Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Kristiane Hauer:
Går under går over går
Kortprosa
195 sider
Kr. 229,-
Lindhardt og Ringhof
Udkommet 2002

[Uddraget bringes med venlig tilladelse fra forfatteren og forlaget]

 

Af
Kristiane Hauer


Omslag til bogen



*

RELEVANTE LINKS:

Læs mere om Kristiane Hauers bog hos hendes forlag Lindhardt og Ringhof

Læs også nogle digte af Kristiane Hauer hos Hvedekorn

Læs Informations anmeldelse af Kristiane Hauers bog – "fintfølte og nøgterne erindringsbilleder"


 

Uddrag fra Går under går over går:

Globus

Hos mormor og morfar var den. Stod i hjørnet, det
lille indhak mellem mahogniskabet og døren der
førte ind til den anden stue, med gulvtæppet man
kunne lege på. Stod den tæt ved skrivebordet, man
kunne kravle ind under, gemme sig mellem de bre-
de ben, som en hule. Nissen var der til jul, under
skrivebordet eller bagved, på den lille skammel.
Hans næse var brækket og sat sammen med hæfte-
plaster.
   Og når hun tænkte på den, kom allerførst lyden,
den svagt knirkende, skærende, syngende, lyden
når den drejede langsomt, og så følelsen af, at den
drejede lidt slingrende langsomt. Hun prøvede at
få den til at dreje hurtigere, hun førte den rundt
med hænderne, men den tabte altid farten med det
samme, som om det var lyden der ikke kunne be-
væge sig hurtigere. Syngen, hylen, klagen. Hun dre-
jede den rundt og rundt, mens hun sad der på gul-
vet, med benene spredt til hver side, så hun kunne
se alle landene passere forbi, landene og havet og
Nordpolen og Sydpolen, der aldrig rigtig forandre-
de sig, selvom hun så på dem hele vejen rundt. Så
hellere Afrika med alle de forskellige farver, gul og
lyserød og grøn. Hun fulgte Afrika med øjnene,
rundt og rundt, men så igen sagtnede den farten,
standsede og måtte sættes i gang. Hele tiden løfte
håndleddet og dreje, sætte i gang, dreje, så hun til-
sidst blev helt træt og øm. Den skulle dreje, gid den
kunne dreje af sig selv. Men det var en gammel glo-
bus, sagde de, hun skulle passe på den, være forsig-
tig. Se, hvor fin den er, træfoden malet med guld-
maling, fatningen af metal. Og se, der er Danmark,
kan du se Danmark, en lille grøn plet, det er der
hvor du bor, hvor du er lige nu. Og se, der er Nor-
ge hvor Ingrid bor, mormors søster Ingrid, der lige
ved siden af, kan du se, og så dreje, langsomt dre-
je, for man skal passe på den, den er gammel og
fin. Og se, Danmark bevæger sig, den lille grønne
plet, kan du finde den igen, ja, drej lige lidt og så
her. Her er du, her er jeg, her var hun, der og her
på en gang i stuen, benene på hver side. Men det
var alligevel altid lyden hun huskede bedst, lyden
hun først tænkte på. Hvinende, skærende, syngen-
de, når den drejede, og så denne slingren.

[NB! Opsætningen kan variere en anelse fra originalen]

[ t o p ]       [ h j e m ]