Publiceret d. 31.5.2006
[Opdateret d. 9.8.2006]
ANMELDELSE
Maja Lee Langvad:
Find Holger Danske
Konceptuel digtsamling
62 sider
Kr. 150,-
Borgen
Udkommet 23. maj 2006
Af
Stefan Kjerkegaard
 Maja Lee Langvad
Er født 1980. Har gået på Forfatterskolen i år 2001-2003 og er medredaktør på tidsskriftet Banana Split.
Dokumenter og tekstcollager
"[...] Maja Lee Langvad arbejder koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, men forholder sig også til ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter.
I anden halvdel af bogen kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk, og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og ’de fremmede’."
Citat fra forlagets pressemeddelelse
Rører rundt i danskheden
"Jeg ønsker ikke at slå nogen oven i hovedet, men det er klart, at når jeg rører lidt rundt i det at være dansk, er der måske nogle grupper, som føler sig ramt eller er uenige med mig. Men jeg kan kun skrive om noget, som jeg kender til og ved noget om, og jeg synes, at jeg med min dobbeltnationalitet som dansker og koreaner kan bidrage til en refleksion over, hvornår man er inden for eller uden for alt afhængig af ens etniske oprindelse".
Citat: Maja Lee Langvad i interview [af Johanne Duus Hornemann, Kristeligt Dagblad 5. august 2006].
Foto: Torben Huss
|
*
RELEVANTE
LINKS:
 Hos dr.dk/bog kan du læse Maja Lee Langvads humoristiske bud på Nydanskerens årshoroskop 2005...
I tidsskriftet Grafen kan du finde et forstudie af Maja Lee Langvad til nogle af teksterne i Find Holger Danske...
Maja Lee Langvad har til forlaget Basilisk oversat Max Frischs Spørgeskema, der som titlen antyder, består af en samling spørgeskemaer – udkommer sommeren 2006...
Læs Stefan Iversens artikel Langt ude i Duchampen? – om den litterære readymade hos Per Højholt, Peter Adolphsen og Lars Bukdahl [NB! Artiklen er i pdf-format]...
|
|
Dansk danks dnaks dnask
Det er måske lidt skævt at kalde Maja Lee Langvads debutbog for en digtsamling, for teksterne hviler mest på idéerne. De er til gengæld gode, har humor og relevant kritik...
BONUS-INFO:
 Direkte til smagsprøve fra bogen
ANMELDELSE: Maja Lee Langvad debuterer med denne lille smalle og særdeles frække sag. Forlaget kalder den en konceptuel digtsamling om identitet, integration og danskhed. Det kan der være noget om, men det er ikke en hvilken som helst identitet, der spilles med og på, for det er nemlig forfatterens egen.
Dermed forbinder Langvad to aktuelle litterære emner på forbilledlig vis, dels en flirten med det selvbiografiske, som er blevet en trend inden for nyere dansk litteratur, dels et emne omkring danskhed. Det er godt tænkt af den unge forfatter, og man skuffes heller ikke i det øjeblik, man begynder at bladre i bogen.
Readymades
For her fortsætter det med de gode idéer, humor og kritik. Langvad benytter sig af en readymade-teknik, hvor man bringer forskellige genstande, i dette tilfælde tekster som fx adoptionspapirer, en tekst fra Dansk Folkepartis Folketingsgruppe, et skema fra Udlændingestyrelsen og nogle avisartikler, ind i en ny sammenhæng, nemlig en digtsamling. Det giver en overraskende effekt og tvinger læseren til at se på både sammenhængen og genstanden på en ny måde.
Desuden er digtsamlingen udstyret med diverse spørgeskemaer til den mor, der bortadopterede sit barn, fx: "Hvis du føler skyld, fordi du bortadopterede mig: Kan du da tilgive dig selv, eller er skylden utilgivelig?" Foruden dette spørgeskema findes der naturligvis et til adoptivmoren og et til forfatteren selv, som jo er adoptivbarnet, det drejer sig om.
Lyser som en piskumme
Langvad udnytter således de elementer, hun er omgivet af, på en særdeles provokerende og nytænkende facon.
Det er måske en tilsnigelse at kalde det her for lyrik eller en digtbog, for teksterne hviler i høj grad på selve idéen. Det har jeg bestemt intet imod, snarere tværtimod. Det giver jo mindelser til Marcel Duchamps kunst og ligesom Duchamps notorisk berømte piskumme lyser denne hvide, men dog fabelagtig urene bog op i det litterære landskab.
Hovedstolen adopteret
Ny dansk lyrik har længe trængt til en enfant terrible, og det kan Langvad muligvis blive. Hendes bog er noget af det mest interessante, jeg har læst længe. Per Højholt sagde, som nogle måske vil vide, at man ikke måtte bruge af hovedstolen. Dermed mente han, at man skulle afholde sig fra at benytte sig af privat stof i sin litteratur.
Det er der mange, som der efterhånden har ændret fuldstændigt på, siden Højholt fik fremsat den bemærkning. Men i Langvads bog er hovedstolen adopteret og lad os håbe, at hun hermed får banet vejen for endnu flere readymades i dansk litteratur generelt.
[NB! Rubrikken til anmeldelsen er et sprogspil fra s. 43 i bogen.]
|
* * *
|
Teksteksempler
Part B 20 spørgsmål til min biologiske mor
B.
1.
Hvor ofte tænker du på mig:
a. Dagligt?
b. Sjældent?
c. Aldrig?
2.
Har du nogensinde fortrudt, at du bortadopterede mig?
3.
Hvis jeg en dag beslutter mig for at opsøge dig:
a. Vil du håbe, at du lever?
b. Vil du håbe, at du er død?
4.
Synes du, det er vigtigt at kende sit biologiske ophav? Og hvis ja: Hvorfor?
5.
Har du nogensinde tænkt på at opsøge mig?
6.
I det tilfælde, at jeg drikker for meget, bliver alvorligt syg, spiller alle mine penge op eller på anden måde befinder mig i en ulykkelig situation: Vil du da stadig gerne møde mig?
7.
Og hvis ja: Vil du føle dig forpligtet til at hjælpe mig?
8.
Betragter du mig som dit barn?
9.
I det tilfælde, at jeg ikke betragter dig som min mor:
a. Skuffer det dig?
b. Letter det dig?
10.
Har du nogle forventninger til et gensyn? Og i så fald hvilke?
11.
Kan du forestille dig at mødes gennem brev eller e-mail og lade det blive ved det?
[...]
*
familiens sorte får
familiens sorte hest
familiens sorte gris
familiens sorte hund
*
Vi har sat Holger Udanske på madkasseordningen. Hver 14. dag får Holger Udanske udleveret en kasse med mad og andre fornødenheder. Til gengæld modtager Holger Udanske ikke nogen form for kontante ydelser. Selvom vi i praksis ikke kan tvinge Holger Udanske til at rejse
hjem, forsøger vi at presse Holger Udanske til at forlade Danmark ved at sætte Holger Udanske på madkasseordningen. Det er vigtigt at sende det klare signal til Holger Udanske, at det eneste, der er at gøre, er at rejse hjem. Vi skal ikke begynde at forsøde tilværelsen for Holger
Udanske. Tværtimod må det godt kunne mærkes på pengepungen, når Holger Udanske har fået afslag på sin asylsag, men nægter at rejse hjem. For at undgå at situationen går ud over Holger Udanskes børn, har vi udformet en supplerende børnepakke. I børnepakken er der bl.a. ekstra frugt til Holger Udanskes børn.
Rent juridisk kan vi fastholde Holger Udanske på madkasseordningen i årevis. Den eneste måde, Holger Udanske kan komme af madkasseordningen på, er at sige ja til frivillig hjemsendelse. Hvis det så efter 18 måneder viser sig, at en hjemsendelse er umulig, kan Holger Udanske søge om at få midlertidig opholdstilladelse. Men det er en forudsætning for at få midlertidig opholdstilladelse, at Holger Udanske hele tiden har samarbejdet med os om at få hjemrejsen i stand. Hvis Holger Udanske ikke har udvist tilstrækkelig samarbejdsvilje, så gælder
18-månedersordningen ikke.
[NB! Teksterne er fra s. 9-10, s. 20 og s. 54. Opsætningen kan forekomme lidt anderledes end i bogen. Spørgeskemaet er kun et uddrag og består egentlig af 20 spørgsmål. Den sidste tekst er baseret på avisartiklerne Irakere presses til at rejse hjem, Information d. 4. maj 2004, og Bertel Haarder afviser asylkritik, Information d. 9. juli 2004.]
|
[ t o p ] [ h j e m ] |
