Afprøvet opskrift

Den fjerde krimi på dansk af krimifænomenet Camilla Läckberg er egentlig ret så forudsigelig. Alligevel kan man ikke lægge den fra sig.

ANMELDELSE: Det er mærkeligt med Camilla Läckbergs romaner, de er så spændende, at man kan ikke lægge dem fra sig, og alligevel er de ualmindeligt kedelige.

Fortiden trænger sig på og afbryder handlingen, og nøjagtig som i Läckbergs andre bøger giver det suspense, men på en irriterende forlængende måde. Fordelen er, at læseren kan følge en lang kæde af spor – ikke mindst hvis sporene sammenholdes med nutidshandlingen. Umiddelbart et dygtigt træk, men det udvikler sig til rutine, når det bruges i alle hendes bøger.

Åbenlys konstruktion
Politimanden Patrik Hedström står denne gang foran sin største opgave nogensinde. Og med en unævnelig lang række af mord er det om at holde tungen lige i munden. Et tv-realityshow og flere triste skæbner i byen og omegnen indgår i mysteriet. Morderen er måske stadig på spil, og hele tiden støder nye komplikationer til.

Plottet er således i orden, og historien er egentlig god, men formen kommer til at fremstå åbenlyst konstrueret. Og det er synd, for det gør bogen triviel på samme måde som et lillebitte hul i en ballon langsomt får luften til at sive ud.

Stærk spindeside
På bogens plusside tæller klart Läckbergs evne til at gøre sine personer levende, især hvad angår spindesiden. Parallelt med politiarbejdet følger læseren Patriks vordende brud, Erica, og hendes liv på hjemmefronten med madlavning, børnepasning og forfatterkarriere – i nævnte rækkefølge.

Vi møder fx Erica i forretningen med brudekjoler, og den kvindelige læser vil kun alt for godt kunne nikke genkendende til det at stå foran spejlet i prøverummet og se drømmene uforenelige med de overflødige kilo på sidebenene. Hun hiver efterforskningen ned på et realistisk niveau, og om det fjerner eller styrker uhyggen, må være op til den enkelte læser.

Effekten er under alle omstændigheder mærkbar og givetvist særlig populær hos de kvindelige læsere. Som læser af Läckbergs krimier bliver man hængende for spændingens og personkarakteristikkens skyld – ikke for forandringens.