Hypnotisøren af Lars Kepler, der allerede har fået så megen omtale, holder helt og aldeles. Den har alt, hvad man kan forlange af en kriminalroman.

ANMELDELSE: Har verden plads til endnu en serie af kriminalromaner?

Det mener det svenske forfatterpar Alexander og Alexandra Ahndoril i hvert fald. Under pseudonymet Lars Kepler er den svenske udgave af bogen Hypnotisøren strøget til tops på bestsellerlisten.

Nu er den så kommet på dansk.

Og man kan lige så godt slå det fast med det samme. Det er både uhyrligt underholdende og særdeles spændende.

En læge som hovedperson
Bogens hovedperson er lægen Erik Maria Bark, som arbejder på Karolinska Sygehuset i Solna. Han presses til at genoptage noget, som han ellers havde forsvoret aldrig at beskæftige sig med igen.

10 år før bogens hovedhandling forskede han i gruppehypnose som middel til at hjælpe patienter af med traumer og psykiske lidelser. Som en anden Freud bevægede han sig med hypnosens hjælp ned i patienternes dybe hemmeligheder og fortrængninger. Han havde gode resultater, men pludselig gik det galt for ham, og hans afsløringer af en patients mishandling af et barn blev underkendt, og skandalen rullede.

Omsiggribende ondskab
Da den finsk-svenske kriminalkommissær Joona Linna står med et traumatiseret og nærved komatøst vidne til en brutal nedslagtning af en familie, må Erik Maria Bark dog træde til og anvende sine evner udi hypnose igen.

Det går dog ikke helt, som hverken kommissæren eller hypnotisøren havde forestillet sig, og inden de får set sig om, rodes de begge ind i et kompliceret net af psykopatisk ondskab og alskens uoverskuelige sammenhænge.

Meget tyder nemlig på, at vidnet, den 15-årige søn i den ramte familie, er gerningsmanden bag mordene. Og han er langt fra tilfreds med, at Erik Maria Bark har rodet med hans hjerne. Så da han stikker af fra hospitalet får dramatikken fuld skrue. Eriks søn kidnappes, alt imens den psykopatiske morder er løs i gaderne.

Privatlivet står det heller ikke for godt til med. Forholdet mellem Erik og konen hænger i en tynd tråd på grund af hans tidligere utroskab. Samtidigt styres Erik af et ret massivt pillemisbrug.. Heldigvis kaster enmandshæren Joona Linna sig over at opklare forbrydelserne.

En bog med drive
Det er velskrevet og spændende, selvom plottet af og til strækkes lige lovligt langt ud på et overdrev. Men et drive det har bogen. Så man tilgiver let Kepler.

Der er alt, hvad man kunne ønske sig af en kriminalhistorie. Hed sex og utroskab, brutal vold, nervepirrende uhygge og overraskende drejninger af plottet.

Forfatterne bag Kepler lover læserne, at det ikke bliver sidste gang, de kommer til at møde kriminalkommissæren Joona Linna. Spørgsmålet er imidlertid, om han kan bære en serie. I modsætning til mange af hans samtidige kollegaer i kriminallitteraturen har han hverken dæmoniske skeletter i skabet, korrupte overordnede eller problemer med sexliv og alkoholisme.

Han er simpelthen ganske irriterende renskuret. Han tæver uden problemer indtil flere forbrydere af gangen. Og så har han på irriterende vis altid ret. Hvilket da også er hans catch phrase gennem de næsten 600 sider.

Det gør ham til en lidt flad karakter. Men enkelte steder lægges der dog nogle spor ud omkring hans handlinger og liv, der tyder på, at der kunne være en dybde bag ham. Det bliver interessant at se, hvordan det kommer til udfoldelse i de kommende bøger om ham.