Lars Frost
Er født 1973 i København. Han har gået på Forfatterskolen, studeret litteraturvidenskab og journalistik. Debuterede i 2000 med prosastykkerne Og så afsted til Wien [Lindhardt og Ringhof]. Medredaktør af Den Blå Port.

Godt boghåndværk
Lars Frosts Et par dage er allerede før sin udgivelse blevet anerkendt som godt håndværk. Det er dog ikke selve teksterne, der har fået det blå stempel – det er bogens grafiske udstyr, der løber med æren. Omslag og typografi er nemlig blevet til på baggrund af en konkurrence for designstuderende, som Forening for Boghaandværk og Gyldendal har udskrevet i fællesskab. Vinderen blev Peter Folkmar Christiansen, som går på Kunstakademiets Arkitektskoles linje for grafisk design.

Formanden for Foreningen for Boghaandværk, Niels Jørgen Cappelørn, har følgende roser til håndværket: – Det er meget gennemarbejdet og fint typografisk arbejde. Det er originalt udført og bearbejdet ned i alle detaljer. Peter Folkmar Christiansen vandt i konkurrence med 32 andre forslag, og Lars Frost sad selv med i den jury, der valgte bedste design til Et par dage.

Flagrende og klar
Digtene i Et par dage er bygget op som suiter om forskellige lokaliteter – og i denne rækkefølge: Skagen, Californien, New York, Boston, Berlin, København, Stockholm og Paris. De minder om postkort eller snapshots fra de pågældende steder og kommer rundt om emner som byer, kunst og – ikke mindst – kærlighed og kvinder.

Det første afsnit om Skagen blev oprindeligt trykt som et B16-hæfte i 2001 med titlen Et par dage i Skagen [Basilisk]. Det fik dengang følgende ord med på vejen af Jakob Hansen i Sentura #11: "Ligesom titlen er lidt løs i det, er teksten også lidt flagrende, ja måske endda flimrende – som lyset i Skagen. Prosa og digt blandes. Forskellige indfald indefra og oplevelser udefra fletter sig ind i hinanden. [...] det er skrevet med en ubesværet enkelhed og klarhed...".

Det er en karakteristik, der udmærket kan bredes ud til at dække den nye bog også. Med til det flagrende og løse indtryk hører, at digtene er sat op som i en kalender, hvor man ikke bladrer fra venstre mod højre, men vender bogen en halv omgang og løfter nedefra og op. Det giver dels fornemmelsen af, at man sidder med en bog i hånden, der gør opmærksom på sig selv som objekt, dels at digtene giver et "faldende" indtryk nedover siden.

/ujj og jhm