Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Lars Jensen:
Ensom Under Neon
Digte
74 sider
Kr. 168,-
Facet
Udkommet 23. september 2003

[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Lars Jensen



Omslag til bogen

Lars Jensen/L:Ron:Harald Født 1966


Bogens bagsidetekst:
"Pornogangster
Patient
Poet

Du kender ham som Pornogangster fra cd'en af samme navn
Du kender ham som Psykiatrisk Patient fra bogen "Patient"
Nu springer Lars Jensen ud som Poet, og viser derved en ny og overraskende side af sig selv

Læs "Ensom Under Neon", der rummer både vrede, sorg, smerte, bittersød melankoli, vildskab og emmer af savnet efter ømhed og nærhed".


*

RELEVANTE LINKS:

Læs en anmeldelse af Lars Jensen/L:Ron:Haralds Patient

Læs lidt mere om fænomenet L:Ron:Harald og se bl.a. en trackliste hos Danskrap.dk

Lars Jensen/L:Ron:Haralds bog er udkommet på forlaget Facet

 

Teksteksempel

Togtur

Kan du huske
den togtur
vi var på
en sommer
en gang
i sidste
årtusinde
vi sad overfor
hinanden
jeg i shorts
du i kjole
ingen af os
havde undertøj på
det var jo steghedt

Sveden piblede
frem på vore pander
vor sparsomme
beklædning
klæbede til kroppen
du gned
skamløst
og ublu
dine
nøgne fødder
op og ned
ad mine inderlår
vel vidende
hvad det
ville gøre
ved mig

Jeg tog fat
i din højre fod
løftede dit ben
og lod langsomt
langsomt
min tunge glide
hele vejen
ned
ad din læg
det tændte dig
kunne jeg
så tydeligt
mærke -
og dét
tændte mig

Blodet var
ved at være
i kog hos
os begge
muligvis
blot blege
blonde blåøjede
danskere
at skue
men med libertinsk
passion i vore
hede hjerter
og trangen
til elskov
brændende
under huden

Toget havde
gjort sit
til at fremkalde
begæret der
nu lyste
lystent
ud af os
de langsomme
vuggende
stødvise
bevægelser
op og ned
frem og tilbage
havde ægget os
fremkaldt
denne
umådeholdne
trang til
erotisk udfoldelse

Sløvt og dovent
bumlede toget
derudaf
hvert ryk
hvert skub
hvert bump
når den
tonstunge
stålkolos
passerede
hen over
de slidte skinner
bar ved til
vor trang
til synd og
kødelig
forening

Så mødtes
vore øjne
vi låste os fast
på hinanden
gnistrede af
liderlighed
vi mærkede
instinktivt
at vi tænkte
på det samme
jeg greb din hånd
og vi ilede
sammen
mod det trange
toilet
bagerst i vognen

Jeg nærmest
smed dig
op på bordet
ved siden af
den lille håndvask
rev op
i din kjole
og åbenbarede
dit køns nøgne
utilslørede
skønhed
jeg sank på knæ
og kyssede
taknemmeligt
denne smukke
drivvåde
orkidé
af hud og væv

Jeg blev ved
at kærtegne dig
til dit skød
var i brand
så blottede jeg
min underkrop
du gispede
frydefuldt
ved synet af
mit dunkende lem
sprængfærdigt
med årer der
stod ud
og nærmest
lyste op
i det lille
dunkle aflukke

Så endelig
det vi begge
havde ventet på
i en evighed
jeg trængte
op i dig
begravede mig
i dit underliv
helt til roden
og var omsluttet
af fugtige lyserøde
blomsterblade
mærkede suget
i dit forunderlige
organiske
hylster
foret med
den blødeste hud
pyntet med
kruset hår
hjemsted for
så megen
ekstatisk aktivitet
og konstant
i mine tanker

Toget vuggede
og vi vuggede med
mens jeg holdt
dine balder
i et jerngreb
og stødte hårdt
i dig til togets rytme
du hvinede euforisk
bed og slikkede mig
i øret
kradsede min ryg
til blods
i hidsige ryk
vi gjorde os færdige
og sank udmattede
og gennemblødte sammen
udfriede og forløste
åh tak, DSB, for jeres tog
disse skønne
mekaniske monstre
der bragte det bedste frem
i min elskede og jeg
denne skoldhede
sommerdag

[Tilbage til Lyriklisten]