Stenmanden

Per Kirkeby har skrevet en bog om sin egen historie. Om sig selv. Og alle mulige andre i umiddelbar nærhed. Det er blevet til en almengyldig bog, som alle kan have gavn og fornøjelse af at læse.

ANMELDELSE: Per Kirkeby har mange ansigter. Der er poeten Per, som skriver anmelderroste digte. Der er den internationalt berømmede og vidt udstillede maler – og der er stenansigtet, så at sige; murstensmanden, der laver sære, ubeboelige rødstensbygninger, lange mure og stramme tårne, der rejser sig i en række byer rundt om i landet. Og så er der selvfølgelig også privatpersonen, samfundsdebattøren, den rejselystne, geologen, den arkitekturinteresserede…

Mange af dem kan man blive en smule klogere på – enkelte meget klogere – ved at læse hans nye bog, Kursiv. Bogen er et mix af det, som pressematerialet kalder for primærtekster, og nogle kursiverede afsnit, sekundærteksterne, som giver et billede af baggrunden for primærteksterne.

Tre tekstlag
Primærteksterne har meget forskellige karakter. Der er taler, han har holdt ved indvielsen af det ene og det andet eller overrækkelsen af en pris, der er regelrette erindringer – som da Knud W. Jensen for mange år siden parkerede sin luksusbil foran Kirkebys beskedne lejlighed i Ægirsgade og spiste leverpostejsmadder direkte fra skærebrættet i køkkenet. Der er løse tanker om kunst og kunstnere, der er breve, udfald og indfald…

Sekundærteksterne går et skridt nærmere. De fortæller om hvorfor, Kirkeby sagde, som han gjorde i en tale. Hvad han mente med det og det udtryk. Hvordan han er blevet klogere, siden Knud Jensen opsøgte ham osv.

Og tertiærteksterne – jo, jo sådan nogen er der skam også – er en slags note til de sekundære. Det kan være yderligere forklaringer. Det kan være parallelle tekster, et digt – eller noget fjerde. Men altid angivet som et post scriptum – en tilføjelse til teksten. Eller et pps, et ppps – eller pppps… Ind imellem er det tilsyneladende vanskeligt helt at slippe tanken.

Uudtømmelig og velskrevet
Kursiv er en bog til lystlæsning. En bog, der kan gøre sin læser lidt klogere på en af de mest markante kulturskikkelser herhjemme – men også en bog, der kan læses af den ikke-nysgerrige. For nok er den meget personlig og gør bestemt ikke noget for at skjule det. Men den er også almengyldig.

Man kan bruge indholdsfortegnelsen som kompas og så ellers lade sig styre af dagens humør. Har man lyst til at læse om godt murerhåndværk? Eller har man mere lyst til at læse om arbejdet med Frejlev Kirke? Har man lyst til at læse om Poul Gernes, Breaking the Waves, Grønland, Thorvaldsen eller Eigil Knuth?

Det er der alt sammen. Velskrevet, dokumenteret – men alligevel sært uudtømmeligt. Det er som om bogen modarbejder sin egen struktur. Som om vi – netop på grund af de kursiverede bag-om-historien-afsnit – aldrig bliver helt færdige med historien…