| |
Jalousi
og dekadence
FILMANMELDELSE
Titel: "Eyes Wide Shut"
1999
Instr.: Stanley Kubrick
Manuskript: Stanley Kubrick, Frederic Raphael
Inspireret af "Traumnovelle" af Arthur Schnitzler
Fotograf: Larry Smith
Klip: Nigel Galt
Musik: Jocelyn Pook
Medv.: Tom Cruise, Nicole Kidman, Sydney Pollack,
Todd Field, Marie Richardson
Spilletid: 159 min.
Premiere: 24.9.99
|
|
Af Louise Kidde
Sauntved
|
Lad det være
sagt med det samme: ’The sexiest movie ever’ er nok mest et
smart reklameslogan. Der er slet ikke de udpenslede sex-scener foromtalen
af filmen lovede. Men rigtigt er det, at filmen handler om sex, ikke så
meget den dampende kødelige, som den der foregår i fantasien,
i tankerne, dem der som bekendt er toldfrie. Det er en foruroligende film
om seksuel jalousi, seksuelle eksperimenter, og den hårfine linie,
der går mellem de fantasier, som bliver inde i hovedet, og dem der
trænger ud i virkeligheden. Om dekadence og forfald - og om en kærlighed
der, måske, er stærk nok til at tilgive. Den er smuk, smertende,
foruroligende og umulig at få ud af hverken hovedet eller kroppen
igen.
Tom Cruise spiller den glatte karrierelæge Bill Harford, hvis kundekreds
hovedsageligt består af rige og dekadente mennesker. Han lever et
roligt famileliv med hustruen Alice og datteren Helena, urokkeligt sikker
på, at intet i verden kan splitte den lille idyl. Men lige under
den pæne overflade lurer dæmonerne. Bill erfarer, at Alice
godt nok er ham tro i kød og blod, men ikke altid i fantasien,
og billedet af hende med en anden bliver til en besættelse, der
driver ham ud i eksperimenter med sin egen seksualitet og fantasier. Men
et er, hvad der foregår inde i ens private fantasi - noget andet
er, hvad der foregår ude i den rå og ucensurerede virkelighed.
Filmen er bygget op af meget lange stemningsmættede og visuelt ladede
sekvenser, der rent faktisk formår at holde tilskueren fanget i
næsten tre timer, trods det i virkeligheden temmelig tynde plot.
Der fokuseres meget på det visuelle, og der er virkelig kælet
for detaljerne - en titel på en bog på reolen er aldrig tilfældig,
men bidrager til den samlede stemning i og forståelse af scenen.
Kubrick var kendt som en perfektionist, og man mærker den omhu,
der er lagt i projektet.
Det er synd, at det er Kubricks sidste film. Dels fordi den stilsikkert
beviser, at der stadig var masser af skaberkraft og saft i den gamle mester,
men især fordi filmen uværgeligt vil blive bedømt ud
fra hans samlede produktion. Spørgsmålet, om den er et værdigt
punktum, vil næsten sikkert dukke op hos de fleste tilskuere - men
det er et spørgsmål, der egentlig ikke lader sig besvare.
Som alle Kubricks andre film er den helt unik, og som sådan bedst
tjent med at stå alene. Det er en film, der ikke bare skal ses,
den skal opleves, med alle sanser åbne.
I Sentura #5 findes en odyssé gennem Stanley Kubricks univers fra
"Day og Fight" til "Eyes Wide Shut". Desuden kan man
i samme nummer læse en anmeldelse af Arthur Schnitzlers "Traumnovelle",
som filmen er inspireret af.
[
h j e m ]
|
