Laila Ingrid Rasmussen har begået en lille poetisk bog fra sin deltagelse på en del af Galathea III ekspeditionen. Forbilledligt, uden dog at bringe os på rigtig dybt vand.

ANMELDELSE: Det ville være tarveligt at kalde ekspeditionen med Galathea III for en fiasko. Taler man med nogle af de deltagende forskere, hvad jeg i anden sammenhæng har haft lejlighed til, så har de store forventninger til de fremtidige resultater, som kan komme ud af de indsamlede data på den lange ekspedition.

Forskning tager tid.

Så forskningsmæssigt har ekspeditionen sikkert potentiale for at skabe gode resultater. Imidlertid er den anden væsentlige grund til at investere millioner i en verdensomsejling med det gode skib Vædderen på noget dybere vand.

Det skulle have været et formidlingsmæssigt fremstød, som ville vække danskernes interesse for naturvidenskab og forskning. Især skole- og gymnasieelever blev der tænkt på. Skibet kom frem, men ekspeditionen nåede næppe sit mål på den front.

Danske rejseberetninger
Det skal dog ikke ligge Laila Ingrid Rasmussen til last. Hun deltog i ekspeditionens 12. togtben fra New Zealand over Antarktis til Chile. Laila Ingrid Rasmussen var med i sin egenskab af forfatter.

Og det er der kommet en charmerende lille logbog ud af. I 28 små fortættede poetiske kortprosatekster tager hun livtag med oplevelserne på rejsen.

Man kommer undervejs til at tænke på den danske tradition for forfatterberetninger fra alverdens eksotiske egne. Men selvom, der er gode og eftertænksomme stunder at hente i teksterne, er det ikke Johannes V. Jensens Fujiyama, der møder én.

Dertil er Laila Ingrid Rasmussen langt mindre mytologisk anlagt. I stedet er det stærke og konkrete sansninger af livets mangfoldighed, der støder sammen med overvejelser omkring miljøet, den globale opvarmning og naturvidenskabens rolle i fremtidens liv.

Samtidigt er der små fascinerende tekster, hvor Laila Ingrid Rasmussen trækker på den litterære arv. Særligt i en tekst som Drøm, hvor drømmeuniversets Moby Dick mødes med en virkelig kaskelothval, der ligger to meter fra skibet.

De personlige indtryk
Først og fremmest er det de personlige indtryk fra rejsen, som formidles. Det er en fascination over livet og døden. Mennesket og universet. Og først og fremmest en fascination af naturvidenskaben.

Selvom Laila Ingrid Rasmussen gør det med et sikkert greb om sproget og righoldige associationer, så kan det ikke helt ændre ved, at dybhavsfisk ikke er verdens mest spændende dyr. Og at de mange overvejelser over livets mangfoldige facetter ikke for alvor bringer læseren ud at svømme.

Som et moderne menneske har vi set det allerede. På Discovery. Men projektet er godt og forbilledligt. At få sat ord på de store og ubegribelige emner. Bogen er desuden smukt illustreret med fotos.