Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Lars Skinnebach:
I morgen findes systemerne igen
Digte
48 sider
Kr. 150,-
Gyldendal
Udkommet 25. marts 2004


[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Lars Skinnebach



 
Omslag til bogen

Lars Skinnebach er f. 1973. Har gået på Forfatterskolen. Debuterede med digtsamlingen Det mindste paradis [Gyldendal, 2000]
Medredaktør siden 2002 af litteraturmagasinet Den Blå Port.

"Tomas Tranströmer har betydet meget for mig. Wallec Stevens har jeg altid med på mine rejser. Charles Baudelaire og Paul Celan har jeg også læst meget. Når jeg læser J.P. Jacobsen, bliver jeg virkelig lykkelig over at kunne det danske sprog, fordi hans digte er så fuldkomne. Jeg har læst næsten alt af Schade, ikke fordi hvert enkelt digt er særlig godt, men fordi han er så berusende at stifte bekendtskab med."
Citat: Sagt af Lars Skinnebach i interview med Henning Thøgersen [Ekstra Bladet 20. februar 2000]


*

RELEVANTE LINKS:

Læs Senturas anmeldelse af I morgen findes systemerne igen – "nysgerrig, lyttende og konstant undersøgende"

Læs Senturas anmeldelse af Lars Skinnebachs debutsamling – "vidunderligt præcist sprog"

Lars Skinnebach har udgivet det lille hæfte Et par dage i Skagen [i Basilisks serie B 16, 2001]

 

Teksteksempel

Uddrag fra I morgen findes systemerne igen

Deponér din vejrtrækning her. Og her, her, jeg gir!
Enhver tanke må medføre en leveregel for at være interessant
Hvad er kriterierne for en god leveregel?
Vi tager hul på sommeren og se, de fik deres blade igen
træerne. Rækker de ud efter synet? Øjnene
er de mønter vi må betale verden med
for at være her. Hør nu hundene, nu annoncerer de
de døde om aftnen, om natten, om dagen
Hør, hør, hør. De evindelige hunde. Mennesket
er en halv vind dine ører sagtens kan løbe fra
Min søde lille datter. Din første latter
var en snappen efter vejret, en chokeret vejrtrækning
Hvorfor skal digtet være farligt? Giv mig i stedet
en lænestol jeg kan sidde og nyde udsigten i
til myrderierne i fjernsynet, alt er i alle
han omgav sig helst med … en slags usikkerhed
Og så gik vi vel gennem et efterår igen, en vinter igen
og skeletfingre bankede diskret på vinduet
Når folk taler om nødvendighed længes de
efter at smage på skæbnen. Mytemagere og forsikringsfolk
har mange hænder at kilde dig under hagen med
Optræd høfligt i enhver situation eller hold kæft
hold kæft, hold kæft. Bevar din naturlige smag
for nydelse og magt. Mistro andres følelser
Mistro især dine egne følelser
Ha det godt, min lille skat. Far savner dig og har det godt




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]