![]() |
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
Publiceret d. 24.8.2008 [Opdateret d. 12.9.2008]
ANMELDELSE
Af
* RELEVANTE LINKS:
|
En stille fryd Fluefiskeri, kolde soveposer og lokale originaler i stemningsfuld romandebut fra norske Lars Lenth. ANMELDELSE: Mon ikke de fleste af os til tider har drømt om at lade alt bag os og forsvinde ud i det blå for en tid? Først i 90'erne gjorde den norske fluefisker Lars Lenth sin drøm til virkelighed. I maj måned drog han alene til Skrapdalen for at leve ved og med elven Skrukkedalsrenna gennem en hel fiskesæson. Fem måneders fluefiskeri Her får man naturromantik, dvælende øjeblikke, filosofiske betragtninger og nye erkendelser og dertil en mængde oplysninger om, hvordan man bedst fanger ørreder i Skrukkedalsrenna. Og så er det jo altid interessant at høre en medrivende fortæller berette om det, han er god til. Holder tappert ud i soveposen Han har slået sit telt op ved Skrukkedalsrennas bred, og i tre uger holder han tappert ud i sin sovepose, under natlige minusgrader, imens han venter på ringende fisk. Men omsider opgiver han kampen mod kulden og lejer sig ind i et kælderværelse hos ungkarlen Reidar, som heldigvis har baghave lige ned til elven. Reidar med hentehåret og sprutten i plasticdunkene er kun én af de særprægede skikkelser, der befolker Skrukka. En anden er Skyggen, der sniger sig rundt i landskabet og med stor dygtighed snupper de største fisk for næsen af Lenth. Let og humoristisk I Skandinavien på kanten af det 21'ende århundrede slipper man ikke så let væk fra civilisationen, som man måske kunne for år tilbage i USA. Lars Lenths forsøg er dog nok noget af det nærmeste, man kommer det, og det er en stille fryd at følge ham på hans ture langs bredden af Skrukkedalsrenna. |