Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Kultur & Klasse:
Red. Lise Busk-Jensen
Per Krogh Hansen
Jørgen Holmgaard
Jens F. Jensen
Nr. 93, 30. årgang nr. 1
144 sider
Kr. 175,–
Forlaget Medusa
Udkommet 2002


Af
Johnny Hedegaard Madsen

 

Omslag af Kultur & Klasse, nr. 93

Eksempler fra Nikolaj Rønhedes artikel om den danske haiku-tradition:

"der er
ingenting
bag bjergene og
bag blomsterne og sangene"

Ivan Malinovski: Poetomatic (1965)

*

"snaps fars kapers ribs laks asters sovs gips labskovs østers slips turnips"

Per Højholt: +1 (1969)

*

"Slide skosåler
og lede efter mirakler –

År efter år – "

Dan Turéll: Forklædt til genkendelighed (1989)

*

"Det regner i dag
fin regn
jeg går og ser
på alle dråberne"

Peter Laugesen: Hamr & Hak (1977)

*

"Der stjæles ikke nær nok fra fuglenes pipliotek."

Lars Bukdahl: Rimses den Ene og Remses den Anden (1997)

 

Haiku med finlitteraterne

Jeg bliver tit så søvnig, når jeg skal læse litterære tidsskrifter. Først bliver jeg dog edderhamrende-eddike-sur: Fordi det typisk bliver sagt så halsbrækkende kryptisk og indforstået.

For selvfølgelig kan litteratur formidles klart. Også selvom nogen af finlitteraterne med hælene godt trykket i jorden vil påstå, det er nødvendigt med både fagjargon og alenlange sætningsled for at være præcis og videnskabelig korrekt.

Men efter surheden kommer søvnigheden altså. Derfor var jeg også ekstra på vagt, da jeg fik fat i det nye nummer af Kultur & Klasse.

Haikuet er ungt
Men jeg havde ikke behøvet at mande mig så meget op. Den artikel om haiku, som var årsagen til, at jeg fik fat det universitets-videnskabelige magasin, var overraskende behagelig læsning.

Haikuet er jo tryllebindende. Muligheden for i ét veltilrettelagt hug at opleve zen eller med et par løse linjer at kunne formidle omverdenen så konkret og sanseligt som et bolche, må fascinere en digter. Men mærkeligt nok er det yderst sparsomt, hvad der er skrevet af fornuftige ting om emnet på dansk.

Nikolaj Rønhede tager heldigvis revanche for den mangel i sin lange artikel "Omkring haiku". Sjovt nok på 17 sider – som jo præcist er antallet at stavelser i det klassiske haiku. Først giver han et rids af haiku'ets historie:

I Vesten bider formen sig først fast for alvor i begyndelsen af det 20. århundrede med Ezra Pound og hans imagisme. På dansk kan man finde mange digtere, der i tidens løb har skrevet små, tre-linjede digte. F.eks. Aarestrup og hans berømte ritorneller. Men først i 1963 da Hans-Jørgen Nielsen udgav "Haiku" er det relevant at tale om haiku-formen i dansk litteratur, mener Rønhede.

Demokratisk digtform
Rønhede diskuterer elementerne i opbygningen af et klassisk haiku – stavelser, metaforer, indhold mm.– og kommer frem til, at haiku-digtet er en form i stadig udvikling, i modsætning til hvad Hans Jørgen-Nielsen siger i forordet til sin "Haiku" . Bl.a. viser han, at haiku ikke altid er fri for metaforer, selvom det netop skulle være ét af kendetegnene.

Rønhede kalder undervejs haiku'et – som han kalder haiku'en (et sprogligt håndfast bevis på at formen stadig er meget ny på dansk, når endelsen endnu ikke er fast) – for "en af de mest demokratiske former i verden, forstået som størst mulige geografisk udbredelse til det størst mulige antal mennesker".

Blandt de danske digtere Malinovski, Turéll, Laugesen, Højholt og Bukdahl som han nævner, finder han kun meget få eksempler på vaskeægte haiku. Dét, han i stedet interesserer sig for, er, hvordan digtene – uden at ramme den rene haikuform – spiller op til og kredser omkring haiku-formens tre linjer og 17 stavelser. Og hvordan man måske tegner konturerne af den særlige danske udgave af haiku-traditionen.

Artiklen er skrevet af en person, der har mere travlt med at sprudle om sit emne end at imponere hoben eller fagfællerne. Og så er sproget sanseligt – passende til en artikel om haiku.

Postmodernisme bliver modernisme
Nu er hele indholdet i Kultur & Klasse jo ikke kun artiklen om haiku. Tidsskriftet, der har eksisteret i 30 år og inden længe kommer op på imponerende nummer 100, rummer fem andre artikler. Temaet er "Efter postmodernismen".

I forordet gør redaktionen rede for, at det man tidligere anså for at være postmodernisme, måske i virkeligheden har ændret karakter til "slet og ret at se modernistisk ud". Derfor mener de, at det igen er blevet vigtigt at kigge på "avantgardebegrebet" og ligeledes få undersøgt, om man har overset noget i diskussionerne om realismen.

Kultur & Klasse har en hjemmeside på www.medusa.dk, hvor man – som et nyere fænomen på nettet – kan købe enkeltartikler. For folk, der ikke kan holde sig vågne længe nok eller har økonomi til et helt nummer, er det en oplagt ide. Man betaler med sit Dankort og få minutter efter ligger den ønskede artikel grydeklar som pdf-fil i ens postboks.

Haiku-artiklen koster kr. 24,–

 

[ t o p ]       [ h j e m ]