|
UDDRAG
Kristiane Hauer:
Vi vil nå frem
Digte
64 sider
Kr. 199,-
Lindhardt og Ringhof
Udkommet 24. oktober 2003
[Digtet bringes med venlig
tilladelse fra forlaget]
Af
Kristiane Hauer

Læse-tip:
Kristiane Hauer skrev i 1999 en artikel om punktromanen i Dansk noter nr. 4. |
*
RELEVANTE
LINKS:
Kristiane Hauer har tidligere været Senturas gæstelinker
Kristiane Hauer bidrog i 2002 til Hvedekorn med fire digte, der alle optræder i Vi vil nå frem (i en let redigeret udgave)
Kristiane Hauer debuterede med prosa-samlingen Går under går over går [L&R, 2002] fra den har
Sentura tidligere bragt teksten Globus
|
|
Teksteksempel
MED MELLEMRUM BLIVER VI TRÆTTE
med mellemrum bliver vi trætte vi standser op vi mærker det som en smerte i nakken som besvær med at holde alting oprejst stablet oven på hinanden som en søjle så lægger vi os vi ønsker at ingen taler til os at ingen ringer ingen kontakter os vi ønsker stilhed vi ønsker at alle pligter med et er ophævet og vi kan hylle os i intet det er med en vis undren vi opdager at vi ikke længere orker middagsaftaler og fødselsdage alle vores bekendte pludselig vil vi helst være fri for dem vi ligger under et tæppe vi føler os en smule syge måske med feber tænker vi med lettelse men der sker ikke mere med et har vi ligget længe nok og rejser os lidt for pludseligt så det sortner for øjnene alting forsvinder og vi bøjer hovedet og strækker armene frem vi holder fast i dørkarme og reoler vi står et øjeblik og svajer fra side til side så vender det tilbage som før
[NB! Linjedeling og opsætning kan variere lidt fra originalen]
[Tilbage
til Lyriklisten] |