nu i Mads Julius Elf m.fl. red., Mere lys! Forlaget Spring 2002]

Forslag til videre læsning:
Oplysningens venner:
Jürgen Habermas: Modernitet vs. Postmodernitet [1981, genoversat i Thomas Bredsdorffs Oplysningen... Gyldendal 2004]
Ralf Pittelkow: Efter 11. september: Vesten og islam [Lindhardt og Ringhof 2002]
Margaret C. Jacob: The Enlightenment - A Brief History with Documents [Bedford/St. Martin's 2001]

Oplysningens fjender:
Max Horkheimer og Theodor W. Adorno: Oplysningens dialektik [1947 oversat af Per Øhrgaard 2. rev. udg. Gyldendal 1993]
Darrin M. McMahon: Enemies of the Enlightenment: the French Counter-Enlightenment and the making of modernity [Oxford University Press 2001]
Søren Krarup: Dansen om menneskerettighederne [Gyldendal 2000]

RELEVANTE LINKS:

Læs Thomsas Bredsdorffs artikel i Information Da den onde natur blev god. Artiklen handler om oplysningstiden og naturbegrebet...

Hør et indslag fra DR, hvor professor Mihail Larsen fra RUC fortæller om den europæiske Oplysningstid og dr. phil. Jakob Skovgaard-Petersen fra Carsten Niebuhr Instituttet fortæller om Islam og oplysningstiden i den muslimske verden...

Trænger Deres hjerne til oplysning og Deres mund til tolerance?

Litteraten Thomas Bredsdorff har tidligere skrevet bøger om oplysningstiden. Nu kommer så en let lille sag, der må være dannet af rent overskudsdamp fra studerekammeret: Oplysningen – alt hvad De behøver vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation. Her kommer han i rap stil hurtigt og letfodet omkring nogle af oplysningstidens vigtige emner såsom fx leksikonbevægelsen – men også de stadigt varme kartofler som menneskerettigheder og pornobølgen får nogle dannede ord med på vejen.

ANMELDELSE: Karseklippet bog om langhåret emne. Det må være den rette betegnelse for Thomas Bredsdorffs bog Oplysningen – alt hvad De bør vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation. Der er med andre ord tale om en lille tættrimmet sag, som på meget pædagogisk og underholdende vis introducerer til oplysningstiden – den periode, der strækker sig fra slutningen af 1600-tallet til et sted omkring den franske revolution 1789.

Bogen falder i to dele. Første del er en 'demonstration' og består af 20 korte afsnit, som hver især sætter spot på et fænomen, der ses som karakteristisk for oplysningen. Anden del udgør 'dokumentationen' i form af en mindre antologi af tekster fra og om perioden.

Tolerance med 16 sorte slaver
I demonstrationsdelen, som blot strækker sig over et par og halvtreds gennemillustrerede sider, bliver læseren præsenteret for en række af epokens højdepunkter. Det første, læseren møder, er synspunktet om tolerance, til en vis grad i al fald, over for anderledes troende: "Hvis vi var født i Kina, ville vi alle have været tilhængere af den kinesiske religion; hvis kineserne var født i England, havde de alle været kristne." Her er det Pierre Bayle, der taler, men tendensen genfinder man ligeledes i tekster af John Locke, Voltaire og Holberg.

Beslægtet med tolerancen inden for religionsspørgsmål er forestillingen om menneskeretten – troen på "at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber er udrustet med visse umistelige rettigheder, blandt dem liv, frihed og retten til at søge lykken". Som det hedder i Thomas Jeffersons version forud for den amerikanske uafhængighedserklæring 1776. I øvrigt den samme mand, som havde 16 sorte slaver…

Pornografi og leksika
Et af de mere utraditionelle emner i Bredsdorffs bog er pornografien. Oplysningstiden så Europas første pornobølge, der bestod af erotisk litteratur som fx John Clelands Fanny Hill fra 1749 samt diverse grafiske obskøniteter, der fx behandlede det dengang så berømte

Trillebøren, ”La Carriola”, 1803-udgaven af l’Arentin Francais. Illustration fra bogen.

trillebørs-motiv. En erotisk disciplin, som næppe bliver praktiseret helt så hyppigt i vore dage.

Et andet højdepunkt fra perioden er Encyklopædien, dette enorme værk Diderot satte i gang og som begyndte at udkomme i 1751. Det blev til imponerende 29 bind – herunder 11 med supplerende illustrationer. Encyklopædien er kulminationen på tidens optagethed af leksika. Den begyndte med Bayles 2-binds Dictionnaire i årene 1695-97 – og på dansk grund affødte bølgen, at man i 1761 begyndte på Flora Danica. Sidstnævnte er ikke et spisestel, men et opslagsværk til at kortlægge plantearterne i Danmark-Norge og i de tyske hertugdømmer. Disse leksika står som symboler på oplysningens bestræbelser på dels at indsamle viden, dels at strukturere og videreformidle denne viden.

Kan læses inden måltidet
På bagsiden af Bredsdorffs bog står, at man snildt kan nå at læse hans bog, inden man skal til bords. Helt korrekt varebetegnelse, idet bogen netop er en appetizer, et hurtigt glas uden alt for komplicerede smagsnuancer med det formål at få skærpet appetitten inden hovedmåltidet. Og det er så i bogens andel halvdel, antologien, man støder på den store veltilberedte buffet, kreeret af femten vidt forskellige kokke.

Her får man blandt en masse andet tilbudt Kants klassiker fra 1783: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? En tekst, der definerer oplysning som modet til at betjene sig af sin egen forstand. "Sapere aude!" Vov at vide, som det hedder. Derudover finder man også et par tekster om den religiøse tolerance af John Locke og Voltaire, et udsnit af datidens populære eksotiske genre, rejselitteraturen, i form af Diderots Tillæg til Bougainvilles rejse, 1772, og endelig en socialkonstruktivistisk tekst om ligestilling af vor egen Holberg.

Men læseren bliver også præsenteret for øjne, der ser på oplysningen fra det 20. og 21. århundredes synsvinkel. Og disse stiller lidt større krav til læseren – især Habermas og uddraget af Adorno og Horkheimers Oplysningens dialektik, 1947. Den sidste tekst fungerer som bogens kritiske stemme, en stemme, der får lov at skurre mod Bredsdorffs meget positive fortælling om, hvordan en række idéer, holdninger, opdagelser og opfindelser indgik en særlig forbindelse i 1700-tallet og dermed satte gang i en udvikling, som på markant vis ændrede verden til det bedre.

[ t o p ] [ h j e m ]